Allan Larsen har prøvet mere end nok de fleste fodboldspillere på Lolland. Han har prøvet kræfter med en professionel karriere i AGF og spillet og trænet i Horslunde Boldklub i flere omgange, men altid er han vendt tilbage til den klub, som hans fodboldhjerte har banket mest for: Nakskov Boldklub. Dansk Træner Union besøgte det flade, idylliske Lolland og fik en god snak med sportschef og assistenttræner Allan Larsen om hans tid og oplevelser som fodboldspiller, men også om hans syn på udviklingen og håb for FC Nakskov og for fodbolden generelt på Lolland.

– Jeg er lollænder helt ind til benet, griner Allan Larsen og kunne aldrig drømme om at forlade sit elskede Lolland eller den klub, som hele hans karriere har betydet alt, nemlig Nakskov Boldklub. I dag hedder klubben FC Nakskov efter en fusion i 2015 med den anden klub i Nakskov, Boldklubben Velo.

Fodbold har altid været det sjoveste for Allan Larsen, der for 47 år siden blev født i den lille by Utterslev små 12 km nord for Nakskov. Familien var også fodboldglade, så derfor var det også helt naturligt, at den knapt 4-årige Allan Larsen trak i sine små fodboldstøvler og begyndte at gå til fodbold i den lokale og nu nedlagte Utterslev-Kastager Gymnastikforening, der senere blev lagt sammen med Horslunde Boldklub. Allan Larsen fortsatte fodboldlivet i Horslunde Boldklub som drenge- og juniorspiller.

– Vi havde et udmærket hold dengang i Horslunde Boldklub, men jeg ville noget mere, og rykkede derfor ind til Nakskov Boldklub og spillede to sæsoner som junior og en enkelt halvsæson som yngling, blandt andet sammen med målmand Jørgen Nielsen, som kom til FC Liverpool, og Thomas Madsen, der senere kom til Brøndby IF. Men jeg valgte alligevel at tage springet ind i det voksnes rækker – få lidt hår på brystet – og spille seniorfodbold ude i Horslunde Boldklub igen.

Efter 2 ½ sæson i naboklubben var Allan Larsen tilbage i Nakskov Boldklub i 1993 og skød nu for alvor karrieren og målscoringerne i gang. Nakskov Boldklub spillede i Danmarksserien, og Allan Larsen skød ikke med løst krudt som forreste angriber.

– Uha, jeg har ikke tal på alle mine mål for Nakskov Boldklub, men det er mange, klukker Allan Larsen. Men jeg overdriver ikke, hvis jeg siger nok i nærheden af de 100 scoringer.

Han fremhæver selv året 1996 som højdepunktet og den bedste tid i Nakskov-trøjen. Det var en sæson, hvor han puttede 25 mål ind i 26 kampe, og hvor de større danske klubber for alvor havde noteret hans navn som måltyv.

– Det var også det år, hvor vi spillede en rigtig flot kamp mod AGF på Nakskov Stadion og klarede 1-1. Jeg sparkede udligningen ind på et langskud mod OL-målmanden Niels Christian Jørgensen i AGF-målet.

Cheftræner i AGF, Peter Rudbæk, havde set nok og tilbød Allan Larsen en professionel kontakt i Aarhusklubben fra januar 1997. Men tiden i AGF var ikke ubetinget en succes, hvis Allan Larsen ser tilbage:

– Det var en lærerig tid, og vi havde et godt sammenhold og kammeratskab, men jeg kan godt være lidt ærgerlig over, at AGF-teamet ikke passede bedre på mig fra starten, hvor jeg pressede mig selv til det yderste for at være med i den forreste linje, i stedet for at jeg kunne tage den mere med ro og arbejde mig langsomt ind i truppen. Så selvfølgelig havde jeg håbet og drømt om mere i min professionelle karriere. Allan Larsens tid i AGF blev afbrudt af en alvorlig lyskenskade i efteråret 1997, som også betød at kontrakten ikke blev forlænget i det jyske. Samtidig var der også en pige i Nakskov, som han savnede, og venner og familie trak også i retning af et gensyn med Lolland.

Bronzemedaljer

Allan Larsen nåede at trække i den hvide trøje 23 gange i de godt to sæsoner i Aarhus – ni gange i Superligaen, og det var vel og mærke alle som indskifter. Han er kun noteret for et enkelt mål på førsteholdet – mod Herfølge. Dertil nåede han elleve optrædener i Danmarksserien. Højdepunkterne var tre Europa Cup kampe, to mod ungarske Ujpest Budapest og en enkelt mod franske Nantes i efteråret 1997, samt da Allan Larsen blev skiftet ind i AGF’s sidste superligakamp i foråret 1997, hvor man sikrede sig bronzemedaljer.

