På Østerbro ligger Parken, hvor elitespillere på landsholdet og på FCK’s Superligahold spiller deres hjemmekampe. Helt tæt på i skyggen af det store stadion ligger Boldklubben Skjold, som er en klub for alle. Der er sikkert mange af Skjolds yngste medlemmer, som drømmer om at komme til at spille inde i Parken. Per Frandsen, Pierre Emile Højbjerg, Youssuf Poulsen, Kenneth Zahore og Nicolai Vallys begyndte alle med at spille fodbold i Skjold og kunne udvikle sig fra at være med i en klub for alle til at opleve det, som kun de få når at opleve.
Boldklubben Skjold blev startet i 1915, og i starten af dette århundrede nåede klubben det resultatmæssige højdepunkt, da kvinderne spillede i landets bedste række, mens herrerne blev nummer 5 i den næstbedste række, fortæller formanden Jan Sørensen. Klubben var tæt på toppen af dansk fodbold, og det blev klubbens krise, idet klubbens dna blev udfordret. Skulle man lade eliten være styrende for klubben eller ville man være en klub med et tilbud til alle i et sundt fællesskab med oplevelser og uden frasortering – i praksis ingen opdeling i 1., 2. og 3. hold for børn. Omkring året da klubben fyldte 100 år, nåede man bunden. Men situationen resulterede også i, at klubben fik defineret, hvem Boldklubben Skjold er og, hvad man vil blive ved med at være – en klub for alle både børn, unge og voksne, hvor man kan få lov til at udvikle sig i et godt fællesskab. Kontingentet er lavt, hvilket bekræfter, at man er en klub for alle, og der er ingen pengegodtgørelser til nogen spillere.
Skjold viser i det daglige arbejde, at klubben er for alle
I dag findes der næsten ikke den klub, som ikke reklamerer med, at de er en klub for alle, men én ting er at skrive det. Noget andet er at udføre det i praksis. I Skjold er alle født i fx. 2015 én stor gruppe, hvor man mødes på tværs både til træning og til kamp. Skal et hold spille mod en modstander, som man ved har et stærkt hold, fortæller Jan Sørensen, forsøger man at sammensætte et jævnbyrdigt hold. Ligeså har man ingen interesse i at ydmyge en svagere modstander ved at stille med de bedste spillere.
Klubbens politik kommer også klart til skue hos de voksne spillere. Placeringen i Danmarksserien forekommer at være et niveau, som passer klubben fint nu. 1. holdstruppen er på 35 spillere. Det samme gælder 2. holdstruppen, som spiller i serie 1. Begge trupper træner 2 gange pr uge. Har man lyst til en 3. træning, kan man deltage i U21-træningen. Klubben ser på spillerne som hele mennesker, som har arbejde, familie og andre interesser, som kan kollidere med træning og kampe. Så kan man ikke spille en kamp, er der en anden i truppen, som får chancen. Så alle 35 i truppen får i løbet af en halvsæson chancen for at spille kampe. I de to trupper er der fx 4 målmænd, og de får alle chancen, ved de. Det er bare et spørgsmål om tid, siger Jan Sørensen. Træneren for Ds.-holdet har tidligere været aktiv spiller i klubben og er dermed en ”klubmand”, som kender dens dna. Selv i Ds. ser man hold med en lang bænk med cheftræner, assistent, målmandstræner, fysioterapeuter, holdleder osv. Skjold kan godt nøjes med en kortere bænk!!
40 hold med hver sin ansvarlig leder
Derudover har klubben ca. 40 seniorhold med i turneringerne. Ca. 15 11-mandshold, mens resten er 7-mandshold. Nøglepersonen er den holdansvarlige for holdet, som er forbindelsesleddet til Skjold. Han skal bl.a. sørge for registrering af spillerne. Holdene kan være en gruppe studerende fra Kolding, som vil bevare deres forbindelse eller arbejdskollegaer, med fælles interesse for fodbold.
Boldklubben Skjold er med ca. 3700 medlemmer Danmarks største klub, og den ligger i København, hvor der er meget få områder, som kan bruges til at spille fodbold på. Man ligger ved og bruger derfor Fælledparken, men må også bruge Ryparken. Fra 1. november til 1. april må græsset jo ikke bruges, så da må man flytte fra de 5 – 6 græsbaner i Fælledparken til den ene kunstbane, som man er 5 klubber om at dele. Man ansøger kommunen om spilletid og må så klare sig med de udsendte tider. For mange klubber væk fra hovedstaden vil det være helt urimelige vilkår. Ds holdet træner 5 kvarter to gange om ugen, og de har en halv bane til rådighed til 35 spillere. Jan tager det meget cool og siger, at man jo også kan træne sent om aftenen. Det er nu nok også klogest at acceptere vilkårene som de er og satse på andre værdier. Set udefra er København Kommunes hjælp til fodboldklubberne langt under, hvad man oplever i det øvrige Danmark. Bare to kunstgræsbaner mere i Fælledparken til de mange fodboldspillere ville skabe et mere ligeværdigt forhold til andre fodboldspillere.
Uden en masse ledere, trænere, dommere osv ingen fodbold
Til at tage sig af de mange børn i Skjold er der brug for mange trænere, ledere, dommere og hjælpere. Sidste weekend arrangerede Skjold et 3-mandsfodboldstævne med 200 hold. Flot, at man i så stor en klub har overskud til at arrangere at stævne til glæde for de andre klubber.
Til det store anlæg i Fælledparken skal der bringes en masse rekvisitter fra klubhuset ud til banerne, men det har man løst ved hjælp af to golfvogne med trailere bagpå.
