Som 17-årig blev Leif Nielsen på grund af farens nye arbejde i Esbjerg nødt til at flytte fra sin barndoms klub Bov I.F.  til Esbjerg, hvor EfB blev den nye klub og siden har været det faste holdested i livet for både Leif, konen Birgitte og de to sønner.

Stedet hvor de begge har tilbragt ufatteligt mange timer, men samtidig stedet, hvor de har fundet bekendtskaber og venner for livet. Ensomhed vil aldrig blive aktuelt for dem, så længe de bor i Esbjerg.

Venlighed var måske ikke lige det indtryk Birgitte fik af EfB i starten, da hun sammen med nogle andre piger ville køre med EfB´s førstehold til udekamp for at se bl.a. Leif spille. Nogle saftige kommentarer til pigerne om, at fodbold er for mænd, fik nogle af pigerne til at gå, men Birgitte holdt stand. Hun har senere bevist, at kvindernes frivillige arbejdskraft er en nødvendighed for børnenes muligheder for fx sociale aktiviteter i EfB.

Man kan vel heller ikke sige, at kvindefodbolden ligefrem blomstrer i EfB, så der er måske lidt tilbage af kvinde-fobien derovre. Herrerne klarer sig derimod fremragende lige nu!

Fra Kruså til Esbjerg

Leif er fra dengang, hvor man som 17-årig bare på eget initiativ kunne melde sig ind i en klub på højt niveau og senere komme til at spille på 1. holdet – ganske vist ikke i den bedste række. Senere fik han en masse kampe på det næstbedste hold for at slutte sin egen karriere med oldboysfodbold.

I dag bliver man scoutet af klubberne og skal gennemføre klubbens ungdomsfodboldudvikling for at have nogen som helst mulighed for at blive førsteholdsspiller. Og når man ikke længere kan spille på førsteholdet, forlader man klubben og vender aldrig tilbage. Man søger hen, hvor man får penge.

Leif blev i klubben, er der stadig men er i gang med at trappe gradvist ned efter 28 år. Han og konen har været med til at skaffe masser af penge til børnene i klubben samtidig med, at der er blevet hjulpet til der, hvor der har været behov.

Glæden ved at følge børn til de er voksne

Da de to sønner på nu 32 og 27 år skulle begynde at spille fodbold, var det kun naturligt, at Leif trådte til som træner. På et tidspunkt inden deres teenagealderen, overlod han dem til andre trænere, mens han så kunne træne andre børn og unge, hvoraf nogle er nået langt i karrieren. Leif kunne allerede meget tidligt se, at Søren Riecks nu Malmø F.F havde usædvanlige evner. Det samme med Mikkel Vendelbo, Silkeborg I.F. Så måske skal man også have generne med sig, hvis man vil nå rigtig langt – hårdt arbejde og megen tid er ikke nok.

En træner har jo også brug for en holdleder, så naturligvis trådte Birgitte til her. Det lykkedes hende vist nok at få lært nogle børn, at det ikke bare er på fodboldbanen, der er regler. Det er der også i omklædningsrummet, hvor man viser hinanden respekt bl.a. ved den måde man afleverer sit kamptøj efter kampen og, at man må passe på tingene.

Fodbold, oplevelser og venskab

Man starter sit fodboldliv på banen med at spille fodbold, så rykker man ud på den anden side af sidelinjen og er træner for at fuldende sin fodboldkarriere længere væk fra grønsværen. Arbejdet bliver nok mere usynligt men ikke mindre uvæsentligt for klubben. Leif gik over i ledergerningen og blev bl.a. afdelingsleder for amatørseniorafdelingen, og han var nogle år med til at arrangere ture for børnene til PONDUS-cup i Kastrup samt Kastrup-spillernes genvisit i Esbjerg med privat indkvartering og bl.a. tur til LEGO-land.

Gennem mange år har Leif og Birgitte ydet en enorm indsat ved at hjælpe i boderne i forbindelse med afvikling af kampe på stadion. Folk ønsker hurtig betjening, for nogle gange er tiden knap, så den opgave løses kun, når man har mange års erfaring. I nogle år blev arbejdet udvidet til at hjælpe til i ishockeyklubben også. Specielt DGI’s landsstævne i Esbjerg husker parret. Det var en weekend med et kanon salg, det var hårdt arbejde, for alt skulle bare fungere men det var en kæmpe oplevelse for livet, som ikke kan gøres op i penge.

Mange bække gør en stor å

Når der er brug for nogle til at passe boderne, kontakter man bare Birgitte og Leif og så har de en masse kontakter i byen, så der dukker nok op. Man kender den opgave, man får og tidsrammerne. Man stoler på hinanden, så man ved, hvad man siger ja til.

Arbejdet i boderne skaffer mange penge til klubben. Men det er ikke nok: Leif arrangerer også et præmiespil i klubben og i byen, hvor man kan købe lodder a 200 kr., og 10 gange om året bliver der trukket vindere. Gevinsterne cykler Leif selv ud og overrækker personligt!! Ikke noget med bare at overføre beløbet til en konto.

Ud over arbejdet for EfB har de to ildsjæle jo også fulgt de to sønner i deres aktiviteter i fodbold og floorball, men forældrenes liv og oplevelser i klubben har smittet af på børnene, så de også udfører ledergerninger i dag.

Havde tidligere et sommerhus – nu en campingvogn

Birgitte og Leif kan med god samvittighed trappe lidt ned. Campingvognen er ikke beregnet til at stå foran huset. Den skal transporteres ud i det danske land fx til Bogense for at møde bekendte der også. Og så burde EfB kunne klare sig uden de to, så de ikke skal afbryde ferien for at komme hjem og hjælpe til.

Fodboldklubber er ikke kun for fodboldspillere. Der er brug for en masse mennesker med mange forskellige kompetencer. Og er man først i en klub, lever man livet: Nemlig et liv sammen med andre mennesker.