Winther Sport og Fritid har stået for etableringen af Lysengs kunstbane nummer 2. Med ca. 1800 medlemmer er Lyseng om ikke den største, så en af de største fodboldklubber i Jylland, hvorfor kun én bane ikke kunne dække behovet. Som det var normalt tidligere, blev banen anlagt på en plads med lys langt fra klubhuset, fordi man dengang kun skulle bruge banen som vintertræningsbane i de fem vintermåneder. Den nye bane, som for øvrigt også består af en 5-mandsbane, der også kan bruges til opvarmning, er placeret, hvor opvisningsbanen har ligget lige foran klubhuset. Ideen er blandt andet at tiltrække flere mennesker til klubben, når kampbane og klubhus er samlet. Planen er også at få bygget en minitribune ved banen. Alt sammen for at få mere fællesskab ved klubhuset.
Antallet af kunstgræsbaner i Danmark er steget enormt meget det sidste årti. Det svarer lidt til i 60´erne og 70’erne, hvor der blev bygget en masse haller til skolernes brug i dagtimerne, mens idrætsforeningerne kunne bruge dem efter skoletid. Her var det kommunerne, som havde det økonomiske ansvar. I tilfældet med I.F. Lyseng betaler Aarhus Kommune ca. halvdelen – en del af beløbet dog som lån – mens klubben må skaffe de resterende 6 mio. kr. Nogle klubber har en opsparing, andre må indkræve et ekstra kunstbanekontingent fra medlemmerne, andre må skære i udgifterne til trænere og andre ansatte eller man må finde sponsorer. Den situation står Lyseng i lige nu.
En kunstgræsbane er dyr i anskaffelse, men billigere i drift mange år frem
Man må så også bare lige huske på, at en græsbane har løbende udgifter til opkridtning, græsslåning, rensning for ukrudt, gødskning m.m., mens en kunstgræsbane har en dyr oprettelse, men til gengæld færre vedligeholdelsesudgifter. Udgifter er der, men en bedre vedligeholdelse fx renholdelse af banen kan få banen til at holde i flere år, hvilket jo også er sparede penge.
Ved anlæggelse af kunstgræsbaner er der tre afgørende faktorer: Miljø, spillerne og økonomi. I Lyseng er der fem involverede parter. Det drejer sig om Aarhus kommune, I.F. Lyseng, Winther Sport og Fritid, miljømyndighederne og spillerne.
Har en skole to mål stående på en lille bane belagt med kunstgræs, vil den være besat i alle frikvarterer med børn, der elsker at spille bold sammen med vennerne. Er der ovenikøbet en bande omkring banen, er det endnu bedre, for så er bolden altid i spil og alle kan bare være med. Spiller man så ovenikøbet i klubben om aftenen også på kunstgræs, bliver det til mange timers belastning af fødder og ben om ugen på kunstgræs. Ingen klager over ømhed eller frygt for begyndende skader.
Gamle ben og unge ben reagerer forskelligt
Da OB’s 1. div. hold i midten af januar var i fuld gang med klargøringen til turneringen, kunne den lokale avis oplyse, at 33-årige Bjørn Paulsen måtte udgå af en træningskamp med akillessene-kvaler, at snart 32-årige Tom Trybull efter en kamp dårligt kunne gå ned ad trappen fra OB’s cafeteria, at 34-årige målmand Martin Hansen får rygproblemer på kunstgræs og at kun 25-årige Mihajlo Ivancevics’ akillessene slet ikke kan klare kunstgræsbanerne. Træneren Søren Krogh tog det nu ikke så tungt, for man tog snart på træningslejr i Spanien – på græs.
Faktum er jo nok også, at børns fødder har lettere ved at tilpasse sig nyt fodtøj og nyt underlag og derfor ikke oplever ømhed, men jo ældre man bliver jo mindre fleksibel bliver man. Man oplever jo også, at dommere, som jo ofte er lidt ældre end seniorspillere, mærker større belastning på benene, når de dømmer indendørs fodbold, selvom de bevæger sig meget mindre men på et andet underlag.
Forsøg med indlæggelse af en sål
Landsholdets læge Søren Kålund, som også er læge for AaB har forsket i at spille på græs sammenlignet med at spille på kunstgræs. Som medier har han brugt ungdomsspillere fra AaB. En fodboldstøvle er produceret af plastic med en papsål, og når den støder på et underlag bestående af jord og græsrødder er det mere stødabsorberende end, hvis man støder på gummi og syntetiske fibre, som er underlaget, når man spiller på en kunstgræsbane. Forsøg med indlæggelse af en sål i stedet for den værdiløse papsål gav resultat i hans undersøgelser, idet spillere med såler fik færre skader. På den måde kommer der en pude ind mellem den sårbare fod og den stive støvlesål og banens underlag. Det er da et forsøg værd. Men bemærk lige, at ømhed og smerter er ikke er lig skader. Ømhed og smerter er en advarsel fra benet til hovedet om lige at tænke sig om.
Nogle steder er kunstgræsbaner nødvendige for at kunne spille fodbold. Andre steder er græs bedst
Det er egentlig meget lettere på Grønland og Færøerne, for her har man kun baner med kunstgræs. Selv den lille græsplæne foran huset er lavet af et par ruller kunstgræs. Fødderne skal ikke omstille sig, for man vænner sig hurtigt til underlaget, og det er meget lettere at blive ven med bolden, for den er mere forudsigelig. Til gengæld har de et klima, som belaster banerne, så de hurtigere bliver for gamle.
Herhjemme skal alle fodboldspillere være omstillingsparate for den ene kamp foregår på kunstgræs, den næste på græs, dernæst hybridgræs og boldens fart og bevægelse er ikke helt den samme. Det er egentlig ikke så mærkeligt at fødderne og benene har svært ved at følge med i de mange skift, for det er jo mange kilo, de skal bære rundt på banen.
