Din Træningspartner

Romalt burde ikke kunne spille i 1. division

Romalt burde ikke kunne spille i 1. division

Kvinde- og pigefodbold er Romalt I.F.'s ansigt udadtil

Romalt I.F. er en lille kun 40 år gammel klub, som ligger i det sydøstlige hjørne af Randers. Man har oldboys-spillere, intet herre seniorhold, børnespillere op til 14 år med lidt hjælp fra Kistrup til drenge U14 og 3 kvindehold, hvoraf det bedste hold ligger i 1. division. Det er det bedste hold i Randers lige nu, hvor Vorup er sakket lidt bagud. Ellers skal man helt til Aalborg og Aarhus for at se kvinder i 1. division.

Tidligere var Romalt I.F. en idrætsforening med flere aktiviteter, men for tre år siden blev foreningen splittet op. Det var til fordel for fodboldafdelingen, fortæller formanden Jakob Pilgaard. Demokrati er godt, men millimeterdemokrati kan være en belastning, hvis fx fodboldafdelingen kun kan få tildelt et ansøgt pengebeløb, hvis de andre så også skal have samme beløb.

En datter og en far startede opturen

Det hele startede for 20 år siden, fortæller Jakob, da en 5-årig pige gerne ville spille fodbold. I starten var det nødt til at være sammen med drenge. Men efterhånden må hendes interesse for spillet have smittet andre piger, så der blev flere piger. Smitten ramte også hendes far, som blev træner. Og så var et længere forløb skudt i gang med dygtigere og dygtigere og flere og flere spillere. Det var denne årgang spillere, som i dag er ca. 25 år, der var rygraden i oprykningen til 1. division.

Der er vist flere gange i kvindefodboldens historie sket noget lignende, hvor en ildsjæl af en forældretræner har bygget noget stort op med en enkelt eller to årgange, og så har der ikke være ressourcer eller personer til at følge op på det.

Skader og corona

Det er ikke tilfældet i Romalt I.F. Man har masser af børnespillere op til 14 år, og man har også et serie 1 hold og et 7-mandshold som back up til 1.-holdet. Men i år, hvor hver kamp er vigtig for overlevelse i 1. division, har man været presset. Målmanden var skadet hele efteråret, og det er en vigtig spiller i overlevelseskampen. I en lille klub kan man ikke bare som i superligaklubben OB se stort på, at de to bedste målmænd er skadede. Man bruger bare nummer tre i rækken og vinder alligevel 4 – 0. Andre vigtige spillere har været skadet, coronakrisen har også i Romalt I.F. givet stress og en masse usikkerhed om smittefare, og en kamp med tre friløbere efterfulgt af en scoring imod sig er basis for utilfredshed og fejlsøgning hos andre.

Derfor kan det næppe overraske, at ledelsen blev enig med træneren om at stoppe samarbejdet, hvilket gav nogle usikre dage hos formanden, men det lykkedes at få forgængeren på trænerposten til at færdiggøre foråret, så man forhåbentlig kan nå mere end de 3 points for 3 uafgjorte kampe, som man har nu.

Randers vil pige-/kvindefodbolden

Der skal ske noget med kvinde- og pigefodbolden i Randers siger Jakob. Alles kamp mod alle, hvor det mere gælder om at overleve end at leve, er for ressourcekrævende, men man vil jo også bevare sine egne spillere i sin egen klub. Et initiativ fra en neutral part, Randers Kommune, var det der skulle til. De kunne stille nogle retningslinjer op, som ikke havde nogen lokale interesser indblandet: Med virkning fra 1.- 7. er der skabt en fælles overbygning for piger fra U13 – U18 under navnet Randers Q, hvor spillerne kan få opfyldt deres egne ambitioner i stedet for at skulle tilpasse sig de ambitioner, der kunne være i den lille klub.

Man havde forhørt sig om et eventuelt samarbejde med Randers F.C., men den idé blev hurtigt sparket til hjørne, da Randers F.C. kun ville bidrage med deres logo. Så børnene til og med U12 bliver i klubberne og ligeså kvinderne. Jakob ser lidt lys i horisonten med hensyn til samarbejdsaftaler mellem to eller flere klubber med hensyn til kvindefodbold. Som i resten af landet er der også i nogle klubber i Randers brug for at få nye øjne ind i bestyrelserne, så der ses mere på medlemmernes behov end på bestyrelsens behov. Det kræver nogle gange lidt tid og lidt tålmodighed.

Samarbejde er vejen frem

Set udefra fra på lang afstand burde den sydlige del af Randers med de to store kvindeklubber Romalt I.F. og Vorup kunne få skabt noget, som ville kunne løfte Randers som kvindefodboldbyen mellem Aarhus og Aalborg. Jakob fortæller, at 3 – 4 spillere tog fra Romalt til Lyseng for at afprøve deres talent, men er senere vendt tilbage. Så tilbuddet i Romalt kan godt konkurrere med andre tilbud.

Vorup er i dag lidt nede i forhold til tidligere men med erfaringer fra de højere rækker, mens Romalt I.F. er kommet fra baghjul og har overhalet. Målet må vel være, at spillerne kan få opfyldt deres ambitioner og sociale behov gennem fodboldspillet. Traditioner og gamle venskaber er for dem over 30 år. Inden man når de 30 år skal man give sig muligheder for at udforske verden, afprøve sig selv og skabe nye venskaber. Jakob ser samarbejde som vejen fremad, og han tror på, at Randers Q for U13 – U18 kan brede sig til flere årgange. Spillerne fra Randers Q vil vel næppe vende tilbage til moderklubberne og spille seniorfodbold der.

Skriv et svar