EU har besluttet, at efter 2031 må der ikke anlægges kunstgræsbaner indeholdende gummigranulat. Men det betyder jo så også, at der de næste 7 år ingen hindringer er for at anlægge de forurenende baner. Kan disse baner så blive brugt i 10 år, er vi langt ude i fremtiden, inden forureningen er stoppet.
Der er sket en enorm vækst af kunstgræs de seneste ti år fortæller, sælger hos Winther Sport og Fritid, Peter Pedersen. Hvor han tidligere skulle tage ud og fortælle om banernes fortræffeligheder, må man i dag nogle uger give 10 tilbud. Fordelingen på non infill og gummigranulat er ca fifty/fifty, siger han.
Situationen i dag er, at alle større klubber må have en kunstgræsbane blandt andet, fordi træningen nu foregår hele året rundt, og efter 1. november lukker kommunerne græsbanerne. Alle idrætsefterskoler, hvor man kan vælge fodbold, må også have en kunstbane for at kunne matche de muligheder, som eleverne har hjemme i klubberne. Men også mange mindre klubber har en kunstgræsbane, som de måske kun bruger i et begrænset omfang, men så kan de tjene en god sum penge ved at leje banen ud til andre klubber.
I.F. Lyseng investerer i endnu en kunstbane, men nu med non infill kunstgræs
Winther Sport og Fritid har indgået aftale med I.F. Lyseng, som er Jyllands største klub med ca. 1800 medlemmer om at få anlagt endnu en bane. Den første bane blev anlagt i 2011, hvor klubben havde ca. 900 medlemmer, og dette tal er nu blevet fordoblet, så der er alt for lidt plads i klubben – især i vintermånederne. Der mærkes også en stigende kvalitet i træningen, fordi kunstbanen giver nogle muligheder, som en slidt græsbane ikke kan give. Nu er man så også nået dertil, at den gamle bane skal renoveres.
Winther Sport og Fritid skal omlægge opvisningsbanen lige foran klubhuset til en kunstgræsbane samt yderligere et lille område ved siden af banen til opvarmning samt evt. til en 5-mands bane. Da man anlagde kunstgræsbanen ved Næsgaard efterskole på Nordfalster, var det noget kompliceret, da banen skulle ligge på et ret kuperet terræn, så en masse jord måtte flyttes. Men at ændre en græsbane til en kunstgræsbane har ikke disse problemer. I.F. Lysengs første kunstgræsbane blev lagt ca. 100 meter væk fra klubhuset som en vintertræningsbane, den nye bane derimod skal lægges der, hvor opvisningsbanen ligger i dag – lige foran klubhuset.
Fra vinterbane til opvisningsbane
Kunstgræs er dermed ikke bare en ”reservebane”, men er blevet den bane, hvor de vigtigste kampe bliver spillet. Så derfor bliver publikumsfaciliteterne foran klubhuset og langs banen også opgraderet, så det er omkring den nye bane, man mødes, og klubhuset bliver et mere brugt mødested for tilskuere og forældre.
I dialogen med Aarhus kommune, som yder et betydeligt beløb til etableringen af banen, har valg af kunstbanebelægning givet også spillet en rolle, da kunststofbanerne er en måde, hvor kommunen kan vise, at den kæmper for et renere miljø ved at investere penge i fremtidens baner. Mange mennesker – både børn og voksne – færdes på og omkring banerne og værdsætter sikkert, at man ikke slæber en masse meget synlige skadestoffer med sig væk fra banerne og hjem.
I Danmark må vi godt have større ambitioner end i EU
EU har givet klubberne lang tid til at få udfaset banerne med de skadelige stoffer, men antallet af henvendelser til Winther Sport og Fritid tyder på, at vi her i Danmark godt vil speede farten lidt op, så vi både passer bedre på vores natur og giver de mange fodboldspillere mulighed for at spille fodbold udendørs hele året på fine baner, som er en god forudsætning for at få bedre fodboldspillere. Peter Pedersen har i udlandet set en mere ligegyldighed, idet man bare har skubbet forureningen ud i havet. Hvad man ikke kan se, findes ikke!!
Et af Winther Sport og Fritids kommende projekter er at få anlagt endnu en bane ved Skærbæk Centret, siger Peter Pedersen. Her afholder DBU deres A-licenskursus, og om vinteren kommer en masse klubber på besøg for at forberede sig til sæsonen – også to 1. Bundesligaklubber med deres bedste U-hold. Det kræver baner af allerfineste kvalitet.
