Turen til Verona Cup skal styrke fællesskabet i F.C. Aarhus Syd

af | 1 december 2025 | Artikler

F.C. Aarhus Syd er en sammenslutning af BMI Fodbold, som har hjemme i Beder og Malling, og TMG Fodbold, som befinder sig lidt længere mod vest i Mårslet og Testrup. Beder og Malling har hver deres skole med ca. 600 elever, og befolkningstallene er på ca. 6.000, mens tallene for Mårslet er lidt højere. I BMI ligger et stort sportsanlæg midt mellem de to byer med 4 fodboldbaner, motionsrum, svømmehal, håndboldhal, krolf, petanque, skydning, tennis m.m.

I Mårslet har man også hal og fodboldbaner, så man kan give et attraktivt tilbud til børn, unge og voksne i området. Men som det gælder for klubber overalt kunne man begge steder se, at man ville løbe ind i problemer med at have spillere nok til at kunne give et fodboldtilbud til alle aldre. Havde hver klub fx ét U16-hold skulle der så lidt til, at der intet tilbud var.

I 2017 stiftede man F.C. Aarhus Syd

I 2017 blev man enige om, at ungdomsspillerne blev samlet i én klub, F.C. Aarhus Syd, og træning og kampe blev ligeligt fordelt, så man det ene halvår spillede kampene i Mårslet og det andet halvår i BMI, mens træningen skiftevis foregik det ene og det andet sted. Nu kan man stille med 2 hold på hver årgang, så der vil altid være et tilbud til alle om at spille fodbold. Der blev fulgt op på ideen, da herrerne i 2021 og kvinderne i 2024 også kom under F.C. Aarhus Syd, mens børnefodbolden fortsætter i moderklubberne.

Når man løser ét problem, som man gør her ved at give de unge muligheden for at dyrke det, de kan lide – at spille fodbold og få flere venner, skaber man ofte et nyt problem. Mens de unge, som man ser overalt i landet, søger væk fra barndomsbyen og klubben og mod storbyerne, har forældrene bosat sig i et miljø, hvor de vil blive langt ud i fremtiden og hvor de hellere vil involvere sig i byens fællesskabet der end tage del i det klubfællesskab, som deres børn befinder sig i. Beder og Malling har nok også en befolkningssammensætning, som ligger over middel på den sociale skala, fortæller Martin Valsted, hvilket bevirker, at man er mere villig til at betale for børnenes fritidsinteresser frem for at involvere sig i dem som hjælpere.

Når børn bliver til unge, forsvinder forældrene

Søren Pallesen, som er sportschef og selv træner for U15 Liga 5, oplever det tydeligt i sit arbejde. Når man har trænet et hold en hel sæson udendørs og har brug for en gruppe forældre, som så på skift kunne tage sig af den simple indendørs træning, hvor der bare spilles på to mål, trækker forældrene sig. De er mere engageret i børnefodbold dvs. op til U12. Men når de slipper ved overgangen fra børn til ungdom, er det svært at få dem i gang igen til blot afgrænsede opgaver som fx. indendørs fodbold. Men der er fortsat ildsjæle, der gerne hjælper til primært ungtrænere i ungdomsarbejdet. De er i alderen 18 – 29 år og er meget engagerede og vil gerne dygtiggøre sig bl. a. via trænerkurser. Alle trænere har C1, og den første er startet på B. Ungtrænere er lønnede, men det kan ikke svare til det, de ville kunne få i Brugsen, siger Søren Pallesen.

Verona Cup afholdes i efterårsferien (uge 42) i området omkring Verona og Gardasøen.
Verona Cup afholdes i efterårsferien (uge 42) i området omkring Verona og Gardasøen.

Turen til Verona Cup er et vigtigt led i klubbens kultur

Målet for F.C. Aarhus Syd er at styrke fællesskabet ikke bare på de enkelte årgange men også på tværs af årgangene. Derfor har man de sidste 4 år deltaget i Verona Cup med U13 til og med U19. I år havde U16 undtagelsesvis deltaget i et Påskestævne i Holland og var ikke med i Verona Cup. Med 88 deltagere var der afgang hjemmefra lørdag middag og ankomst i Peschiera søndag morgen. Søndagen var fodboldfri. Mandag og tirsdag var der puljekampe, mens der om onsdagen var placerings- og finalekampe. Torsdag var der hjemkørsel, så med afgang lørdag og hjemkomst fredag blev det til en hel uge hjemmefra. Kun de voksne taler om en trættende bustur. Ikke børnene. De er sammen på en mere intens måde, end de har prøvet før både i bussen og i husene i Peschiera. Nogle forældre var selv kørt til Peschiera og havde lejet et familiehus. Oplevelserne på en så intens tur, som turen til Verona Cup kan være, håber Martin Valsted, turarrangør for F.C. Aarhus, kan være med til at styrke samværet blandt klubbens ungdomsspillere. Når man tager afsted hvert år, kan udgiften godt være en stor belastning for nogle familier, da det jo for nogle kan komme til at dreje sig om mere end eet barn, som skal afsted, men der kan man få tilskud fra fonde, fortæller Martin. Han havde i hvert fald gjort et stort stykke forberedende arbejde, inden spillerne ankom til Verona Cup, da indkvarteringen af de mange spillere i familiehusene ville være en vigtig del for turens forløb. Han havde været på besøg hos Henrik og Gert på deres kontor i Horsens.

F.C. Århus sender 88 spillere til Verona Cup 2025
F.C. Århus sender 88 spillere til Verona Cup 2025

Gode børneoplevelser tiltrækker måske en som forælder

Som en klub, hvor der er nok af højere liggende klubber, som holder øje med om der findes måske kommende talenter, er det også vigtigt, at ikke bare kammeratskabet men også klubbens ledelse og trænerne skaber et miljø, hvor spillerne ikke bare lader sig styre af de goder, som de får i en større klub, men også medregner de ting, som de mister fra moderklubben. Rejser nogle eller bare én god spillere ind til Aarhus kan det ikke undgå at påvirke én som træner og klubleder. Trænerens opgave er jo at gøre den enkelte spiller bedre i trygge sociale rammer. F.C. Aarhus Syd definerer sig som en breddeklub, siger Søren Pallesen, og formidler det også ud på møder til spillere og forældre. Men fælles for trænerne og spillerne er nok, at man vil skabe og udvikle sig til at blive bedre til at spille fodbold, og det sker kun under nogle rammer, hvor de voksne dvs. forældre og ledere giver nogle sociale oplevelser for børnene.

Læs mere om Formthotics på
dbu
Busture og sportsrejser i Danmark & resten af Europa
Boldtour og Event
teamsports.com
SportConcept International
Winther Sport og Fritid.
SPORTIGAN I HURUP OG THISTED
Verona Cup
Skaerbaekcentret

Loading...