U19 drenge vil gå gennem ild og vand for hinanden

af | 27 oktober 2020 | Artikler

Martin Autzen har de sidste syv år stået i spidsen for en flok fodbolddrenge, som han kalder den mest homogene trup, han har arbejdet med i sin 22-årige lange trænerkarriere i Bagsværd Boldklub. Dansk Træner Union besøgte det nuværende U19 hold og cheftræneren og fik noget af opskriften på, hvor meget sammenhold, de rigtige pædagogiske og faglige input betyder for et holds succes.

Det foreløbige højdepunkt var i sommeren 2019. Bagsværd Boldklubs daværende U16 drenge spillede den afgørende gruppefinale mod Vanløse IF om førstepladsen i række Øst 2. Martin Autzens tropper skulle vinde kampen for at gå til tops. Stillingen var 2-2, men cirka syv sekunder før slutfløjtet dukkede Oliver Trier op og satte kronen på eventyret.

Cheftræner Martin Autzen husker stadig med stolthed de euforiske juni dage og kalder med stor respekt og kærlighed det for hans dygtige drenge.

– Ja, de her drenge betyder næsten lige så meget som mine egne to børn. Det er spillere og unge mennesker, som vil gå igennem ild og vand for hinanden. Sammenholdet og respekten for hinanden har båret os langt. Dertil har vi så meget erfaring med i bagagen fra flere knald-eller-fald kampe, som også har givet os en ballast til at tackle modgang og svære situationer i andre vigtige kampe.

Martin Autzen overtog drengene som U11 tilbage i foråret 2013 så han kender og har et nært forhold til alle. Der er flere spillere, som har været med hele vejen.

Martin Autzen har været træner i Bagsværd Boldklub i 22 år, heraf de sidste syv år for de samme drengespillere. I dag er han cheftræner for U19 holdet i Øst 2. Drivkraften er at det skal være sjovt, og drengene skal blive bedre fodboldspillere, siger han. (Foto: DTU)
Martin Autzen har været træner i Bagsværd Boldklub i 22 år, heraf de sidste syv år for de samme drengespillere. I dag er han cheftræner for U19 holdet i Øst 2. Drivkraften er at det skal være sjovt, og drengene skal blive bedre fodboldspillere, siger han. (Foto: DTU)

– Førsteholdstruppen tæller i dag 22 spillere. På hele årgangen er der samlet 59 spillere, fordelt på tre U19 hold, hvor der på en normal dag kommer cirka 50 til træning, Det er alle Bagsværd-drenge, tre drenge på førsteholdet har været med helt fra starten i 2009 og ti drenge har været medlem fra før 2012. Dertil er der nogen stykker, der er kommet retur efter at have været ude og prøve sig af. Så vi har en stærk stamme af kammerater og bedste venner, der kender hinanden og står sammen. Men endnu vigtigere, oplever jeg, er de gode til at tage mod nye spillere med tillid og åbne arme.

Efter succesen i sommeren 2019 oplevede Martin Autzen et sportsligt dyk, da holdet rykkede op i U17 og samtidig måtte vinke farvel til omkring ti spillere, der skulle på efterskole.

Angriber Luka Dacevic på måljagt. Bagsværd Boldklub vandt den vigtige kamp om at komme væk fra nedrykningsstregen med 2-1 over FC Rudersdal. Målene blev sat ind af Anton Øllgaard og Frederik Gosch. (Foto: DTU)
Angriber Luka Dacevic på måljagt. Bagsværd Boldklub vandt den vigtige kamp om at komme væk fra nedrykningsstregen med 2-1 over FC Rudersdal. Målene blev sat ind af Anton Øllgaard og Frederik Gosch. (Foto: DTU)

– Sportsligt var sidste sæson en stor udfordring for holdet, hvor vi undgik nedrykning også i allersidste øjeblik. Også i dette efterår, hvor drengene, som førsteårs spillere, prøver kræfter i U19 Øst 2, er en stor mundfuld for os, forklarer Martin Autzen og fortsætter:

– I år er ren og skær proces og en tilbagevender til vores automatismer i spillet, hvor vi skal klare os igennem på vores erfaring og sammenhold, den positive indstilling og attitude og tro på tingene og til hinanden. Jeg råder over 2003-2004 årgange, så vi får kamp til stregen, når vi møder stærke klubber med ældre og mere udviklede spillere, som er rene 2002’ere – nogle gange sågar enkelte 2001-spillere.

Indtil videre er målsætningen om at blive i rækken tæt på at lykkes. Holdet ligger før de sidste kampe i efteråret et pænt stykke over nedrykningsstregen.

Angriber Frederik Gosch scorede sejrsmålet i 2-1-sejren over FC Rudersdal. Efterfølgende vandt Bagsværd Boldklub med 2-0 over Brøndby Strand IK og mangler i skrivende stund fire kampe i efteråret. (Foto: DTU)
Angriber Frederik Gosch scorede sejrsmålet i 2-1-sejren over FC Rudersdal. Efterfølgende vandt Bagsværd Boldklub med 2-0 over Brøndby Strand IK og mangler i skrivende stund fire kampe i efteråret. (Foto: DTU)

– Så jeg ser virkelig frem til næste sæson i 2021, hvor spillerne er det ét år ældre og stærkere og dermed rammer det niveau, som er sjovt for os. Han peger samtidig på, at hele situationen omkring Corona også er en stor udfordring, fordi spillere og trænerteamet mangler og savner de sociale relationer og samværet før og efter træning. Så der håber han også på en mulig løsning.

