En lønnet træner er typisk en træner, som er ansat fuldtids og dermed følger de regler, som gælder for ansatte på normale arbejdspladser med dertil hørende goder og pligter fx betaling af skat.
Langt de fleste trænere – og dermed også langt de fleste af DTU’s medlemmer – er omkostningsdækkede trænere. Det vil sige, at de ikke får penge for at være træner for et hold – i så fald skulle de nemlig betale skat af beløbet – men de får dækket de udgifter, de får for at kunne passe trænerjobbet. Det skal man jo ikke betale skat af, da det er udgifter, man har haft. Det er det, man kalder ulønnet træner.
SKAT har forlods besluttet, at man kan få udbetalt 6.000 kr. pr år til dækning af: telefon og internet 2.450 kr. administration 1.500 kr. og indkøb + vask 2.050 kr. Er man kun træner et halvt år, er beløbet det halve.
Man skal naturligvis også have dækket udgifter (mod dokumentation) til deltagelse i kurser, som er relevante for trænerarbejdet, samt kørsel fra egen bolig til klubben til træning og kampe. Her er statens takst i øjeblikket 3,73 kr. pr km.
For egen og klubbens skyld vil en dagbog/kørebog over kørsel være en god idé
En mundtlig aftale med klubbens formand vil i princippet være nok, men kun så længe man er enige. Er man uenige, er det påstand mod påstand, og træneren taber – så lav en skriftlig aftale!!!
Når man laver en aftale om samarbejde, er det altid enighed, der præger snakken. Men ender det alligevel galt, så man må stoppe som træner, da er enigheden en sjældenhed. Så lav en kontrakt med alle aftaler, og få underskrift fra begge parter, INDEN du begynder træningen. Så er der noget konkret, hvis det ender. Der er mange udkast til kontrakter – både hos DTU og DGI.
En aftale har en begyndelses- og en slutdato. Bliver man fx midt i en indgået aftale enige om at indgå en ny aftale, som rækker ud over den første indgåede aftale, skal man være opmærksom. En aftale, som er indgået, gælder ind til den udløber eller bliver opsagt. Så ønsker man midt i en aftaleperiode at justere eller ændre den, skal den opsiges af begge parter på samme måde, som den blev indgået. Er det ikke sket, er det den gamle aftale som gælder – også i tilfælde af uenighed.
Trænerens udgifter svinger meget fra måned til måned, så en aftale om et bestemt beløb pr. måned lugter for meget af, at man får udbetalt en løn for sit arbejde. Man kan derimod lave en aftale om, at træneren afleverer regnskab hver måned, hvorefter beløbet udbetales.
En god aftale kunne være, at træneren og klubben bliver enige om, at klubben dækker udgifter for et max-beløb gældende for kalenderåret. Det er så trænerens opgave at aflevere udgiftsbilagene fx månedsvis, mens klubben så løbende udbetaler. Ved årets slutning vil der så ifølge aftalen være udbetalt et beløb på eller under det aftalte max. beløb.
Stopper samarbejdet af en eller anden grund efter forårssæsonen, skal træneren have betaling for de afholdte udgifter, og han skal kun have udbetalt halvdelen af de 6.000 kr. Da han jo ikke har nogen udgifter efter samarbejdets ophør, kan han heller ikke få kompensation for ophørt samarbejde.
I langt de fleste tilfælde snakker træneren og klubben sig frem til en løsning, så begge kan være tilfredse. Ingen har vel lyst til at have ry for at være en, der løber fra aftaler!! Ej heller mundtlige aftaler.
Men det kan også være nyttigt at kende de skattemæssige regler gældende for trænerne. Det er heldigvis ikke dem vi hører mest om i medierne. Det handler oftere om problemer mellem spillere og klubber.
Hvis man ønsker hjælp til indgåelse af kontrakt, eller hvis der er opstået problemer i arbejdet eller ved ophør, har vi i DTU en afdeling, der gerne hjælper med rådgivning. Det eneste det kræver er, at man er medlem.
Johnny Kristensen og Jørgen Hansen
