Din Træningspartner

Silkeborg og DBU vil vise vejen for fremtidens kunstgræsbaneanlæg

Silkeborg og DBU vil vise vejen for fremtidens kunstgræsbaneanlæg

Jysk Park med omliggende kunstgræsbaner.

Kunstgræsbaner eksisterer overalt i landet og har efterhånden fået en positiv effekt for mange mennesker og også for samfundet, da banerne kan give plads til langt flere mennesker på et ret begrænset område hele året, end græsbanerne kan. Men der har også de senere år været en snak om, at banerne kunne have en negativ indvirkning på miljøet. Så der mangler noget dokumentation. Banerne kan ikke bare nedlægges nu; de må tilpasse sig nogle regler, som baserer sig på videnskabelig viden.

I Kalmar i Sverige byggede man i 2018 en kunstbane, som man nøje har fulgt med deraf følgende rapport. Denne rapport blev senere fulgt op af en fælles europæisk rapport om krav til kunstgræsbanerne, og nu vil Silkeborg Kommune i samarbejde med DBU gennem test- og udviklingsarbejde ud fra rapporten arbejde videre med, hvordan man indretter, vedligeholder og bruger banerne for at få den ønskede effekt.

DBU har fremlagt disse 10 bud:

  • Begræns granulatspredningen til spillezonen.
  • Værn omkring banen.
  • Ind- og udgange til spillepladsen.
  • Skobørstestationer.
  • Dræn og vandafløb.
  • Snedeponi (Opbevaring af sne fra banen).
  • Udstyr til vedligeholdelse.
  • Rengøring af maskiner brugt på banen.
  • Sikker opbevaring af granulatet.
  • Miljøforsvarlig udskiftning af banen.

Samarbejdet i Silkeborg begyndte i november 2021, og siden da har man måttet udskifte kunstgræsset på stadion, Jysk Park, efter krav fra UEFA for at kunne spille europæiske kampe. Så på tre uger i juni skiftede Winther Sport og Fritid græs og de underliggende lag ud med Greenfields kunstgræs. På træningsanlægget lige ved siden af stadion lå der en grusbane, som så meget passende blev planeret og belagt med kunstgræsset, så man i dag har 2 baner klargjort til 11-mands baner, er stort areal til mindre baner samt Winthers Goal Station.

Winther Sport og Fritid.
Winther Sport og Fritid.

Det store problem er spredningen af mikroplast fra banerne, hvilket jo kan ske med spillerne, boldene, maskinerne, regnvandet osv. og her har EU foreslået en øvre grænse for årlig spredning på 7 g/m2 fra kunstbanen til det omliggende område. Men det er et forslag, som vil blive videnskabeligt bearbejdet i samarbejdet mellem Silkeborg og DBU, så man kender konsekvenserne af EU’s forslag. Hvorfor har man valgt netop lige den grænse? Kan den geografiske og klimatiske placering af banen have betydning?

Alle lige fra politikerne til de daglige brugere synes, at kunstgræsbanerne har stor gavn, men usikkerhed om kommende miljøkrav kan i værste fald få nogle til at ville se tiden an. Men forskning, viden og konkrete handlingsplaner er, hvad man har brug for. Alle vil jo være med til at beskytte miljøet, men hvordan man skal forholde sig meldes bedst ud gennem DBU.