Animeret øvelser se mere HER

Hvem bliver Årets Træner 2025?
Hvem bliver Årets Træner 2025?

De sidste fem år har Årets Træner været Kasper Hjulmand, Jacob Neestrup, Bo Henriksen og to gange Thomas Frank. Årets Træner kan vælges blandt danske trænere i udlandet, udenlandske trænere i Danmark og naturligvis danske trænere i Danmark. Der sendes stemmesedler til trænerne i de øverste rækker blandt herre- og kvindeholdene samt til landstrænerne. Umiddelbart ser der ikke ud til at være nogen kandidater blandt de udenlandske trænere i år. Så seneste udlænding er Åge Hareide, som i både 2018 og 2019 fik pokalen.

Bestyrelsen i DTU har fire kandidater, hvor den ene er træner i Danmark, to er trænere ude i Europa og den tredje er træner uden for Europa.

læs mere…
Af fodboldspilleren kræves teknik, fysik og mental styrke
Af fodboldspilleren kræves teknik, fysik og mental styrke

At være spiller eller træner kræver en stærk psyke, da alt bliver vurderet i succes eller fiasko. Vinder man, er det naturligvis fint, og taber man er det skidt. Spiller man uafgjort, er det en halv sejr eller et halvt nederlag. Går det for meget nedad, kan både træneren og spillerne være i risikozonen for at blive sat af eller fyret. Bliver en spiller alvorligt skadet, ryger han/hun uden for holdfællesskabet – måske kun for en kortere periode, men frygten for at det varer længe og måske ender med at man for resten af livet ryger uden for fællesskabet, kan påvirke ens psyke og måske ende i en depression, hvis man ikke får hjælp. Hvis fodbold har fyldt næsten hele ens liv, og man er kendt som ham/hende fodboldspilleren, kan det være svært at finde en ny plads i samfundet. Nogle er så heldige, at et politisk parti har brug for et kendt navn i deres kamp om at få pladser i kommunalbestyrelserne, hvilket vi har set flere eksempler på ved de senere kommunalvalg.

læs mere…
Turen til Verona Cup skal styrke fællesskabet i F.C. Aarhus Syd
Turen til Verona Cup skal styrke fællesskabet i F.C. Aarhus Syd

F.C. Aarhus Syd er en sammenslutning af BMI Fodbold, som har hjemme i Beder og Malling, og TMG Fodbold, som befinder sig lidt længere mod vest i Mårslet og Testrup. Beder og Malling har hver deres skole med ca. 600 elever, og befolkningstallene er på ca. 6.000, mens tallene for Mårslet er lidt højere. I BMI ligger et stort sportsanlæg midt mellem de to byer med 4 fodboldbaner, motionsrum, svømmehal, håndboldhal, krolf, petanque, skydning, tennis m.m.

I Mårslet har man også hal og fodboldbaner, så man kan give et attraktivt tilbud til børn, unge og voksne i området. Men som det gælder for klubber overalt kunne man begge steder se, at man ville løbe ind i problemer med at have spillere nok til at kunne give et fodboldtilbud til alle aldre. Havde hver klub fx ét U16-hold skulle der så lidt til, at der intet tilbud var.

læs mere…
Med Midtbus til Bundesligafodbold
Med Midtbus til Bundesligafodbold

Med Hamburg SV’s nedrykning til 2. Bundesliga har vi i det nordlige Tyskland manglet en fodboldmagnet, som kunne være af interesse for danske fodboldinteresserede, men efter flere år med ligeved og næsten, er HSV tilbage, hvor vi danskere gerne vil se dem. At se HSV som en seriøs kandidat til at få en af de højeste pladser i 1. Bundesliga ser dog ud til at være illusorisk lige nu. HSV har en historie og en befolkning, der antyder, at klubben bør høre til i toppen af 1. Bundesliga. Konkurrenten i byer er kultklubben F.C. St. Pauli, som med en tilskuerkapacitet på 30.000 tilskuere, kun ligger på niveau med gennemsnittet i 2. Bundesliga. HSV har plads til det dobbelte.

For danske Hamburg SV-fans er det naturligvis mest attraktivt at se HSV i 1. Bundesliga. Efter tidligere at have været med sit hold i Dortmund og Berlin valgte Michael Brandt og hans klub Sydthy Bk i år i samarbejde med Midtbus at tage til Hamburg, hvor HSV lørdag d. 8. november skulle møde Dortmund. Mange danskere – blandt andre tv-kommentatorerne Stig Tøfting og Lars Jacobsen – har spillet i HSV.

læs mere…
Kunstgræsbanen er flyttet fra vintertræningsbanen til kampbanen foran klubhuset
Kunstgræsbanen er flyttet fra vintertræningsbanen til kampbanen foran klubhuset

Som fyld i kunstbanerne har man forsøgt sig med grus, kork, gummigranulat m.m. som infill for at stabilisere kunstgræsset. Korken, som kommer fra barken på korkegen, der vokser i Portugal, kan ikke tåle frost, grus er for ustabilt og gummi forurener, hvorfor nogle baner er spærret af, så man skal passere gennem en sluse og børste sig ren, inden man forlader banen. EU har bestemt, at der ikke må anlægges baner med gummigranulat efter 2031, men de må godt bruges frem til 2041. Det er nu ikke særlig ambitiøst på miljøets vegne.

Heldigvis tænker andre mere ambitiøst. Greenfields i Holland har skabt løsningen. En almindelig græsplæne består af nogle strå, hvor nogle er lige og nogle er buede. Så Greenfields græstæpper består blot af lige og buede kunstgræsfibre, som naturligvis er godkendt af FIFA.

læs mere…
ØB’s fodbold-ildsjæl: Penge må ikke overskygge det sociale
ØB’s fodbold-ildsjæl: Penge må ikke overskygge det sociale

I 2005 blev Jørgen Andersen blandt 21 kandidater valgt til Årets fynske Serietræner, idet han blev rost for sine flotte sportslige resultater, men også for det sociale liv han har været med til at skabe i de klubber, hvor han har været træner. Sidst 5 år i Stige Boldklub. – Først kommer klubben, så holdet og til sidst spilleren selv, udtalte han. Vi var 7 drenge derhjemme, så vi lærte betydningen af at tage hensyn til hinanden.

De første 10 år af sit liv tilbragte han på Mors, men derefter fik faren arbejde på Lindø værft i Munkebo. Turen fortsatte til Enø ved Næstved, hvor Jørgen så spillede et år i Næstved, inden familiens rejse sluttede i Odense i 1968, hvor han allerede som 17-årig sammen med en hel del andre odenseanere arrangerede fælles transport i bil til fodbold i Roerslev. En lille klub, som i dag ikke længere eksisterer som selvstændig klub. Her spillede han 6 – 7 år.

læs mere…