Hele sit liv bortset fra det første halvandet år har Rasmus Bertelsen boet i Lystrup, som ligger nogle få kilometer nord for Aarhus. Først boede han sammen med forældrene og sin bror i byen og nu bor han sammen med kone og børn. Han var et halvt år træner i Vejle Boldklub og oplevede konsekvenserne af at blive boende i Lystrup, idet han først kørte til Randers, hvor han havde fået job som lærer. Derfra kørte han til Vejle for endelig at ende dagen i Lystrup undertiden både i klubben og hjemme, fortæller hans far Finn Bertelsen. Han har også fået en henvendelse fra England, men et besøg derovre resulterede ikke i nogen aftale. Men påstanden om aldrig at flytte væk fra Lystrup skal nok blive udfordret, for trænere er altid i søgelyset hos mange klubber. Heldigvis ligger Lystrup et godt sted i landet for en træner, hvis han gerne vil kombinere lidt bilkørsel med træningen. Tæt ved motorvej 45 fra Aalborg i nord til Sønderjyske i syd er der mange attraktive klubber, og vil man bevæge sig lidt ind i Jylland er der såmænd i alt et dusin klubber i de to bedste rækker.

Aarup Boldklub ligger i Assens kommune, hvor der er en hel del mindre byer med hver deres boldklub, og som i de store klubber kunne man også godt tænke sig en kunstgræsbane. Tidligere var det en idrætshal, som var ønsket, men for at kunne tilbyde en kvalificeret idrætsundervisning i skolen blev der som en nødvendighed også bygget en hal – naturligvis betalt af kommunen. Til fodboldspillerne var der en fodboldbane, som skulle kunne holde året rundt.

Odense Vest bliver nok af mange betragtet som byens sportsmekka med fodboldstadion, ishockeyhal, atletikstadion og overdækket cykelbane. Det er faciliteter, som ikke er rettet mod beboerne i området, men snarere mod talenter på hele Fyn.

For at leve op til DBU’s krav skal fodboldstadion opgraderes for 100 – 200 kr. På cykelbanen har man fundet 44 huller i taget, hvilket kunne tyde på nyt tag. Atletikstadion har mistet sin certificering på grund af blandt andet løs og ujævn belægning på løbebanerne. Øjensynlig er der ingen mangler eller fejl ved ishockeyhallen, men den er også kun 10 år gammel. Etablering af idrætsanlæg koster penge, men det gør vedligeholdelse og opjusteringer også.

Tønderhallerne har haft besøg af Brøndby og Sønderjyske, og netop på dagen for dette besøg er det Flensburg-Handewitt, som disponerer over den ene hal til håndbold. Generelt er Tyskland storleverandør af idrætsudøvere til sportscentret Tønderhallerne, fortæller Mads Pedersen, som siden oktober 2025 har været direktør. Traditionen med at holde træningslejre bygger øjensynlig mere på dansk sportskultur, hvor alvorlig træning kombineres med dansk ”hygge”, hvor deltagerne lærer hinanden at kende ikke bare som en fodboldspiller men som et ”helt” menneske. Hvis træneren ud over at træne fodbold på en af de syv baner har bestemt, at man selv skal købe ind og lave maden samt sove på en madras i et stort rum, vil der nok blive rykket lidt rundt på rollerne. Her kan en reservespiller måske blive den, der tager ledelsen i køkkenet. Den mulighed er der på Danhostel ved hallerne og banerne. Men man kan naturligvis sove i 2-mands værelser. I forbindelse med disse værelser er der naturligvis også møde- og undervisningslokaler kun kort afstand fra centrets kantine. Alt afhængig af formålet med træningslejren og prisen.

Her d.14. August for 77 år siden blev Morten Olsen født i Vordingborg, hvor faderen havde byens farvehandel. Meningen var nok, at den eneste søn, Morten, på et tidspunkt skulle overtage forretningen, for efter sin realeksamen kom han i lære som farvehandler ikke hos faren, men i Næstved. Så dermed var hans fremtidige liv, som skulle være i Vordingborg, lagt fast. Sådan skulle det dog langtfra blive, for i dag kommer han meget sjældent i Vordingborg og bor i Belgien. Moderen bor stadig i Vordingborg og desuden har han en søster.

For få årtier siden var kravet til en målmandstræner blot, at han havde haft en karriere som målmand. Havde han oven i købet spillet på divisionsniveau, var det et scoop for klubben. Han mødtes med målmanden en halv times tid før den ”rigtige” træning, hvor cheftræneren skulle bruge målmanden i sin træning. Målmandstræneren kunne så bare gå hjem. Ingen fælles evaluering af weekendens kamp eller forberedelse til næste kamp, da det alene hørte under cheftræneren. Sådan var det ”i gamle dage” og i dag er det helt anderledes eller er det???