– Ja, jeg kan da i det mindste sige, at jeg har været med i den sæson, hvor AGF senest vandt en medalje, smiler Allan Larsen, der dog ikke fik lov at beholde medaljen, da han ikke havde spillet nok førsteholdskampe.

I 1999 var han tilbage i Nakskov Boldklub og gik straks på måljagt. Allan Larsen husker især med glæde tilbage til en speciel kamp senere mod Eskilstrup Boldklub, hvor han som assistenttræner under cheftræner Jan Jacobsen blev smidt på banen som redningsmand. Allan Larsen fortæller om oplevelsen:

– Vores angribere kunne ikke rigtig ramme målet i den periode. Så Jan Jacobsen syntes, vi skulle prøve at sætte mig ind og vise angriberne, hvordan man skal gøre. Jeg løb ind og scorede syv mål på en halvleg. Efter 11 minutter på banen havde jeg lavet hattrick, men jeg var ikke på holdkortet til næste kamp. Jeg skulle jo bare vise de andre, hvordan man gør. Det grinte vi meget af bagefter.

Allan Larsen tog de første skridt og prøvede kræfter med rollen som træner i netop 2003, hvor han blev assistenttræner for føromtalte Jan Jacobsen.

– Jeg synes, at fodbolden havde givet mig så meget og ville gerne give noget tilbage til Nakskov Boldklub, fordi de altid har behandlet mig godt og passet godt på mig. Dertil synes jeg, at det er dejligt stadig at være tæt på fodbolden og spillerne, når jeg ikke selv spiller så meget mere efter en korsbåndskade i 1999. Jeg synes, at jeg kommer med meget erfaring, som jeg gerne vil give videre til de unge, forklarer Allan Larsen, der har en B2 træneruddannelse og har trænet flere ungdoms- og seniorhold i Nakskov Boldklub. Han har ligeledes stået i spidsen som træner for Team Lolland fra 2008 til 2011. Det var et klubsamarbejde på ungdomssiden mellem Nakskov Boldklub, Boldklubben Velo, Maribo Boldklub, Rudbjerg Forenede Boldklub og Horslunde Boldklub. Det samarbejde eksisterer ikke mere.

Ny kasket på

Allan Larsen delte fra 2011 til 2013 cheftræner-posten i Nakskov Boldklub sammen med Henrik ”Krølle” Christensen og opnåede at rykke op og spille i Danmarksserien i sæsonen 2013. Det blev dog til en nedrykning efter blot et enkelt år, og Nakskov Boldklub har – med undtagelse af et par år, hvor klubben var nede og vende i Lolland-Falster Serien – optrådt i Sjællandsserien siden.

Fra efteråret 2013 indtil 2018 var Allan Larsen cheftræner for Horslunde Boldklub i Lolland-Falster-serien, hvorefter han valgte en fodboldpause på et lille års tid. Men nu er Allan Larsen tilbage med fuld pondus og med nye visioner i sin hjerteklub i Nakskov, som i 2015 som omtalt foretog en fusion med Boldklubben Velo og nu hedder FC Nakskov. Allan Larsen fik en rolle i 2019 som sportschef og er nu ligeledes assistenttræner under cheftræner Lasse Nagel, der kommer med masser af gå-på-mod og en baggrund som cheftræner i Toreby-Grænge Boldklub og Væggerløse Boldklub.

– Lasse Nagel og jeg kommer rigtig godt ud af det med hinanden og i vores samarbejde omkring førsteholdet. Jeg hjælper Lasse Nagel så godt jeg kan med træningsøvelser, men Lasse Nagel har det overordnede ansvar, og jeg er fast forankret i min tro på, at vi har spillerne til at klare os godt i Sjællandsserien. At jeg så står over ham – hvis jeg tager den anden kasket på som sportschef – det er ingen hindring for en god sparring og sætter nogle ord på, hvad han mener, man som træner skal lægge vægt på og skal arbejde ud fra:

– Spillerne skal først og fremmest komme med en glæde. De skal vise begejstring for at træne og spille. Det skal være lysten og glæden ved fodbold, som skal drive en træner og hans spillere og udløse godt fodboldspil. Jeg mener selv, at jeg er den social inddragende træner, hvor jeg er på kammeratlig fod og kommer ind på livet af mine spillere. En træner skal skabe et socialt godt miljø i truppen, og selvfølgelig have pisken klar, når det er nødvendigt og peger i den forbindelse på Peter Rudbæk i AGF som en fantastisk træner og forbillede:

– Peter Rudbæk har en god mandskabspleje med en sund distance. Og han er god til at være en hyggemand, men man vidste også godt, hvornår nok var nok, og hvornår man skulle yde det ekstra. Ligeledes har Jan Jacobsen givet mig meget med videre i min trænergerning. Jan Jacobsen, der i dag er transitionstræner i FC Nykøbing, har prøvet meget på sin egen krop som forsvarsspiller og har lært mig meget især taktisk, som jeg kan bruge videre på min vej. Som sportschef i FC Nakskov skal Allan Larsen have det store overblik for at få hele organisationen omkring trænere og spillerne til at fungere i seniorafdelingen, og han er i tæt samarbejde med seniorudvalgsformanden, om hvad der rører sig i seniorafdelingen.

