VAR blev født ved VM i Rusland i 2018 og fungerer i dag som en selvfølge i de 30 øverste ligaer samt i de sidste kampe i pokalturneringen. Eneste land, som står uden for, er Sverige, hvor modstanden fra klubberne og fans’ene var så stor, at demokratiet sejrede over dommernes ønske om at få et redskab, som kunne hjælpe dem med at træffe de rigtige beslutninger.

I Norge blev VAR af NFF dvs. Fodboldforbundet indført med virkning fra 2023 i Eliteserien samt de sidste pokalkampe, men beslutningen har lige siden starten været udsat for et ”historisk hårdt pres og modvind”, og senere i 2025 forlangte et flertal af klubberne i de to øverste rækker (divisionsforeningen) med 19 klubber for og 13 imod, at VAR må ud af vagten. Den endelige beslutning ligger hos NFF, som stadig ikke har ændret holdning til VAR. Kampen ser ud til at kæmpes mellem NFF og dommerne på den ene side mod klubberne og fans’ene på den anden.

Andreas er kun 29 år, men har alligevel været træner 14 år i sin barndomsklub SfB. I foråret 2025 blev han i forbindelse med klubbens generalforsamling kåret til Årets SfB’er 2024 ”for hans engagement, faglige styrke og kærlighed til SfB”. Den faglige styrke har han blandt andet erhvervet sig ved at have taget B-licensen og B-Youth, hvor sidstnævnte har fokus på unge spillere. To gange har han søgt DBU om at fortsætte sin uddannelse ved at blive optaget på A-kurset, hvilket ikke er umiddelbart let, da man kun giver plads til 2 hold a 24 trænere, mens der årligt kan være flere end 100 ansøgere. Desuden er der krav om, at man til supervisionerne kan planlægge træning for U15 spillere eller ældre, og det skal være på et højt niveau. Er man ungdomstræner i fx Nordsjælland og andre superligaklubber, som prioriterer ungdomstræningen højt, er vejen til at blive optaget nok noget lettere end for nogle andre ansøgere.

Fælles for Viborg FF, AGF, FC Midtjylland og Silkeborg IF er, at de inden for ret kort tid har skiftet målmænd. 2. målmanden har overhalet 1. målmanden. For både Viborg og Midtjylland gælder, at målmanden har været på et kortere ophold i en anden dansk klub for at få mere kamptræning, mens det for både Viborg og Silkeborg gælder, at målmanden kommer fra en lokal klub til Akademiet og i en ret tidlig alder er blevet førstevalget. Disse spillere havde nok som første drøm, at være blandt de 2 – 4, som skal kæmpe om at komme i klubbens Superligamålmandstrup. Næste mål er at få pladsen på Superligaholdet for derefter at komme videre til en storklub helst i udlandet.

Hele sit liv bortset fra det første halvandet år har Rasmus Bertelsen boet i Lystrup, som ligger nogle få kilometer nord for Aarhus. Først boede han sammen med forældrene og sin bror i byen og nu bor han sammen med kone og børn. Han var et halvt år træner i Vejle Boldklub og oplevede konsekvenserne af at blive boende i Lystrup, idet han først kørte til Randers, hvor han havde fået job som lærer. Derfra kørte han til Vejle for endelig at ende dagen i Lystrup undertiden både i klubben og hjemme, fortæller hans far Finn Bertelsen. Han har også fået en henvendelse fra England, men et besøg derovre resulterede ikke i nogen aftale. Men påstanden om aldrig at flytte væk fra Lystrup skal nok blive udfordret, for trænere er altid i søgelyset hos mange klubber. Heldigvis ligger Lystrup et godt sted i landet for en træner, hvis han gerne vil kombinere lidt bilkørsel med træningen. Tæt ved motorvej 45 fra Aalborg i nord til Sønderjyske i syd er der mange attraktive klubber, og vil man bevæge sig lidt ind i Jylland er der såmænd i alt et dusin klubber i de to bedste rækker.

Aarup Boldklub ligger i Assens kommune, hvor der er en hel del mindre byer med hver deres boldklub, og som i de store klubber kunne man også godt tænke sig en kunstgræsbane. Tidligere var det en idrætshal, som var ønsket, men for at kunne tilbyde en kvalificeret idrætsundervisning i skolen blev der som en nødvendighed også bygget en hal – naturligvis betalt af kommunen. Til fodboldspillerne var der en fodboldbane, som skulle kunne holde året rundt.

Odense Vest bliver nok af mange betragtet som byens sportsmekka med fodboldstadion, ishockeyhal, atletikstadion og overdækket cykelbane. Det er faciliteter, som ikke er rettet mod beboerne i området, men snarere mod talenter på hele Fyn.

For at leve op til DBU’s krav skal fodboldstadion opgraderes for 100 – 200 kr. På cykelbanen har man fundet 44 huller i taget, hvilket kunne tyde på nyt tag. Atletikstadion har mistet sin certificering på grund af blandt andet løs og ujævn belægning på løbebanerne. Øjensynlig er der ingen mangler eller fejl ved ishockeyhallen, men den er også kun 10 år gammel. Etablering af idrætsanlæg koster penge, men det gør vedligeholdelse og opjusteringer også.