Siden sommeren 2018 har Lasse Heinze været F.C. Midtjyllands Superliga-målmandstræner.
Siden sommeren 2018 har Lasse Heinze været F.C. Midtjyllands Superliga-målmandstræner.

Målmanden har, som vi alle ved, helt andre arbejdsbetingelser end de andre spillere på banen. Målmanden må i langt de fleste tilfælde reagere, forklarer Lasse Heinze. Det vil sige, at det er de andre spillere, som agerer. De bestemmer, hvornår der bliver skudt, driblet eller afleveret. Målmanden må altid vente og se, hvordan både med- og modspillere handler i en given situation. Først når handlingen er udført, kan målmanden reagere på handlingen. Så han er altid bagud i tid, når han skal tage en beslutning. Tænk blot på et straffespark: Venter målmanden med at reagere på skuddet fra skytten, er det for sent. Vælger målmanden at agere ved på forhånd at udføre sin beslutning, kan det være held eller uheld.

læs mere…
Er UEFA A-licens noget for dig?
Er UEFA A-licens noget for dig?

Har du UEFA B-licensen, og er der gået 2 år, er du berettiget til i år at søge om optagelse på A-licens kurset i 2025. I år er der optaget ca. 50 kursister i et øst- og et vesthold.  Eksamen består af en praktisk del, hvor man ud fra et trukket emne træner med eget hold, idet ens DBU trænerudvikler og censor er til stede. Ofte vil træningen overværes af de kursister, som man er i gruppe med.

Det er en forudsætning, at denne praktiske del bestås, inden man kan gå op til den afsluttende teoretiske eksamen. Denne mundtlige eksamen består af to dele.

I første del tager man udgangspunkt i egen opgave, der er en rapport om et selvvalgt emne, som man skal forsvare mod trænerudviklerens og censors spørgsmål. Anden del tager udgangspunkt i en fodboldcase/videoklip, som skal analyseres.

Bestås denne del, har man erhvervet sig UEFA A-licensen. Prisen er på ca. 80.000 kr. inklusiv eksamen, så det er normalt, at den klub, man er ansat i, bidrager til beløbet, mens man indgår aftale om ansættelse i klubben et vist antal år.  Ønsker man at uddanne sig videre, er næste trin UEFA Pro eller UEFA Youth, som man dog først kan påbegynde tre år senere.

læs mere…
Årets Fodboldleder 2023
Årets Fodboldleder 2023

Når DBU’s unioner i slutningen af et år afholder deres årsmøder, vælger man blandt andet årets fodboldleder, og blandt disse kårer DBU så Årets Fodboldleder i Danmark. I starten af marts begav formanden for DBUFyn, Bjarne Christensen, sig så mod Nordfyn til Særslev Boldklub beliggende mellem Bogense og Søndersø. Det er en klub, som ikke mange uden for Fyn kender. Under coronaen var man også tæt på at lukke helt ned med børnefodbold, fortæller formanden, Charlotte Rasmussen. – Dengang var kun de to seniorhold og oldboysholdet tilbage, men nu har vi også fået et kvindehold, fortæller hun ikke uden en smule stolthed. 

Midt under træningen afbryder Bjarne Christensen aktiviteterne, som foregår på rigtigt græs, kalder Andreas Bruus hen til sig og fortæller ham, at han er blevet udvalgt til Årets Fodboldleder 2023. På spillernes reaktion kan man tydeligt se og høre, at det er et kæmpe populært valg, og samtidig er formanden ikke så lidt stolt over, at man i klubben har en person, hvis indsats andre har bemærket.

læs mere…
Sportspharma leverer hurtigt det, vi skal bruge.
Sportspharma leverer hurtigt det, vi skal bruge.

EmCare Sundhed har centre i Esbjerg, Varde, Oksbøl samt en nyopført Eliteklinik i tilknytning til Padel Court i Esbjerg og tilbyder at udvikle sundheden i virksomheder, i foreninger og for private. EfB, Team Esbjerg og Ribe Esbjerg Håndbold er nogle af samarbejdspartnerne. Kevin Pedersen startede karrieren som assistens fysioterapeut ved førsteholdet, med ansvar for sundhedssektoren omkring Akademiets spillere, mens han nu bærer det daglige ansvar for sundhedssektoren ved førsteholdet. Han er en del af et større team bestående af fysioterapeuter, læger og ortopædkirurg som sammen udgør sundhedssektoren omkring EfB.

Ømhed og smerte hører med til livet. Ligegyldig om det opstår på arbejde, i hjemmet, i fritiden eller i elitesportsport er det noget de fleste vil opleve i større eller mindre omfang. Mange folk tolker smerter som noget farligt, eller indikation på skade. Det kan det være, men ofte er det ganske ufarligt.

læs mere…
Forlod Brøndby I.F. som målmand og vendte tilbage som målmandstræner
Forlod Brøndby I.F. som målmand og vendte tilbage som målmandstræner

I 2001 tegnede Casper Ankergren kontrakt med Brøndby I.F. og måtte køre fra Køge til Brøndby som målmand. I dag bor Casper med kone og to børn i eget hus i Køge og kører til Brøndby som målmandstræner. Nu er ringen ligesom sluttet, og Ankergren har været på en begivenhedsrig rejse, men nu er han på en anden spændende rejse med Brøndbys tre målmænd: Den 40-årige Thomas Mikkelsen, den 22-årige Jonathan Ægidius og 27-årige Patrick Pentz. Sidstnævnte er østriger, som blev lejet i Bayer Leverkusen, da Mads Hermansen blev solgt, og aftalen gælder kun frem til sommerferien. Casper Ankergren tager det helt cool og arbejder videre med at dygtiggøre Pentz, da det jo er kampene i foråret, som er interessante lige nu. Tilskuerne har for nylig efter 1 – 0 sejren over Midtjylland klart meldt ud, at de vil have Pentz ”fire år mere”. Pentz omtaler også både klubben og ”Anker” meget positivt.

Selv om de tre målmænd er på tre forskellige stadier både i deres liv og i klubben, er det vigtigt for Casper, at han har et nært forhold til hver enkelt, så man har tillid til hinanden. Gensidig respekt er en forudsætning for, at en målmand både udvikler sig og kan præstere på højeste niveau.

læs mere…
Vildbjerg S.F. er kommet under F.C. Midtjyllands vinger
Vildbjerg S.F. er kommet under F.C. Midtjyllands vinger

Vildbjerg S.F. er den klub inden for mange kilometers afstand, som i mange år har haft flest pige/kvindefodboldspillere i Vestjylland, og med penge fra Vildbjerg Cup har man nok haft en del penge, som har gjort det attraktiv for piger i stor afstand at spille fodbold i Vildbjerg. Desværre har det til gengæld været sådan, at når pigerne nåede en vis alder, så flyttede de tættere på de store byer, hvor de har kunnet fortsætte deres karriere på klubber i Kvindeligaen.

De sidste 11 år har klubben haft DBU’s pigelicens gældende for U13 – U19, så de har ret stor erfaring med at skabe et miljø, hvor spillerne har kunnet få opfyldt deres ambitioner eller drømme. Dog måtte klubben have hjælp udefra for at blive godkendt, da kravene blev skærpet med version 2.0. I Ikast har man ”Guldminen”, som er en skole for skolesøgende børn, hvor der er plads til skolegang og fodbold. Ved siden af ligger idrætsefterskolen ISI og et gymnasium, hvilket minder meget om GOG i håndbold, hvor sporten kombineres med et efterskoleophold og/eller tre års gymnasium.

læs mere…