Det er især med henblik på at skaffe nye medlemmer, finde og udvikle nye spillere fra hele oplandet.

FC Nakskov lider under – som mange andre klubber på Lolland – at ungdomsspillere falder fra før entreen til seniorfodbold, og dermed at fødekæden går i stå til førsteholdet. Netop den udfordring er Allan Larsen meget bevidst om:

– De unge fodboldspillere skal hele tiden stimuleres, ellers mister de lysten. Vi har i dag en rigtig god ungdomsafdeling til og med U-17, men intet U-19 hold. Det er derfor min vigtigste opgave at finde de værktøjer til at holde på de unge spillere i FC Nakskov, så vi kan holde fødekæden i gang op til seniorfodbold og førsteholdet. Dertil mangler vi fodfæste med eget pige- og kvindefodbold. Set i det lys var sammenlægningen i 2015 til FC Nakskov helt naturligt. Nakskov Boldklub stod for seniorfodbold, og Boldklubben Velo var stærkt kørende på ungdommen. I dag har vi 480 medlemmer, heraf 400 på ungdomssiden, og samarbejdet mellem de to Nakskov-klubber får fodbolden til at blomstre op igen, vurderer Allan Larsen, men som også sender bolden videre i et mere samfunds- og politisk perspektiv:

– Det er altafgørende, at Lolland mærker et opsving med uddannelsesmuligheder og arbejdspladser for de unge, for så tror jeg godt, vi kan holde på spillerne og komme et skridt højere op. Men som det er i dag, så tager en stor del af de unge til København, Aarhus og Odense for at studere eller for at finde jobs.

Udfordringer

Det er længe siden, at Nakskov Boldklub var med i toppen af dansk fodbold i ”Guldalder-perioden” i 70’erne, hvor Nakskov Skibsværft var byens stolthed, og hvor traditionsklubben havde sin storhedstid i toppen af 2. division – en oprykning til landets bedste række var et mulehår fra i 1979. Men FC Nakskov er stadig Lollands førende fodboldklub, en bredde- og udviklingsklub, og kan stadig tilbyde gode rammer, et smukt stadion, gode trænere, et godt sæt-up og de bedste materialer i dagens moderne fodbolddanmark, så Allan Larsen er optimist, men peger på andre udfordringer:

– Fodboldklubberne på Lolland er stærkt forankrede i sig selv og passer mest sit eget. Det så vi klart, da Team Lolland forsøgte at skabe et fælles stærkt ungdomshold. Klubberne og spillerne bakkede ikke op til sidst, og så faldt det fra hinanden, fortæller Allan Larsen og fortsætter:

– Jeg kender mange talenter, der er dygtige nok til at begå sig på Sjællandsserie-niveau, som løber rundt og hygger sig for eksempel i Serie 2. Talenterne har svært ved at løsrive sig og bliver hængende i de mindre omegnsklubber. Deres ambitioner rækker til at spille godt for deres lokale klub, og det synes jeg er ærgerligt. Jeg har mange gange prøvet at prikke til nogle af de spillere, men møder det samme svar: ”Arh, vi har det jo meget godt her, hvor vi er”, lyder det.

Allan Larsen savner og efterlyser, at talenterne på Lolland udfordrer sig selv, søger hen og spiller på et højere niveau, mærker den ekstra tænding til træning, og dermed baner vejen for, at øen igen kan tage skridtet videre og få et landsdækkende fodboldhold.

Som tingene er lige nu, hvor man savner et landsdækkende fodboldhold på Lolland, er det alt andet lige nemmere for de rigtig dygtige og mest ambitiøse spillere at søge græsgange hos ”storebror” Nykøbing FC på Falster, som er områdets største klub i 1. division.

– Det er de mange udfordringer, en klub som FC Nakskov står over for i dag, og derfor er det min fornemste opgave at sikre talentudvikling, en god fodboldopdragelse og en sund fødekæde, så vi på sigt får flere seniorspillere og dermed får et endnu stærkere førstehold på landsplan, hvor vi kan holde og tiltrække spillere. Dørene i FC Nakskov står altid åbne for alle, slutter Allan Larsen.