Tag med Midtbus til Bundesliga-fodbold

af | 30 marts 2023 | Samarbejdspartner

Kunne man få flyttet kampene for seniorholdene i sin klub, så man fik en friweekend, kunne en tur med Midtbus til en kamp i Bundesligaen være en fin afveksling i fx efterårsprogrammet for seniorspillerne. Turen kunne evt. også være et tilbud til sponsorerne om at være sammen med spillerne og trænerne i en weekend.

Bussen kommer til klubhuset og henter deltagerne, hvorefter det går sydpå til hotellet, og bussen kommer så igen til hotellet ved det aftalte tidspunkt for hjemkørslen. På turen hjem bliver der så lige en times ophold ved grænsen, så man kan få foretaget nogle billige indkøb. Hotel og billetter til kampen sørger Midtbus for.

Tur til Dortmund

Michael Brandt har inden for de seneste år været til Bundesligafodbold med sine hold tre gange. Første gang gik turen til Dortmund, hvor man sammen med de sædvanlige 80.000 tilskuere oplever et af Europas bedste hold. Så det er der, man skal hen, hvis det er topfodbold, man går efter. Til gengæld er turen lang. Man tog fra Nordvestjylland fredag aften og var i Dortmund lørdag morgen ved stadion kl. ca. 10.00. Ind til kampen skulle spilles, kunne man gå ind til byens centrum, som dog nok ikke lige er en typisk tysk turistby, men mere en by præget af industri som de andre store byer i Ruhr-området. Michael valgte sammen med sin holdleder at tage til en stor gårdhave ved stadion, hvor nogle af klubbens fans tilbringer en stor del timer før kampen. På et aftalt tidspunkt mødtes alle ved Westfalen Stadion og billetterne blev delt ud. Efter kampen kørte bussen alle til hotellet, hvor der blev overnattet, inden turen gik hjem med ankomst søndag aften.

Berlin og Hamborg

De følgende to ture gik til henholdsvis Berlin og Hamburg. I begge tilfælde var der afgang fra klubhuset lørdag morgen efter morgenkaffen.

Turen til Berlin tog kun ca. 8 timer, så der var tid til at besøge byen – nok især værtshusene – inden man mødtes på det store Olympia Stadion til Hertha Berlins aftenkamp. Efter kampen var der stadig tid til at nyde byen, inden hotellet indbød til nogle – for nogles tilfælde kun få – timers søvn. Efter morgenmad var der afgang hjemad midt på formiddagen og hjemkomst tidligt på aftenen.

Sidste efterår, da coronarestriktionerne ikke var klinget helt af i Tyskland, var Michael med sit hold i Hamburg for at se HSV. Det var en kort tur, så med afgang lørdag morgen var der mange timer i storbyen til både at se HSV og besøge byen. Nok næppe kirker og kunstmuseer, men snarere St. Pauli. Trods ihærdig kamp er det endnu ikke lykkedes HSV at komme tilbage til 1. Bundesliga, men tilskuerinteressen og hele arrangementet omkring kampene er stadig som i gamle dag, så selv i 2. Bundesliga får man en kæmpe oplevelse.

Tag med Midtbus til Bundesliga-fodbold
Tag med Midtbus til Bundesliga-fodbold

Fodboldtur med vennerne på 2 dage

Turen til Dortmund fandt sted i påsken, mens de to andre ture foregik om efteråret. Som Michael siger, så er det kampene og livet omkring kampene, man kommer for. Tager man hjemmefra lørdag morgen og er hjemme søndag hen mod aften er det en tur, hvor man kun bruger en weekend med egen bus, hotelovernatning, Bundesligakamp og tur i byen med vennerne.

Når efteråret kommer, skal Michael igen afsted med spillerne i sin nuværende klub Hurup/Vestervig. De to første ture var med Thyborøn, mens turen til Berlin var med Team Tangen (Thyborøn/Harboøre)

Skulle den lange bustur være det, som fik folk til at holde sig tilbage, er en mulighed jo også, siger Michael, Flensburg. Her må man erstatte fodbold med håndbold, men festen omkring kampene er også der, og samtidig kan man opleve en masse danske spillere i aktion.

Busture i Danmark og Europa | Find busrejser nu – Midtbus Jylland

Har du spørgsmål, eller vil du gerne bestille en tur, så giv os et kald på 21 31 21 31, eller smid os en mail på mail@midtbusjylland.dk.

SkaerbaekcentretBusture og sportsrejser i Danmark & resten af EuropaBoldtour og EventWinther Sport og Fritid.teamsports.comSportConcept InternationalVerona CupSPORTIGAN I HURUP OG THISTEDdbuLæs mere om Formthotics på