Sports pharma Vi hjælper dig med fortsat at være i bevægelse Multibaner til boldspil i alle former Multibanen giver mulighed for mange forskellige boldspil på samme bane VERONA CUP EFTERÅRSFERIEN Kom med til turneringen ved Gardasøen LÆS MERE HER SPORTIGAN I HURUP OG THISTED Vi står altid klar til at give dig den bedste rådgivning. Tlf. 97952233 -Hurup@sportigan.dk Tlf. 97922005 - Thisted@sportigan.dk Hos os lægger vi vægt på, at kunden er i centrum og yder vores bedste for at levere den høje service, der sætter prikken over i’et. Kunden i centrum Altid klar til at hjælpe Vores erfarne buschauffører er altid i godt humør - og er klar til at hjælpe med de små ting, der gør en tur uforglemmelig. Spørgsmål Vi glæder os til at arrangere din næste busrejse – og uanset om opgaven er stor eller lille, så har vi den erfaring, der skal til. Vi sidder altid klar til at hjælpe dig. Ring på 21312131, og få et uforpligtende tilbud. Tønderhallerne Vi er her for at servicere dig, og modtager gerne din henvendelse, hvad end det drejer sig om en oplysning, informationer, tilbud, kritik eller anden form for forespørgsel. Hovednummer: 74 72 28 26 Sports Pharma sportspharma Winther Winther Sport og Fritid. Verona Cup er en international fodboldturnering for drenge og piger i alderen 10-19 år, der elsker at spille fodbold, have det sjovt og skabe fællesskaber rundt om fodbolden. Til Verona Cup er det vigtigt at vinde, men det er allervigtigst at have det sjovt. Sportigan Sportigan Sportigan midtbusjylland

Morten Andersen Nykøbing F.C. kåret til Årets Fodboldleder af DBULolland-Falster 2025

af | 30 marts 2026 | Artikler

Tidligere var der i Nykøbing F. to klubber, B1921 med de mange børnespillere og B1901 som en af klubberne i 1. og 2.division. Men i slutningen af sidste århundrede kunne man se, at hvis Guldborgsund Kommune stadig skulle kunne tilbyde spillere og tilskuere divisionsfodbold på Sydhavsøerne, var der kun én vej: En sammenslutning af de to klubber. Først i andet forsøg lykkedes det i 2013 at fusionere de to klubber i F.C. Nykøbing. 1.- holdet ligger på en suveræn førsteplads i 3. division, så målet om at være en divisionsklub er sikker.

I et samarbejde mellem kommunen., fonde og klubben kan man disponere over et kunstgræsbaneareal bestående af 2 store og 4 mindre baner. For 3 år siden indviede man et flot klubhus. Faciliteter, som er et resultat af, at man fusionerede.

Nykøbing F.C. er en stor rummelig klub

Børn, unge og voksne, kvinder og mænd og piger og drenge har taget mulighederne til sig, så man i dag er tæt på at nå 1000 medlemmer. Flot i en kommune, som har mindre end 60.000 indbyggere.

Sådan er rammerne for Morten Andersen, som er træner for U12, hvor hans søn også spiller. Han var også tidligere træner for sin ældste søn, som nu spiller på U17-holdet. På U12-årgangen er der hele 54 spillere, hvor der i alt er 8 forældretrænere, hvor det er Morten og en anden træner, som koordinerer og planlægger træningen, mens de øvrige trænere er med til at have ansvaret for de enkelte øvelser, idet alle 54 spillere deltager i samme træning. Derudover er Martin også årgangsansvarlig for U12. Også i Nykøbing F.C. er trænerne op til og med U12 forældretrænere, som får tilbudt C-kurset og ellers ingen betaling.

Fra bredde til bredde og elite

Når spillerne rykker op på U13 bliver de 54 spillere delt i bredde og elite (Akademiet). Elitespillerne får opfyldt deres drømme, skal træne mere og mere målrettet med cheftræner, målmandstræner osv. De resterende spillere bliver i Nykøbing F.C. bredde, hvor man kan være lidt usikker på, hvor mange der bliver, siger Morten. HB Køge og nok også andre klubber holder øje med, hvad der sker i Nykøbing F.C.´s Akademi.

Spiller man fodbold, kan man få fodboldvenner, men ikke rigtige venner, for dem får man kun ved at være sammen i forskellige situationer. Man spiller heller ikke fodboldkampe mod andre ved at nedværdige dem med en 10 – 0 sejr. Spiller man en jævnbyrdig kamp, giver det mening, at man efter kampen takker hinanden for kampen. Det må være nogle af de ting, som har ligget til grund for, at DBU Lolland-Falster har kåret Morten til Årets Fodboldleder.

Sammen med 4 andre NFC-trænere blev Morten Andersen, yderst til højre, UEFA C licenstræner i 2023.
Sammen med 4 andre NFC-trænere blev Morten Andersen, yderst til højre, UEFA C licenstræner i 2023.

Klubberne må hjælpe hinanden på Lolland Falster

Morten har også telefonnumrene til de øvrige U12-trænere på Lolland Falster liggende klar, hvis der skulle være behov for en lille turnering med megen kamptid, kort ventetid mellem kampene, kun halvanden times tid fra start til slut og kort kørsel hjemmefra. Siden de nuværende U12 spillere var U7-spillere har Morten jævnligt arrangeret kampe for de lokale hold. Ligeså vel som Nykøbing F.C. har behov for, at alle kommer til at spille kampe, har en mindre klub behov for at deres måske få spillere møder andre. Alle betaler samme kontingent, og man vil favne alle, så det må man vise i praksis i Nykøbing F.C..

For en klub liggende langt fra de store byer kan transporten til modstanderne være en belastning for trænere, forældre og også for børnene. Et hold fra Væggerløse syd for Nykøbing havde en gang kørt helt til Kalundborg med et U19-hold for at spille en kamp. Da returkampen skulle spilles i Væggerløse meldte Kalundborg afbud!!!!

For Morten er en fodboldklub mere end fodboldtræning og kamp

Træning to gange om ugen og kamp i weekenden er nok for de fleste forældretrænere, men ikke for Martin. U12-drengene har én gang om måneden fællesspisning i klubhuset, de kommer på træningslejre og deltager i fodboldstævner hjemmefra eller man tager en tur i en svømmehal. En gang kaffe og kage til forældrene er også en god investering, hvis der skulle være brug for lidt hjælp senere hen. Alle disse aktiviteter ud over træningen er fremmende for kammeratskabet, da spillerne får vist nogle sider af sig selv, som kan give respekt eller beundring blandt de andre. Forældrene har også brug for, at deres børn i klubben er med i et fællesskab, som udvikler deres børn til gavn senere i livet. Klubben kan så blive et godt udviklende sted for deres barn, så forældrene til gengæld bliver ”klubforældre”. Men man må også erkende, at der er forældre, siger Morten, som blot venter på det rigtige tidspunkt, hvor deres barn kan komme til en større klub.

Nogle er jo også nødt til at rejse væk fra Nykøbing F. på grund af uddannelse, men muligheden er jo også, at de senere i livet rejser tilbage til Nykøbing, stifter familie og vil give deres børn de oplevelser, som Morten Andersen gav dem.

Winther Sport og Fritid.
Skaerbaekcentret
Busture og sportsrejser i Danmark & resten af Europa
Verona Cup
SPORTIGAN I HURUP OG THISTED
dbu
Læs mere om Formthotics på
Boldtour og Event
SportConcept International
teamsports.com

Loading...