2400 til Verona Cup i efterårsferien

af | 29 oktober 2019 | DTU info

Ud over hold fra Danmark deltog der i år også hold fra Norge, Finland, Tyskland, Italien, Rumænien og Slovakiet i SCI SportConcepts tilbagevendende tur til Gardasøens sydlige bred i uge 42. Næste år har Verona Cup turneringen 10 års jubilæum, så mon ikke deltagertallet når over de 2500 i 2020, så der skal findes endnu et par baner for at få afviklet de mange kampe? En eller anden overraskelse skal der såmænd nok også dukke op, når de 10 år skal fejres.

Verona Cup er FOOTBALL, FUN og FRIENDS med deltagere fra U11 til U19. Med så mange deltagere i de enkelte kategorier er der i puljerne typisk 5 eller 6 hold, hvilket giver 2 eller 3 kampe mandag og tirsdag, mens der om onsdagen er placeringskampe med pokaler helt ned til nr. 5.

Flere kampe kan man heller ikke spille, for der er så mange andre ting, spillerne også skal nå. Mange hold begynder søndagen med en tur i Gardaland, inden de tager til Camping Bella Italia, som ligger ned til Gardasøen.

Fodbold og sjov med vennerne

Spillerne bor i 6-personers mobilhomes, hvor man skal finde sig til rette som en lille familie. Vejret er altid fint ved Gardasøen i uge 42, så man skal ud og have det sjovt med kammeraterne, når man ikke selv spiller.

En tur for at se de andre hold fra ens egen klub er et must. Men inden for Bella Italias område er der et attraktivt badeland, hvis man ikke lige vil bade ”rigtigt” i Lago di Garda. Man kan deltage i eller overvære Verona E-sports Cup, tage på Disco-party og deltage i åbnings- og afslutningsshowet. Endelig kan man afprøve sine evner som målskytte eller sin teknik. Helt alternativt er der mulighed for strandvolleyball.

Live tv-studie og reporter/fotograf er tilstede under hele turneringen, så man kan håbe, at ens hold bliver fulgt, så man kan opleve sig selv.

PFK-Piestany-and-HJK-Helsinki
PFK-Piestany-and-HJK-Helsinki

Verona Cup kræver mange baner

Heldigvis bliver kampene spillet på mange baner inden for rimelig afstand fra Bella Italia, så man kan hurtigt blive kørt hjem eller blive kørt til en anden bane, hvor et hold fra ens klub spiller. Det giver mere ro at være færre spillere om den ofte knebne opvarmningsplads.

Om aftenen, når alle er samlet på Bella Italia, mærker man de mange børn og unge, når alle 2500 skal ud at se eller blive set.

Der er en næsten ligelig fordeling af kategorier med drengespillere og pigespillere, så tiden om aftenen efter kampene er lige så spændende for spillerne som kampene.

Der er gang i alle baner fra morgen til aften
Der er gang i alle baner fra morgen til aften

Toreby Grænge med 2 U18 pigehold

Toreby Grænge Boldklub deltog med 2 hold i U18 girls-turneringen. Træneren, René Kok, var ganske tilfreds med turen. – Det var en positiv tur for spillerne. Det var en social tur, så vi stillede med 2 jævnbyrdige hold. Spillerne kiggede lidt, da det italienske hold (Chievo fra Verona) varmede op. Men det ene hold tabte kun 0-2, og det andet hold førte 1-0 lige til allersidst, da italienerne scorede til 1-1.

Det var fint, at vi spillede på banen i Peschiera mandag og tirsdag, for så kunne vi gå dertil, og på hjemturen kunne vi tage en tur gennem byen.

Det var et godt stævne, og der var styr på det. Vi kan klart anbefale stævnet til andre. Vi er allerede klar til at tage af sted igen!!!

Nexø Boldklub fyldte en bus. Andre forældre kørte selv til Bella Italia.

Nexø Boldklub deltog for andet år i træk. 73 ledere, spillere og forældre fyldte bussen, mens 4 andre familier kørte i private biler fra Nexø til Verona Cup.

I år havde vi valgt at tilbringe søndagen i Verona, fortæller Maria fra Nexø, for at få kulturelle oplevelser med. Det var gode turneringer for holdene med både danske og udenlandske hold. Det var meget fint med app’en, så vi hele tiden kunne følge med i nye informationer. Der var gode faciliteter der, hvor vi boede. Bliver der flere hold, bliver der brug for flere baner, for 8-mandskampe på håndboldmål kan i tilfælde af straffesparksafgørelser forskyde programmet, da der er få scoringer. Vi måtte i semifinalen ud i spark nr. 13, inden der faldt en afgørelse, fortæller Maria.

Pokaler til Verona Cup
Pokaler til Verona Cup
SPORTIGAN I HURUP OG THISTEDBoldtour og EventSkaerbaekcentretLæs mere om Formthotics pådbuSportConcept InternationalVerona CupBusture og sportsrejser i Danmark & resten af Europateamsports.comWinther Sport og Fritid.