Området omkring Parken i København er tæt besat med klubber som B93, Østerbro, HB, Heimdal, Victoria og Boldklubben Skjold. Skal man overleve og undgå en evig kamp om spillere og trænere, har Boldklubben Skjold valgt, fortæller formanden Jan Sørensen, at præsentere sig som et alternativ til de fleste traditionelt tænkende klubber. Man har meldt sin holdning ud, holder fast i den og lader sig ikke lokke til at gå på kompromis i kamp om prestige og hurtig gevinst.
På hjemmesiden har man klart meldt ud, hvem Boldklubben Skjold er, så når man bliver meldt ind som barn, foretager forældrene et valg, som klubben vil arbejde for bliver et valg, som varer resten af livet. Centralt er socialt samvær, aktiviteter og sportslige og kulturelle oplevelser. Man vil være ”bedst blandt de næstbedste”.
Konkret på banen betyder det, at man ikke udvælger eller frasorterer børn og unge i en tidlig alder. Først senere bliver man delt i 1., 2. og 3.-hold. Bliver børnene selekteret, er risikoen for frafald alt for stor, og klubbens mål er jo som nævnt at holde børnene i klubben hele livet. Har fx 20 spillere meldt sig til et 5-mandsstævne, bliver holdene sat, så man kommer sammen med nye spillere. Det udvikler nok også spillerne mere, end hvis man gang efter gang er de samme på holdet, idet man bliver udsat for nye udfordringer og måske får succes med ting, som ikke lykkes, når man er på et ”lukket” hold.
Må klare sig med lidt plads
Som den klub i Danmark med flest medlemmer ville Fælledparken have et ganske passende areal. Problemet er bare, at de fire andre klubber også skal være der. Specielt Østerbro med ca. 1000 medlemmer fylder godt op, så Skjold må flytte noget af træningen til Ryparken og Lundehusparken, som dog begge ligger inden for kort cykelafstand. Skjolds 1. herrer i Danmarksserien har kun en halv bane til rådighed til træning. Så kan man vist forestille sig, hvor meget plads der er til børnene. Det er næppe de lange direkte afleveringer fra fløj til fløj, som kendetegner Skjolds spil! Her oplever man virkelig forskellen fra land til by, hvor der på landet er masser af græs og få spillere, er der hos Skjold masser af spillere og for lidt græs.
På Jans mobil har han gemt billeder fra tørken i sommer. De lignede ikke de nuværende græsbaner!!! Hvordan ser banerne så ikke ud efter en periode med regnvejr? Sådan er vilkårene og man accepterer det. Selv da Skjold arrangerede et børnestævne, fik de ros for afviklingen på trods af banerne, fortæller Jan.
Forældretrænere og teenagertrænere
Mange børn kræver mange trænere, og de findes kun ét sted: Blandt forældrene. Selv blandt de ældste ungdomshold står forældre for træningen. Derudover er det lykkedes for Skjold at få en masse teenagere ind som børnetrænere, så børneholdene møder både en voksen og en ung, som har hver deres kvalifikationer og roller over for børnene, hvilket sikkert kan være af stor betydning i børnenes opvækst.
Trænerne får stor hjælp i den daglige træning, idet der til henholdsvis 3-mands-, 5-mands-, 8-mands-, 11-mands- og pigeholdene er ansat en leder/træningsansvarlig, som medbringer øvelser og er til stede som hjælper under træningen. Et enormt vigtigt arbejde, som uden tvivl gør det lettere at skaffe både forældre og teenagere til trænerjobs.
På hver årgang kan spillerne vælge enten ”Basis” eller ”Ekstra”, som giver plads til børn, som prioriterer fodbolden forskelligt. Ligger fodboldspillet så højt på ens liste, at man kommer hver gang eller næsten hver gang til træning og kamp, så tilhører man ”Ekstra”. Til dem, der ikke prioriterer fodbold så højt fx på grund af en anden højere prioriteret idrætsgren eller andre interesser, er der kategorien ”Basis”. Men alle er lige værdsatte i klubben. Man kan jo også have en anden prioritering af sin fritid om et halvt år.
For at vise, at klubben er for alle årgange har man også én gang om ugen ”Bold og bevægelse” for 1 – 4 år. Det kan fx være til forældre, som er på barselsorlov, idet de på den måde kan introducere klubben for deres barn!!
En social klub kan godt opfylde fodbolddrømme
Jan Sørensen er også klar over, at man lige nu er på toppen, hvad angår medlemstallet, men indtil 1990 var man helt nede på ca. 250 medlemmer, og foreningen var lettere at overskue. Derfra fulgte en medlemsfremgang og senere sportslig fremgang. Kvindeholdet havde nogle år i landets bedste række, mens herrerne, som nu er i Danmarksserien, kom i landets næstbedste række. Derefter fulgte en række meget udfordrende år, inden udviklingen igen blev positiv.
En af tidens mest omtalte danske spillere, Nicolai Vallys spillede hele sin børne- og ungdomstid i klubben og nåede, inden han blev professionel at spille et par år på Skjolds 1. herre.
Pierre Emile Højbjerg spillede i Skjold til han var 12 år. Så havde en anden klub nok set, at det var tiden at få ham i deres stald. Pierre Emile glemte ikke, at det var i Skjold, han lærte at spille fodbold, så han kom også forbi en dag med et par 100.000 kr. som tak til klubben betalt af egen lomme.
En klub, hvor samværet er det vigtigste, behøver jo ikke at være en forhindring for at ens fodbolddrømme kan gå i opfyldelse.
