I det nye år får trænerne i de øverste rækker i herre- og kvindefodbold samt landstrænerne mulighed for at pege på, hvem, de mener, skal kunne kalde sig Årets Træner 2023. At blive valgt af sine kolleger vil utvivlsomt være en større ære, end at blive valgt af en eller anden ekspertgruppe. Erfaringerne fra de foregående år viser, at man som dansk træner kan blive valgt for sine resultater i en udenlandsk klub, man kan blive valgt som udenlandsk træner for en dansk klub eller, hvad der er sket de fleste gange, bliver man valgt som dansk træner for en dansk klub.

Med titlen følger overrækkelsen af Dansk Træner Unions vandrepokal med navnene på Årets Trænere siden 1982, hvor Jens Tang Olesen vandt pokalen, samt en mindre pokal til evig ejendom.

Sidste år vandt Thomas Frank pokalen, hvilket han for øvrigt også gjorde i 2020. Begge år for sit arbejde i Brentford. Skal man kigge udenlands efter kandidater i år, vil nogle nok kigge mod Sparta Prag, hvor Brian Priske har fået klubben op på en aktuel førsteplads, hvor fansene nok mener klubben bør være efter en periode med lidt sekundære placeringer.

Lidt lignende er sket for Anderlecht i Belgien efter, at Brian Riemer er blevet placeret på cheftrænerposten, idet man nu ligger på andenpladsen. Bo Henriksen kom til F.C. Zürich, som lå i akut nedrykningsfare, men det er lige nu ændret til en plads som nummer 3. Det generelle fodbold-niveau i Schweiz, Tjekkiet og Belgien betragtes nok som på niveau med det danske eller højere, så udfordringerne er ikke mindre end i den danske liga.

Vi har dansk landstræner og unormalt få udenlandske trænere i superligaen, så det bliver næppe blandt de udenlandske trænere, Årets Træner 23 skal findes. Ved efterårets afslutning er det fem danske trænere, som har bragt deres hold uden for nedrykningsfare og skal kæmpe om medaljerne. Mange vil nok kigge på dem, når de indsender deres kandidat.

En af disse fem er Kent Nielsen, som vandt pokalen i 2006 med Horsens og igen i 2014 med AaB, så hvad med 2023 med SIF? Han må vel være lidt af sportsdirektørens drøm: Han uddanner spillere til højt niveau, så de kan sælges og skaffe klubben penge. Han er trofast mod sit eget koncept, så klubben ved, hvilken træner man får. Derfor når man ansætter ham, skal man ikke lede efter ny træner de næste mange år. Så SIF konkurrerer mod langt større budgetter, men vinder kampe på Kents måde.

En anden mulighed i denne gruppe kunne være Jesper Sørensen, som ser ud til at kunne flytte Brøndby I.F. derhen, hvor klubben mener den hører hjemme. Man skal ud i Europa og vise sig frem. Man mister en målmand til Leicester, hvor han nu har kæmpe succes, men anskaffer sig en fuldgod erstatning. Truppen synes bred og kvalificeret, så en indskiftning ofte er en styrkelse. Jesper Sørensen ser ud til at have en filosofi/plan, som spillerne føler sig trygge ved. Endelig har man skabt resultater på banen, så man er i kamp om de pladser, som giver adgang ud i Europa.

En sidste kandidat er Jacob Neestrup. Han er nok sidstnævnte, men han er klart DTU’s topkandidat med flere længder til at blive Årets Træner 2023. Med vinder af mesterskabet og pokalen i foråret er man bedste klub i Danmark, og med sejre over Manchester United og Galatasaray samt uafgjort ude mod Bayern München er man blandt de 16 bedste klubber i Europa. Jacob Neestrup har skabt en robust og talentfuld trup, hvor der både er plads til at holde de lidt ældre til ilden, give talentfulde spillere tid på banen, afprøve nye sammensætninger og alligevel vinde kampe. Manchester City er godt nok i finalen i Klub VM mod Fluminense fra Rio de Janeiro, så FCK får udfordringer, men OB’s ”Mirakel i Madrid” må godt blive efterfulgt af et nyt mirakel: ”Miraklet i Manchester”.