At have et liv, der er opdelt i arbejde, fodbold og familieliv passer sikkert mange trænere godt. Sådan er det i hvert fald for Lars Bønnelykke, som bor i den lille by Andrup i cykelafstand til storbyen Esbjerg mod vest. Her må man som klub forsøge at skabe et sammenhold, som får folk til værdsætte det område, som man har valgt at bo i. Tæt på Andrup ligger den endnu mindre by Skads. Ønskede man at konkurrere, ville nok ingen overleve som fodboldklub, men ved at vise, at man er sammen, står man stærkere, så klubben hedder Andrup I.F., mens skolen, som ligger ved idrætsanlægget i Andrup, hedder Skads Skole.
Lars spillede selv fodbold i Kvaglund, som ligger i den østlige del af Esbjerg, og blev senere træner for holdet. Han blev også ungdomstræner i klubben. Derefter har han været træner for ungdomshold og seniorhold op til og med serie 1. Efter 4 år skiftede han i 1999 til Vejrup, hvor han i to år var træner for holdet i serie 3 og 4.
Midt i coronatiden kom Lars til Outrup i serie 1, og den problematiske tid gjorde, at det kun blev til 1 år som serie 1 træner. Lars har det princip, at efter halvdelen af første år som træner i en klub, sætter han sig sammen med ledelsen og snakker situationen igennem. Kan begge parter se fornuft i at fortsætte samarbejdet? Det er jo bestyrelsen, som ansætter træneren, men træneren skal samarbejde med spillerne, så det er først når man går i gang med træningen, man kan fornemme, om spillernes og trænerens kultur passer sammen. Ældre spillere har måske været vant til at have en dominerende rolle på holdet og vil ikke afgive den rolle til træneren.
Et trænerliv med mange mennesker
Siden årtusindskiftet har Lars kun været ungdomstræner i 4 år i Andrup og Kvaglund. Tre gange a 1 eller 2 år har han været træner/holdleder i Andrup, mens han har været det samme i Kvaglund. Endelig har han været i Hjerting, Alslev og Blåbjerg. I dette år er han vendt tilbage til Alslev, som ligger tæt på Varde, i serie 3.
Det er vigtigt for Lars at være sammen med mennesker, der er glade og har det godt sammen. Træning og kampe hører sammen, da resultatet af træningsaftenerne ses, når der i weekenden spilles kamp. Det er også der, at glæden kommer frem, men også der hvor folk kan reagere forskelligt og nogle for negativt, hvis man taber. Men som Lars siger, så må man jo bare acceptere et nederlag, hvis de andre er bedre. Og så starter man på en frisk til næste træning.
Træning, kampe og klubhusliv
At træne et U19-hold kunne godt være en spændende opgave for ham, men hvis det kun drejer sig om at skabe udvikling af de enkelte spillere, vil han nok komme til at mangle noget af glæden ved at skabe vindere. At være med i en klub handler om mere end, hvad der sker på banen. Mange kommer bare og parkerer deres cykel eller bil ved siden af banen, og straks når træningen slutter, kører man hjem. Der mangler at man mødes i omklædningsrummet, hvor evt. uenigheder fra træningen kan løses, så man kan slutte aftenen af over en øl i klubhuset i godt humør. Man kunne måske også mene, at det er bestyrelsernes skyld, at spillerne undgår omklædningsrummene, for det er ikke dem, som der er investeret penge i. Tit er der meget lidt plads til mange mennesker, og en renovering kunne også være gavnlig. Til kampene så han gerne, at nogle tog initiativ til fx. at grille nogle pølser, så tilskuerne kunne få lidt mere end en fodboldkamp at se på.
En ny klub er en ny spændende udfordring
Nu er han jo lige startet i en ny klub, som han godt nok var træner for for ti år siden, men der kan være en ny og spændende kultur med nye udfordringer. Med trænerophold i så mange klubber inden for et ret begrænset område er chancen for at ramme den rigtige klub stor, så Lars ser fremad og tænker ikke på at stoppe – måske kan et job som holdleder på et tidspunkt blive en interessant post.
Nu trives han med at have ansvaret selv. En gruppe på 15 – 16 spillere til træning passer ham fint, og med mange kurser inden for DTU og DBU samt målmandskurser føler han, at han har et lager at finde øvelser fra. Og så kan man jo også på DBU’s hjemmeside finde lidt inspiration, hvis man har behov for det, slutter han af med at sige.
For sit arbejde i Andrup I.F. fik Lars i 2000 overrakt Andedammens Pokal.
