Når man hører om fodbold i Afrika syd for Sahara, får man straks en forestilling om uplejede græsbaner, elendige veje til udekampene i busser, som tit går i stykker, overtroiske spillere, hvor de religiøse ritualer før kampen er vigtigere end opvarmningen og bevæbnede vagter og korruption. Samt et liv som eneste hvide truet af slanger og malariamyg, men hvor befolkningen er utrolig venlig og hjælpsom.

Dette er ikke en falsk forestilling. Sådan skulle livet blive for DBUFyns uddannelseskoordinator, John Christensen, da han i februar 2018 blev ringet op af klubben Ashanti Gold – en af topklubberne i Ghana beliggende lidt nord for hovedstaden Accra. Fra sommeren 2019 har han været tilbage på kontoret, hvor DBUFyn holder til. 

Fra DBUFyn til øverst ansvarlige i Ghana

Det skulle gå hurtigt, så allerede 2 dage efter opkaldet fløj John til Ghana for at begynde sit job som teknisk direktør for klubben dvs. som øverste chef for klubben. På det tidspunkt var træneren for klubben Charles Akunnor, som havde spillet i både F.C. Horsens og Wolfsburg, hvor han oven i købet var anfører. Det er en person, som John omtaler meget positivt, og han har uden tvivl været en god støtte for John i starten. Øjensynligt var klubejeren ikke så begejstret for Akunnor, for han blev fyret, og fra sommeren 2018 bestred John både direktør- og trænerjobbet i klubben.

Respekt for kulturen gav accept

Det har uden tvivl været en kæmpe fordel for Ashanti Gold at få en mand som John Christensen med den svendborgensiske ro og tålmodighed kombineret med hans interesse i at leve sig ind i den lokale kultur. Tidligere havde klubben haft et hollandsk trænerteam, som ville overføre deres kultur til Ghana. Det gik ikke. John ville kun overføre sin fodboldkultur til dem i respekt for deres livskultur. Han ikke bare respekterede deres kultur han deltog også i den: Gik i kirke, deltog i bryllupper og kom gerne på private besøg, hvor man ikke skulle servere specielt for ham, men hvor han ville leve deres liv.

Slangerne i Ghana kan man gardere sig nogenlunde imod ved ikke at gå væk fra stierne, men malariamyggene kan man ikke undgå, så John var en uges tid helt nede at vende på det lokale hospital, inden kræfterne og det normale liv vendte tilbage bl.a. takket være en stor omsorg fra ghanesisk side, fortalte John.

Opgaverne i Ghana var mangfoldige. Der var naturligvis den daglige rutine, som Tecnical Director og cheftræner, for en trup med 39 fuldtids professionelle, og udviklingen af en trænerstab på 5 personer.

Johns mangeårige erfaring som DBU Instruktør, kom her til sin ret, når trænerne skulle superviseres og udvikles.

Kampene var et kapitel for sig. De blev nogle gange afviklet på relativ ydmyge stadions med 2-3000 tilskuere. Andre gange var det på store moderne stadions. Ikke mindst lokalopgørene mod mastodonten i Ghanesisk fodbold Asante Kotoko var intense og blev overværet af over 25.000 ualmindelige medlevende tilskuere.

35 kampe blev det til. 31 blev vundet og kun 2 tabt.

En dygtig fodboldspiller kan flytte familien fra fattigdom til rigdom

John har nogle videoklip fra Ashanti Gold, hvor man ser unge spillere med enorme tekniske kvaliteter. Spillere, som ville kunne videreudvikle sig i den danske superliga og måske senere kunne tjene mange penge for ikke bare deres egen men også for deres store families gavn. 5 af spillerne på 1. holdet har siden været udtaget til det Ghanesiske B landshold. En af dem debuterede forleden på A-landsholdet mod Sydafrika. De kan blive den person, som løfter familiens levestandard. Den første udvælgelse sker, når akademitruppen skæres ned fra 80 til 20 spillere. Her kan nogles drømme helt smuldre, mens man i Danmark bare finder noget andet at bygge sit liv op på.  

Brat farvel til trænerjobbet i Afrika

Korruption er en del af livet i Ghana også en del af fodbold. På et tidspunkt må det have været særlig slemt, for turneringen blev afbrudt uden nogen som helst udsigt til, at den ville blive genoptaget. Så var der ikke brug for nogen træner i Ashanti Gold. Hvis der er et land, hvor en kontrakt er uden betydning, er det i Ghana. Men man – klubben og John – blev i al mindelighed enige om, at han godt kunne tage tilbage til Svendborg og genoptage sig arbejde i DBUFyn. 9 måneder i klubben er i øvrigt lang tid. Inden John kom til Obuasi som byen hedder, havde klubben haf 16 trænere på 5 år, og siden John forlod klubben for 11 måneder siden, har klubben engageret og fyret 4 trænere. Et skifte fra et land, hvor religion betyder ALT til vores land, hvor religion er noget privat, som man ikke reklamerer med.

Inden John kom til Ghana havde han erfaringer fra Suderoy og Brasilien

John ikke bare klarede opholdet i Ghana, han fik også en kæmpe oplevelse for resten af livet, mærker man på ham. Men han var forberedt på at agere i en anderledes kultur. Ikke for at sammenligne Færøerne med Ghana, men fra 2003 til 2005 var han træner i VB på Suderoy længst mod syd på Færøerne. Også her kan to kulturer støde sammen, hvis man ikke er indstillet på at tilpasse sig.

Et par år senere, da Flemming Nielsen var i Viborg F.F. blev John headhuntet til at blive scout i 2 år, herunder et halvt år i Brasilien, hvor han oplevede, at fodboldspillet på banen måske nok er meget lig hinanden over det meste af jorden, men det der foregår omkring banen af korruption, aftaler og handler ligger langt væk fra den danske fodboldkultur. Men han fik oplevet en masse attraktive fodboldkampe i de bedste rækker. Niveauet var højt selv i den tredjebedste række i Brasilien, sagde han.