Gennem besøg rundt i hele landet fra Bornholm til Thy har det vist sig, at klubber, der tidligere var arge modstandere, og som ikke kunne drømme om andet end at udkonkurrere den anden part, tvunget af nød pludselig kan finde sammen. Klubsamarbejder finder ikke bare sted ude i landområderne, men også i byerne, hvor man kan se en gevinst i at bruge ressourcerne sammen i stedet for hver for sig.

Midtfyn har været kendt for mange friskoler og små lokale skoler og med stærke sammenhold i de små byer. Til de små skoler blev der også oprettet fodbold- og idrætsklubber for skolebørnene og forældrene. Gradvist er der gennem flere årtier blevet færre og færre børn i skolerne, og på et tidspunkt bliver det umuligt økonomiske at drive skolen. Byens andet fælles mødested, fodboldbanerne med klubhus bygget af og drevet af byens ildsjæle risikerer også at blive opgivet, for børnene, som er flyttet til en anden skole, risikerer at flytte deres fritidsaktivitet til der, hvor skolen ligger.

Processen fra samarbejde til sammenslutning er ikke noget, der er blevet presset ned over medlemmerne ovenfra, men derimod noget, der har taget den tid, der skulle til for at få alle med. Fodboldformanden i Snedsted, Jens Jacob Krogsgaard, mener, at det startede for ca. tyve år siden med, at de to klubber begge manglede spillere til at kunne stille ungdomshold. Så enten samarbejde eller ingen tilbud til ungdomsspillere i de to byer, som ligger med fire – fem kilometers afstand ca. midt imellem Thisted mod nord og Hurup mod syd.

I mange større byer har man mange medlemmer men alt for få baner. Langt væk fra storbyerne har man mange baner men alt for få spillere. Her har man ikke problemer med at finde den krævede plads til at spille fodbold i en corona-krisetid.

Det faldende indbyggertal samt deraf følgende færre børn er en kendsgerning, man må forholde sig til. Kommunen har måske gjort det endnu sværere ved, at børnene på den lokale skole efter 6. klasse skal fortsætte i overbygningsskolen i en af de større byer.