Træner, formand, dommer, ungdomsansvarlig, dommerpåsætter, cup-arrangør og kun 26 år

af | 26 juni 2022 | Artikler

Nogle når gennem et langt fodboldliv at have mange forskellige funktioner i en klub ofte startende med det, der foregår på græsset som træner og dommer for senere at finde jobs uden for græsset og i nogle tilfælde sluttende med posten som formand, kasserer eller sekretær. Andre går all in lige fra starten, og en af dem er Mads Møller fra Vestervig Agger IF.

Mads Møller kommer fra Vestervig, som helt tilbage i 1974 sluttede sig sammen med Agger i et fællesskab, hvor bønderne og fiskerne trods historiske modsætninger fandt hinanden. Idrætsforeningerne er bedst tilpasset folk, som har et 8 – 16 job med fri i weekenderne, så man kan passe træning og kampe, og sådan er bønders og fiskeres arbejdstid ikke, så der kræves mange spillere til at supplere hinanden for at kunne stille hold. Så efter at ungdomsholdene i 2010 gik i samarbejde med Hurup, fulgte seniorspillerne med i 2020.

Mads er ildsjælen, der binder klubberne sammen

Det er to selvstændige klubber med hver deres bestyrelser og økonomi, som samarbejder, så der trænes i begge klubber fx de ulige uger i Hurup eller i nogle tilfælde efter, hvor der er baner nok. Også kampene fordeles på de to klubber. Denne lige fordeling kunne tyde på, at også Hurup havde brug for en samarbejdspartner, selvom byen er ”storbyen” i Sydthy med overbygningsskole og togstation. Man kan stille ungdomshold helt op til og med U16 og to seniorhold bestående af mange ungseniorspillere.

Mads Møller har været formand i Vestervig Agger 5 år og har allerede været ungdomstræner i samarbejdsklubberne i 10 år. Det er ham, der sørger for, at der bliver fundet dommere til de kampe, der spilles i Vestervig. Det kan nogle gange være et lidt trælst arbejde, men så må jeg dømme selv, siger han. At dømme blot et par kampe pr. uge med børn, som i nogle tilfælde næsten godt kunne have spillet kampen alene, kan lette en hel del for andre personer som fx Mads, der bruger en masse tid på fodbold!!!

Flere spillere på førsteholdet spillede U17 og U19 i Thisted

Mads dømmer for øvrigt selv kampe – en til to kampe pr. uge, men højest i serie 4, siger han. Han har været seniortræner et halvt år tidligere, og lige nu er han træner for U16, som er den ”spændende” årgang, hvor næste sæson er usikker. Hvem tager på efterskole? Er der nok spillere til, at holdet kan fortsætte, så efterskoleeleverne har et hold at vende tilbage til? Vil nogle af de tilbageværende spillere afprøve sig i Thisted? Har man ikke selv et tilbud til nogle unge spillere, kan det være, at de i Thisted F.C. bliver videreudviklet og vender tilbage som gode seniorspillere

Nogle klubber i Thy kan samarbejde, mens andre hellere vil konkurrere om spillerne. Det er ikke et ukendt begreb, at en klub lover en ung spiller eller en seniorspiller masser af spilletid i klubben. Spilleren spiller så den første kamp for klubben og bliver ikke brugt mere, men nu er han spærret for at skifte klub det næste halvår.

Som ungdomskonsulent deltager Mads også i Hurups bestyrelsesmøder og har derved en nøglerolle i klubsamarbejdet og har derved en stor indflydelse på, at de to kulturer kan mødes. Så længe begge klubber synes, at det er bedre nu, end det var tidligere, er det let nok.

Samarbejdsklubberne på Fyn Hårby og Flemløse, som lige er rykket ud af fynsserien, har lige meddelt, at de opløser samarbejdet og starter med seniorholdet i henholdsvis serie 1 og serie 3. Samarbejde kan være en hård prøvelse i modgang!

Den 22. juni var der afslutning på foråret 2022 for børnene. (Foto: Privat)
Den 22. juni var der afslutning på foråret 2022 for børnene. (Foto: Privat)

Man er også fælles om at skaffe penge til klubberne

Mads udtrykker, at samarbejdet i de tre oprindelige klubber, Agger, Hurup og Vestervig kører fantastisk, man samarbejder godt, man har respekt for hinandens arbejde, ”Det skal være ordentligt” og endelig er det for Mads lykken at se glade mennesker.

I den lidt stille periode om vinteren er Mads også ”på”, idet han arrangerer indendørsstævnet Revision Limfjord Cup i Vestervig og hjælper med ved Select-Sportigan Hurup Cup.

Der inviteres om efteråret også til ”Efterårshalbal” i Vestervig Hallen med deltagelse af mere end 500 mennesker. Alt sammen er med til at skaffe lidt penge i kassen til de mange aktiviteter ud over det, som de mange sponsorer giver.

SkaerbaekcentretWinther Sport og Fritid.SportConcept InternationalLæs mere om Formthotics påVerona Cupteamsports.comBoldtour og EventBusture og sportsrejser i Danmark & resten af EuropadbuSPORTIGAN I HURUP OG THISTED