På det store idrætsanlæg i Valby har Københavns Kommune hen over 2024 benyttet sig af den gode sommer, vi havde, til at udskifte og opgradere to 11-mandsbaner. Ligeledes blev der nyanlagt, hvad der svarer til fire nye 11-mandsbaner – alle med helt nye kunstgræssystemer.

Mest banebrydende er nok det, som kaldes ”delområde 9”, som er en helt unik kunstgræsbane med en ”High-end” pure non-fill løsning, som er den første af sin slags i Danmark, fortæller Lars Offenbach Poulsen, Citylawn.

Og hvorfor er denne kunstgræsbane så unik? Lars forklarer.

– Kunstgræsset er bestående af den patenterede Triple-T Technologi, som er baseret på tre forskellige lag af kunstgræsfibre, hvis funktioner supplerer hinanden perfekt. Dette står i kontrast tiltraditionelle non-fill systemer, der kun består af to lag.

– Den tre-lags fiberteknologi gør det muligt at imødekomme spillernes behov meget mere systematisk og er i forhold til to-lagssystemerne en markant forbedring med hensyn til kvalitet og holdbarhed. Denne type kunstgræs helt uden infill er det eneste på markedet, hvor erfaringer danner basis for at garantere en levetid fuldt på højde med 3.-generationsbaner.

– Patenteret HCSS-fibersystem kendes med sin hudbeskyttende polyethylenoverflade og en kerne bestående af en stærk polyamid. Dette eliminerer de kendte ulemper som hudafskrabninger og kortere levetid, som kan være et kardinalpunkt i andre kunstgræssystemer uden indfyld.

– Banen produceres i fulde bredder således, at man undgår de visuelt forstyrrende samlinger midt i spillearealet.

– Kunstgræstæppet er fastgjort med en speciel låseskinne, som er støbt hele vejen rundt om banen sammen med kantstenen.

Et sjældent set stort sportsområde i en storby

 Arealet bruges blandt andet af Boldklubben Frem i 2. division og Fremad Valby i Københavnsserien til fodbold, men der er også optegnet en bane til Amerikansk Fodbold. Man må sige, at kunstgræsbanerne fra tidligere at have været en vinterbane, som lå længst muligt væk fra klubhuset med jævnlige klager fra naboer, som følte sig chikaneret af lyset fra de høje master, i dag er flyttet i centrum.

På rundturen på Valby Idrætspark med Lars Offenbach Poulsen, Citylawn, støder man først på er en masse små mål på små baner beregnet til de yngste spillere, som kan blive transporteret i bil helt hen til banerne. Arealet fylder ca. to almindelige 11-mandsbaner. Det underlag, som man spiller på, beskæftiger politikere og miljøforkæmpere enormt meget og det må Citylawn og andre udbydere af kunstgræsbaner forholde sig til. For de små børn er denne diskussion fuldstændig irrelevant. De skal bare have en bold og to mål, og så er det ligegyldigt, om der spilles på en slidt græsbane i en park eller på en hullet vej. Marco van Basten fortalte engang, at han gik til træning to dage om ugen i klubben. De fem andre dage spillede han gadefodbold. Hvor mon jeg lærte at spille fodbold? spurgte han efter sin karriere.

Voksne er mere modtagelige for skader

Børnene har også den kæmpe fordel, at deres led som fx. ankler og knæ for at kunne vokse er meget bløde og fleksible og derved ikke bliver påvirket af ujævnheder i underlaget i samme grad som hos voksne. For en voksen spiller, som fx. springer højt op, header væk i kamp mod modspiller og lander i ubalance, kan en ujævnhed i banen komme til at betyde langvarig skade. Både for spillets og spillernes skyld vil man have en jævn bane. Opgaven har så i flere år været for Citylawn og de andre udbydere af ”græsbaner” at kunne tilbyde løsninger, som tilgodeser de stillede krav fra EU og de danske politikere.

Som bekendt må der fra 2031 ifølge et EU-direktiv ikke længere etableres baner indeholdende gummigranulater. Mange klubber har været meget påpasselige med at spillerne forlod banen samme sted, som de kom ind og at de rensede deres fodtøj, at boldene blev rengjort efter træning og at forældre og andre uvedkommende personer opholdt sig uden for banens indhegning. Men det vil så sige, at vi de næste ca. 15 år stadig vil kunne have gummigranulaten på fodboldbaner. Nogle har udtrykt nogen undren over udfasningen af gummigranulaten, som jo stammer fra bildæk. Når bilerne kører udleder dækkene jo gummi ukontrolleret, der bliver nok ikke færre biler, og fremtidens el-biler er tungere end benzindrevne biler, hvilket betyder mere gummiforurening, må man da tro.

Man forsker for at finde erstatning for gummigranulat

Erstatningen for gummi blev blandt andre muligheder for organisk infill fx kork, som herhjemme blandt andet kendes fra flaskepropper i fx. vinflasker samt fra gulvbelægning. Korken er barken på korkegen, som for en stor dels vedkommende vokser i Portugal. Træet kan ikke vokse i det danske klima. Fjerner man barken dvs. korken vokser der bare ny bark ud. Korken lyder så umiddelbart som en ideel løsning. Problemet bliver nok prisen, som vil stige kraftigt, når behovet stiger og leverandørerne ikke kan levere nok varer.

Citylawn samarbejder med Limonta, som har anlagt baner for fx A.C. Milan, Real Madrid og Ajax Amsterdam og opfylder dermed de krav, som FIFA stiller til kunstgræsbaner.

Spillernes ønsker

Når danske klubber påtænker at få en kunstgræsbane, vil det nok være vigtigt for dem, at der er garanti for, at miljøreglerne overholdes, så der ingen mikroplast er. Man vil have garanti for at banen er tilpasset den danske vinter, så den ikke lige pludselig i frostvejr bliver hård, hvilket dog kan blive et problem for mange af de gængse organiske indfyldstyper som netop kork og lignende. Det er godt med en slidstærk og holdbar bane, som kan holde til en stor belastning i vintermånederne, hvor mange hold skal træne på banen i mange timer og dermed forvente lang levetid. Vigtigt, at jorden og underlaget under græslaget er gennemarbejdet og drænet korrekt, så banen ikke senere bliver ujævn eller frosthård. For spillerne er det vigtigt at banen er blød og absorberer de stød, der kommer ved naturlige fald efter fx tacklinger. Endelig vil det være vigtigt, at regn og blæst ikke kan opløse granulat og andet, som kan blæse rundt.

Måske er fremtidens løsning i Göteborg

Når man fremlægger disse ønsker fra spillerne til Lars Offenbach Poulsen fra Citylawn, er meldingen, at branchen og producenterne arbejder hårdt på at produktudvikle kunstgræssystemer, som vil være fuldgode afløsere for gummiprodukterne.

En løsning er ikke lige på trapperne, hvis man ønsker et FIFA-certificeret system og gerne vil undgå vinterproblematikken, men sløret løftes lidt for et nyt indfyldsprodukt, som er bionedbrydeligt og samtidig stødabsorberende og dermed meget tæt på de egenskaber, vi ser på banerne med gummi.

Dette kan både certificeres nu og installeres efter 2031

Dette produkt og system er i skrivende stund ved at blive installeret på to baner i Göteborg og kan ifølge Lars Offenbach Poulsen godt vise sig at være løsningen på sigt.

Som med alle de andre ”alternative” indfyldstyper skal man dog indstille sig på, at det kun er blevet dyrere at anskaffe sig de nye kunstgræssystemer.