Winther Sport og Boldklubben Vestkysten fandt sammen løsningen

af | 9 november 2021 | Samarbejdspartner

I 2017 var frustrationerne over de våde og ubrugelige baner i Bk. Vestkysten i Oksbøl ved at løbe over. Eneste erstatning for banerne var en ridehal, stier og veje. Så man havde brug for en 11-mands kunstbane, men for en klub i en by med kun ca. 3.000 beboere og et stykke væk fra kommunens centrum, Varde, var det en uoverskuelig opgave. Man kunne ikke bare leje sig til en bane i Varde – sikkert til en dyr leje – og få transporteret spillerne og især børnene til træningstider sent om aftenen. Men sådan er vilkårene for mange mindre klubber uden for kommunens hovedby, hvor de bedste sportsfaciliteter oftest bliver anlagt.

Man fandt ud af, at planen om at få anskaffet sig en 11- mands kunstbane var økonomisk umulig. Men Winther Sport havde en realistisk løsning. Peter Pedersen inviterede bestyrelsen til BGI Idrætsefterskolen ved Horsens, hvor de for nogle år siden ud over en 11-mands kunstgræsbane havde etableret deres Goal Station.

Både til frit spil og til målrettet træning

Banens areal er ganske vist noget mindre end en almindelig bane, men hvor tit har man egentlig brug for en hel bane, når der trænes i vinterhalvåret? Goal Station er som bygget til børnene. Der er et stort hegn rundt om banen, så bolden er aldrig langt væk fra den enkelte spiller, og forældrene ved, hvor børnene er, hvis de fx skal se en førsteholdskamp. Man kan dele banen op i mindre baner og spille flere kampe med stor intensitet. Børnene er i dag så glade for at spille på banen, at man lader døren stå ulåst, da børnene ellers ville kunne finde en vej at komme ind på banen. ”Intet kan forhindre en tyv i at komme ind, hvis han vil ind”.

På den måde er banen ikke bare klubmedlemmernes men hele byens bane. Sågar nogle tyske turister har fået mulighed for at bruge banen. Den er super velegnet til både børn og voksne, idet der nødvendigvis må være høj intensitet, og der trænes teknik på en måde, som ikke ville være mulig på en stor bane. Banen kan bruges til fri træning, men den giver også træneren nogle muligheder for intens tekniktræning og endelig er der mulighed for både at træne og teste sig selv.

Winther Sport har banen stående i blandt andet både AGF og AaB, hvor den bruges til intensiv træning af tekniske færdigheder på allerhøjeste niveau med anvendelse af den nyeste teknologi, så den enkelte spiller kan aflæse sine resultater.

Goal Station kan bruges til både til frit spil og til målrettet træning
Goal Station kan bruges til både til frit spil og til målrettet træning

Johan var en vigtig ildsjæl for, at det lykkedes

Goal Station var den perfekte mulighed for Boldklubben Vestkysten, men hvordan skaffer man lige 1,3 mio. kr. + moms? Det er ikke en normal bestyrelsesopgave i en lille klub. Men heldigvis havde man Johan Brunbech, som så mulighederne, fandt tiden og samtid havde tålmodigheden. Han skaffede sig viden om mulige fonde og deres krav til ansøgningerne. En anden mod- og medspiller var Varde kommune. Den føltes som en modspiller, da der skulle udfærdiges byggeansøgning, søges om miljøgodkendelse og vandledningstilladelse, men som en medspiller, da den gav et tilskud på 400.000 kr. Johan tog fat i de lokale medlemmer af byrådet for at få dem til at arbejde med Bk. Vestkysten både med hensyn til at lægge pres på hastigheden i godkendelserne, men også for at få et så højt tilskud som muligt. Her mener Johan, at en lokal politiker i økonomiudvalget nok har været med til at presse beløbet lidt opad.

Byens borgere bakkede op om projektet

En 3. faktor har været lokale folk, som har hjulpet med. Meget af arbejdet har krævet maskinkraft mere end menneskekraft, så heldigt var det også, at en lokal kloakmester indgik en fordelagtig aftale om udførelse af noget arbejde. Så arbejdet med at få banen blev bakket godt op af hele byen, fortæller formanden Michael Fuglebjerg Damtoft. Da klubben tog chancen og satte en storskærm op midt i byen til en af Danmarks EM-kampe mødte ca. en tredjedel af byens borgere op og omsatte for så mange penge, at man ved dette initiativ samt salg af nytårsfyrværkeri fik en ganske pæn sum penge, som klubben derved kunne investere i den nye Goal Station. Den blev efter længere forsinkelse pga. Coronavirussen endelig indviet d. 26. august 2021. I hele forløbet har der været nogle forhindringer og frygt for ekstra uventede udgifter, men da har man været meget tilfreds med det tætte samarbejde med Winther Sport ved Peter Pedersen, som via sin store erfaring med kommunerne kender de nogle gange besværlige og langsommelige processer

Goal Station banen blev endelig indviet d. 26. august i år
Goal Station banen blev endelig indviet d. 26. august i år
SPORTIGAN I HURUP OG THISTEDSkaerbaekcentretdbuVerona CupWinther Sport og Fritid.Boldtour og Eventteamsports.comSportConcept InternationalBusture og sportsrejser i Danmark & resten af EuropaLæs mere om Formthotics på