For Martin Autzen har det været en lang rejse med mange af de samme spillere i de sidste syv år. Men det ser han kun det positive i og han ved derfor godt, hvilke knapper, han skal trykke på over for drengene. En egenskab, som han ser som afgørende for at få succes med et mandskab af unge, livsglade mennesker, hvor andre værdier og lyster, som, ”det tredje ben”, fester, uddannelse og fritidsjob, vinder større og større indpas.

– Jeg synes selv, at jeg er en positiv og rummelig træner, som er god til at snakke og forstå mine spillere. Og jeg er god til at ramme dem, hvor de gerne vil rammes i forhold til deres alder og ståsted i livet. Det må ikke blive for stift og kedeligt i f.eks. et taktisk oplæg. Jeg lægger meget vægt på at bruge ord og en jargon som fanger en 17-årig. Men jeg mister ikke overblikket, ansvaret og holder hovedet koldt i pressede situationer. Det er vigtigt, når du arbejder med unge mennesker, fastslår han og fortsætter:

– Jeg går derfor ikke på kompromis og laver om på mit koncept, fordi vi måske møder modgang, men holder fast, tror på spillerne og bygger hele tiden på og opsætter nye ambitioner. Det kan spillerne mærke og respekterer.

Martin Autzen peger derfor på, at noget af det vigtigste som fodboldtræner, er at kende sin egen styrke og svagheder og samtidig have evnen til at reflektere over egne fejl. Han er derfor også meget bevidst om at have et dygtigt trænerteam omkring sig, som kan kompensere og hjælpe ham, når det er nødvendigt. U19 holdets to assistenttrænere, Mikkel Nørgård og Oliver Vang, er gode til at tage over, især på den fysiske del af træningen.

For Martin Autzen er der fire klare målsætninger for holdet, som han og hans team helst ikke går på kompromis med:

– For det første vil jeg gerne spille offensiv fodbold i et klassisk 4-4-2 system, hvor vi har øje på, hvad vi foretager os med bolden. Vi har en regel om, at alle bolde skal spilles frem i banen. Jeg vil nødig spille sidelæns eller baglæns. Er der den mindste mulighed for at spille frem i banen, så skal den det.

– For det andet vil vi udviklingsfodbold. Forstået på den måde, at alle spillere skal minimum have en halvleg. Er spilleren god nok til at blive udtaget til førsteholdet, så er han også god nok til at spille kamp. Det kommer jeg ikke til at gå på kompromis med, uanset hvordan kampen forløber. Det er en lektie, jeg har lært efter mine mange år i klubben, at giver du tillid, så får du også tillid tilbage.

– For det tredje ønsker jeg, at udvikle spillerne, gøre dem til bedre fodboldspillere, der er bevægelige i forhold til at de kan mestre og bytte positioner under en kamp. En slags universalspillere.

– Og sidst men ikke mindst, skal fodbold være fællesskab og sjov. Vi spiller altid for at vinde – både til træning og kamp, men det skal være sjovt at vinde. Jeg går ikke på kompromis med at fodbold i sidste ende altid er en leg. Ikke liv eller død eller resultatfodbold, fastslår Martin Autzen.

Hvad er dine ønsker for fremtiden?

– Mit ønske for holdet er, at vi bliver dygtige nok og får lov til at spille i Øst 1 i næste sæson. Det vil være stort og lærerigt for spillerne. Derfor er min opgave at fortsætte med at udfordre og motivere spillerne og tænke ud af boksen, så vi på længere sigt kan holde på dem og udvikle en fem-otte gode spillere til vores senior førstehold, forklarer Martin Autzen.

På det personlige plan er det hans ambition at få en A licens som træner, men derudover lader han alle døre stå åben.

– Nu må vi se, hvad der sker, når jeg siger farvel til de her U19 drenge. Det har været sjovt og givet mig masser af erfaring. Men om jeg fortsætter som ungdoms- eller seniortræner må tiden vise.

Martin Autzen kigger gerne og henter inspiration fra andre trænere på sit eget niveau. ”Jeg vil hellere se en U19 kamp i AB eller Lyngby og opleve, hvordan de coacher og kommunikerer med spillerne, end jeg vil stå og se f.eks. en Ståle Solbakken køre en Superliga træning”, lyder det fra Martin Autzen. (Foto: DTU)
Martin Autzen kigger gerne og henter inspiration fra andre trænere på sit eget niveau. ”Jeg vil hellere se en U19 kamp i AB eller Lyngby og opleve, hvordan de coacher og kommunikerer med spillerne, end jeg vil stå og se f.eks. en Ståle Solbakken køre en Superliga træning”, lyder det fra Martin Autzen. (Foto: DTU)

Martin Autzen har pt. en B licens som træner fra 2007, er 40 år, ugift med to børn og arbejder til dagligt som ejendomsmester i Gladsaxe. Han har som nævnt været i Bagsværd Boldklub i godt 22 år. Før det trådte han sine barnsben i Boldklubben Hellas i Valby. Han brugte ikke megen tid på en egen aktiv karriere, men fandt hurtigt ud af, at hans styrker og lyst lå i trænergerningen.

Bagsværd Boldklub blev stiftet i maj 1959 og tæller i dag lige knapt 800 aktive medlemmer, cirka 580 drenge- og herrespillere og cirka 170 piger og kvinder, fordelt på 33 ungdomshold og 12 senior- og veteranhold. Bagsværd Boldklubs bedste herresenior er tophold i Serie 2.

Læs mere om Formthotics pådbuWinther Sport og Fritid.SkaerbaekcentretVerona CupSportConcept InternationalSPORTIGAN I HURUP OG THISTEDBusture og sportsrejser i Danmark & resten af EuropaBoldtour og Eventteamsports.com