Sports pharma Vi hjælper dig med fortsat at være i bevægelse Multibaner til boldspil i alle former Multibanen giver mulighed for mange forskellige boldspil på samme bane VERONA CUP EFTERÅRSFERIEN Kom med til turneringen ved Gardasøen LÆS MERE HER SPORTIGAN I HURUP OG THISTED Vi står altid klar til at give dig den bedste rådgivning. Tlf. 97952233 -Hurup@sportigan.dk Tlf. 97922005 - Thisted@sportigan.dk Hos os lægger vi vægt på, at kunden er i centrum og yder vores bedste for at levere den høje service, der sætter prikken over i’et. Kunden i centrum Altid klar til at hjælpe Vores erfarne buschauffører er altid i godt humør - og er klar til at hjælpe med de små ting, der gør en tur uforglemmelig. Spørgsmål Vi glæder os til at arrangere din næste busrejse – og uanset om opgaven er stor eller lille, så har vi den erfaring, der skal til. Vi sidder altid klar til at hjælpe dig. Ring på 21312131, og få et uforpligtende tilbud. Tønderhallerne Vi er her for at servicere dig, og modtager gerne din henvendelse, hvad end det drejer sig om en oplysning, informationer, tilbud, kritik eller anden form for forespørgsel. Hovednummer: 74 72 28 26 Sports Pharma sportspharma Winther Winther Sport og Fritid. Verona Cup er en international fodboldturnering for drenge og piger i alderen 10-19 år, der elsker at spille fodbold, have det sjovt og skabe fællesskaber rundt om fodbolden. Til Verona Cup er det vigtigt at vinde, men det er allervigtigst at have det sjovt. Sportigan Sportigan Sportigan midtbusjylland

OKS ser ud til at have fundet sit rette niveau i øverste halvdel af Danmarksserien

af | 26 maj 2025 | Artikler

OKS er midtbyklubben i Odense med en afstand på kun ca. 2 kilometer til storebror OB’s træningsanlæg og er dermed sammen med Næsby, B1909, Boldklubben Marienlyst og B1913 de klubber, som kunne være attraktive for de spillere, som efter Akademi-tiden ikke får kontrakt i OB. Men de spillere ser man ikke umiddelbart i OKS, siger cheftræneren Mads Hansen. De spillere vil nok afprøve sig på et højere niveau, da forkellen på Superligaen og Danmarksserien trods alt er temmelig stor.

OKS nåede sit toppunkt i 1989, da de blev nr. 4 i 2. division, som dengang var landets næstbedste række. 1992 var sidste år klubben var en divisionsklub og har siden været i Danmarksserien afbrudt af nogle få år i Fynsserien. Siden 2019 har man sluttet grundspillet blandt de 4 bedste – også i år hvor Vejgaard tidligt stak af fra de øvrige hold i toppen, mens der var mange jævnbyrdige kampe om at komme i bedste halvdel, fortæller Mads Hansen. Danmarksserien passer nok også godt til klubben, siger han, så målet er at være med i kampene om de øverste pladser. Erfaringerne fra tidligere i den næstbedste række med økonomiske problemer har nok lært klubben, at sportslige høje ambitioner ikke må være på bekostning af klubbens sociale kultur.

Fra U19 i Næsby til Danmarksserien i OKS

Det var netop kulturen i OKS, som fik Mads til at sige ja til en henvendelse fra OKS om at overtage cheftrænerposten med virkning fra 1. januar 2025. Han havde ellers en aftale med Næsby Boldklub om, at fortsætte med at træne deres U19-hold endnu et år, som blev indgået, da han tilmeldte sig A- licensuddannelsen. Men muligheden for at komme til OKS var så tillokkende, at han betalte sig ud af aftalen med Næsby.

