Martin S. Jensen begyndte at spille fodbold i Korup IF ved Odense på en årgang, som bestod af adskillige gode spillere, som vandt en masse kampe, hvilket jo ofte ikke gav udfordringer til en målmand, men Martin blev i klubben, til han som 22-årig blev hentet til OB’s Superligahold. Herfra kom han til Randers, Esbjerg, retur til OB og Randers og til AaB, inden han sluttede sin målmandskarriere i Skive med et job som både målmand og assistenttræner. Det var, fortæller han, et job med to funktioner, som var svært forenelige. Han måtte derefter tage sit eneste sabbatår. En kombination af at være træner i en klub med faste arbejdstider og et job som sælger, hvor en pludselig opstået mulighed for en god handel, som krævede 100% fokus, var svært forenelige. Martin vendte tilbage til Skive et år, og siden da har han været i Hobro IK siden 2022 med det overordnede ansvar for målmandstræningen fra U13-talenterne, således at to andre trænere står for den daglige træning af U13 til U19, mens Martin kommer en gang om ugen og overværer træningen og ellers er i dialog med trænerne om blandt andet månedsplaner. Martin har så alene ansvaret for 2 målmænd omkring 1. holdet.

Flere trænere med hver deres kompetencer

Omkring 1. holdet er der en stab på 9 personer, hvor kunsten er at få hele stabens kompetencer til at spille sammen, så man opnår mest kvalitet på kortest mulig tid. Tidligere var det en selvfølge, at det var bedst for kroppen, at man ikke trænede dagen før, man skulle spille kamp. Nu kan fysioterapeuterne jo måle kroppens belastning under træningen og derved ”styre” træningen, så den foregår på et niveau, som måske kan være en fordel for morgendagens kamp. Så vil det måske være bedre at tage den ugentlige fridag efter kampdagen.

Målmandsrollen har ændret sig

Martin har i de senere år af sin målmandstrænerkarriere stået midt i en stor forandring af målmandens rolle på banen. En rolle, som nogle målmandstrænere i superligaen betegner som meget stressende for målmanden, fx når målsparket begynder med målmanden og to forsvarere helt inde i målfeltet eller når målmanden får en tilbagelægning omgivet af modstandere, men han er den eneste, som er retvendt og kan spille bolden fremad. For en spiller som landsholdsmålmanden Mads Hermansen, der først blev målmand som 16-årig, er omstillingen nok ikke så problematisk, som den er for Kasper Schmeichel.

I sin forberedelse til træningen om morgenen er video jo også et vigtigt redskab blandt andet rettet mod næste kamp. Målmanden er måske den spiller på banen, som bedst kan bruge klippene fra videoer i kampsituationer, da han er den eneste på banen, som har alt spillet foran sig og ofte på lang afstand og langt det meste af de 90 minutter har han god tid til at forberede sig på næste situation. Til gengæld skal han i situationerne omkring sig være 100% klar. Man hører så også ældre målmænd sige, at de ikke kan bruge video til noget. De klarer sig på intuitionen!!!

Positiv feed-back til målmanden belønner sig

Martin har en bevidst holdning til, at man opnår mest ved at have en positiv holdning til det, som spillerne præsterer. Det gælder jo også for børn, unge og voksne, at det, man får ros for, det vil man gøre bedre og bruge mere tid på, mens det, man får kritik for, vil man helst undgå.  I et tæt samarbejde, som der altid vil være mellem en målmandstræner og en målmand, er fokus på, hvad man kan nu vigtigere end, hvad man ikke kan. Dette udgangspunkt er ikke alle trænere enige med Martin om, siger han.

Martin har også oplevet lidt af det samme, når han har scoutet målmænd, som måske kan være af interesse for Hobro. En målmand kan i en kamp begå en alvorlig fejl og bliver derfor betragtet som uinteressant for klubben, mens Martin kan betragte fejlen som en ting, der bare hører med til spillet i en i øvrigt måske ret ligegyldig kamp. Kunsten er vel også at finde en målmand, som man kan se potentiale og udviklingsmuligheder i. Det er noget andet end at vurdere hans arbejde i en tilfældig kamp. Har Martin udviklet ham, kan klubben måske tjene en god sum penge for ham.

De egoistiske fædre

Som den ansvarlige for så mange unge menneskers fodboldudvikling oplever Martin også de overdrevent ambitiøse forældre, som kræver særlig hensyntagen til deres barn. Tager de deres barn fri fra træning, fordi det er vigtigere for dem at overvære en håndboldlandskamp, bør det ifølge dem ikke få konsekvenser for deres barn, selv om de andre børn kommer til træning. Nogle forældre føler også, at de har ret til at færdes på sidelinjerne eller sætte sig i skurene ved banen og derved indtage trænernes position. Ikke bare i Hobro er det bedst, at forældrene står på modsatte side af hegnet. Endelig må det jo være klart, at det er forældrene, som har valgt klubben, fordi de mener, at klubben har nogle regler og en kultur, som de accepterer. Martin nyder livet på banen sammen med de unge, mens nogle forældre kontakter ham med deres klager, når han har fri

Alt dette er i total modsætning til mange breddeklubber, som er taknemlige over for forældre, som kommer ind på banen for at samle bolde op, flytte kegler/toppe, være forhindringer, som spillerne skal drible udenom osv.

Kontaktgruppe med fagligt indhold

Med så mange års besøg rundt på stadions i landet, har Martin skaffet sig jævnlig kontakt til en gruppe trænere i Jylland. Det er måske en fordel for ham, at de træner i Superligaen, for så er man ikke konkurrerende kolleger. Man har sikkert som træner brug for at få nogle nye input andre steder fra.

I hverdagen står målmandstræneren omgivet af direktionen, cheftræneren, spillerne, fysioterapeuten, som alle har deres ønsker og krav. Det må være en lettelse at få en snak med en, som står i helt samme position. Måske kan man give og få lidt faglig inspiration. For at bevare sin målmandstrænerlicens må Martin jo dokumentere overværelser af kurser. Med hans mange år som træner vil han ganske givet have behov for andre kurser end en træner, som har en kortere karriere. Den valgmulighed for mere kvalificeret valg så han gerne.

Endelig så Martin gerne at 3:3 og 5:5 kampene for børn blev afviklet uden fast målmand, som jo ofte får besked på bare at blive inde i målet og bare redde bolden. Hvorfor ikke spille uden fast målmand? Bagerste spiller må bruge hænderne. Sådan spiller de jo i frikvartererne i skolen, og så behøver man jo ikke handsker.

Ud over målmandstræning for senior og unge i klubberne har Martin også haft kortere målmandstrænerforløb på Randers Realskole, efterskole og også i Italien på en målmandsskole oprettet af Henrik Wieland Verona Cup. Her blev han nok lidt overrasket, for der stod 14 børn, som ville blive bedre målmænd. Et passende antal, hvis man vil spille på to mål, men en udfordring for en målmandstræner.