Kasper Hjulmand blev ved udgangen af 2021 af sine trænerkolleger i de bedste kvinde- og herrerækker samt trænerne for landsholdene kåret som Årets Træner for sit arbejde i året 2021. I sådan en kåring vil den fodboldfaglige indsats naturligvis altid spille en stor rolle, men for Kasper Hjulmands vedkommende vil hans ageren i forbindelse med uheldet med Christian Eriksen vise at mennesket bag en fodboldspiller, er det vigtigste.