Da Ruben Bagger lagde fodboldstøvlerne på hylden i 2007 efter 15 år i Brøndby IF, var det ikke kun et farvel til en tilværelse som professionel fodboldspiller, men også til et liv, hvor fodbolden fyldte mest og var det altoverskyggende. I dag vægter Ruben Bagger helt andre prioriteter i livet. Familien og hans handicappede datter er langt vigtigere, end for eksempel et trænerjob i en fodboldklub. Dansk Træner Union mødte kultfiguren fra Vestegnen og hørte om de naturlige fravalg og livet efter fodbolden.

Superligatrænerne og deres assistenter kommer og går, men målmandstrænerne består. Men at Poul Buus bliver ved i samme klub i 16 år er et særsyn. Tættest på Poul Buus med hensyn til anciennitet er F.C. Randers’ målmandstræner, Erik Boye, som har været i klubben 9 år. Et gennemsnit på 5 års anciennitet som målmandstræner i superligaen lige nu viser en vis stabilitet.

Det var såmænd lidt af en tilfældighed, at Poul Buus blev målmandstræner, fortæller han. Som 27-årig stoppede han sin aktive karriere om målmand på serieniveau i Hadsund, som er hans barndomsklub, og da klubben bad ham om at hjælpe klubben ved at være målmandstræner, kunne han jo ikke sige nej.

På nuværende tidspunkt har kun 3 af superligacheftrænerne haft deres nuværende job i mere end tre år, mens kun 4 af målmandstrænerne har været i deres nuværende job i mindre end 3 år. Her ved årsskiftet har cheftrænerne været ansat gennemsnitligt ca. 1,66 år, mens målmandstrænerne har været ansat ca. 5 år i gennemsnit. Cheftrænerne lever livet med en risiko for fyring hele året, mens målmandstrænerne bliver ansat enten i vinterpausen eller i sommerpausen og fuldfører jobbet til enten sommer eller vinter.