Bestyrelsens 4 favoritter til titlen som Årets Træner 2019

af | 31 januar 2020 | Årets træner

DBU har indsamlet stemmesedlerne fra liga-, divisions- og landstrænerne og om en måned offentliggøres vinderen.

Brian Priske F.C. Midtjylland

Da der skulle findes en afløser for Jess Thorup, stod Brian Priske ikke forrest; men det gjorde han, da Kenneth Andersen ønskede at stoppe inden sæsonen 19/20. Selvom klubben meldte ud, at man ville have øje på en afløser for Priske, gik han i gang med et både langsigtet arbejde, der inkluderede et generationsskifte og ny formation, og et kortsigtet mål om at vinde næste kamp. Han er ydmyg men samtidig ved han, hvad han vil. Lige nu ligger holdet 7 points foran FC København, og det er klubben så tilfreds med at fra at være på prøve, har han fået en kontrakt gældende til 2023.

Åge Hareide Landstræner

Åge Hareide blev sidste år valgt som Årets Træner, så det kan han vel også blive i år. Han har holdt ”et solidt højt niveau” gennem lang tid. 33 kampe uden nederlag, 1,95 points i snit pr kamp, 0,60 mål imod i snit pr. kamp og 1,95 mål scoret i snit pr kamp. I stedet for at presse spillerne ind i et system, tilpasser han systemet til spillerne, så han udnytter deres kompetencer. Det giver spilleglæde og stor ansvarlighed, når det er spillernes færdigheder, der er i centrum. At spille flot er fint, men at vinde er bedre.

Afstemningen til årets træner er i fuld gang
Afstemningen til årets træner er i fuld gang

Flemming Pedersen F.C. Nordsjælland

Flemming har en enorm passion for fodbold. ”Fodbold er livet”. I FCN får han udfyldt sin drøm om at udvikle unge spillere, så de kan få deres drøm opfyldt. Han er ikke bare klubbens træner; han er klubben, hvor han har været siden 2006. Han ser sit arbejde som et led i klubbens arbejde med at kunne danne og uddanne unge mennesker, som skal have en ”right to dream”. Mindst 20 A-landsholdsspillere har i deres unge år været gennem Flemmings træning, så han har udviklet andre, som har vundet berømmelsen.

David Nielsen AGF

David har nu haft 2 år i AGF, som længe har været en klub, der som klubben i Danmarks næststørste by, har haft ambitioner, som ikke har svaret til præstationerne på banen. David har fået tilskuerne med sig og dermed holdet. Han har fået opbygget et stærkt forsvar, som giver den tryghed, at man kan satse fremad. Netop hvad tilskuerne ønsker. Han har udviklet en træningskultur, der får spillerne til at kæmpe og tro på, at det vil lykkes. Ikke siden 97 har klubben fået en medalje, og nu er der en tro på, at AGF vil blive en af de sikre slutspilsdeltagere. Den aktuelle 3. plads og 3 – 1 sejren over FCM i efterårets sidste kamp giver håb til foråret.

Boldtour og EventWinther Sport og Fritid.Busture og sportsrejser i Danmark & resten af EuropaSkaerbaekcentretSPORTIGAN I HURUP OG THISTEDLæs mere om Formthotics påSportConcept Internationaldbuteamsports.comVerona Cup