Mads havde tidligere trænet børn i Sanderum og U15 i Næsby, inden han blev U19-træner. Mads ser på det som en god tid, hvor det har været interessant at se den udvikling, som de enkelte spillere har gennemgået. Og også nogle år i deres liv, hvor de har investeret megen tid og energi i at blive en bedre fodboldspiller. Men for Mads som træner er det at være træner for et U19 1. divisionshold også belemret med en masse administrativt registreringsarbejde og med træning fire dage hver uge. Som U15 – U19-spiller gælder det primært om den enkelte spillers udvikling, så spilleren, når han bliver seniorspiller, har flest muligt veje videre frem i livet. Træneren kan også godt komme i den situation, at han har lyst til et trænerjob, hvor forskellige mennesker mødes både m.h.t. alder, erfaring, færdigheder, ambitioner med fodbold, fodboldkultur m.m.

Cheftræner Mads Hansen til venstre og assistenttræner Søren Andersen
Cheftræner Mads Hansen til venstre og
assistenttræner Søren Andersen

Mads Hansen spillede selv på OKS’s førstehold

Som aktiv fodboldspiller spillede Mads nogle år på 1. holdet i OKS, så hans kendskab til klubben og sikkert også ledelsens kendskab til Mads gjorde det let at indgå en aftale. En del af de personer, som færdes i klubben i dag, var der også dengang, da han selv var spiller, så den kultur, som var der dengang præget af åbenhed, var han sikker på stadig kendetegner OKS. Mads startede med at spille i Sanderum, men tilbragte U17- og U19-tiden i B1913, som på daværende tidspunkt havde attraktive U17- og U19-hold. Han nåede også at spille seniorfodbold i sin barndomsklub, Sanderum. Han betragter det i dag som en god ballast, at man selv i sine yngre år har spillet på det niveau, som man nu træner andre på. Praksiserfaring på banen er vigtigere end viden, siger han.

OKS’s 2. hold spiller i Fynsserien, mens 3. og 4. holdet lige nu spiller om at komme op i serie 1., så der er mange spillere i laget lige under Ds-holdet. Holdet har en trup på 18 spillere + 2 målmænd. Sammenlignet med andre klubber er det en forholdsvis lille trup, men ifølge Mads er det det antal spillere, som turneringen kan gennemføres med. Ofte rykker to eller tre af spillerne ned og spiller kamp på 2.-holdet. Målmandstræneren har sine to spillere til rådighed de første 30 – 45 minutter, hvorefter de indgår i den fælles træning. Herefter har Mads og hans assistent Søren Andersen ansvaret. I træning af kampsituationer har Søren ansvaret for dødbolde og det forsvarsmæssige, mens Mads tager sig af opbygningsspillet.

2.-holdet i Fynsserien skal udvikle unge spillere til 1.-holdet

 Fynsserieholdet, som for en stor dels vedkommende er unge spillere med støtte fra nogle lidt ældre spillere, træner tirsdag og torsdag samtidig med Ds-holder men på hver sin banehalvdel. Om mandagen træner Ds-holdet alene, men suppleret med yngre spillere, som skal have chancen for gradvist at tilpasse sig Ds-niveauet. Til disse unge spillere er der tilknyttet en træner, som kun har fokus på at hjælpe dem. Til førsteholdet er der også tilknyttet en ”videomand”, som inden træningen dagen før kampen mod Hobro sammen med Mads havde valgt nogle få sekvenser fra en Hobro-kamp. Videofremvisningen foregik i omklædningsrummet i kælderen. Første fokus var på Hobro-spillernes bevægelser ved hjørnespark og andet fokus var på Hobro-forsvarernes bevægelse frem ad banen, når de bygger op bagfra. Brug af video kræver, at man kan skaffe optagelser, og det er ikke altid muligt. Desuden er der tilknyttet holdleder og fysioterapeut.

I klubhuset er der naturligvis også et trænerrum, som derfor naturligvis ofte vil være der, hvor trænerne mødes og laver de sidste aftaler, inden de går ud på træningsbanen og først der møder spillerne. I OKS har Mads den aftale, at man – dvs. trænere og spillere – mødes i omklædningsrummet et kvarter inden træning til evt. beskeder og blot snak, da den nærhed passer ind i klubbens kultur.

Læs mere om Formthotics på
Winther Sport og Fritid.
SPORTIGAN I HURUP OG THISTED
teamsports.com
Boldtour og Event
SportConcept International
dbu
Verona Cup
Busture og sportsrejser i Danmark & resten af Europa
Skaerbaekcentret

Loading...