Trump betragter grønlænderne som en vare, man kan købe – eller om nødvendigt erobre med militær magt.

Morten Rutkjær, landstræner for KAK, Grønlands Boldspil Union vil hjælpe grønlænderne til at få opfyldt deres drømme om at kunne deltage på lige fod med de andre lande i turneringer for landshold. Nu spiller man blot 2 – 3 landskampe pr. år som træningskampe. Grønland har søgt om optagelse i Concacaf, som dækker Nordamerika, Mellemamerika og De Caribiske Øer, da mulighederne synes større der end, hvis man søgte mod Europa. Trumps negative holdning til grønlænderne har haft den positive effekt, at mange folk har fået øjnene op for befolkningen i Grønland og dermed indser, at man må omfavne de 56.000 indbyggere og tage dem med i fællesskabet.

Alle folk – både individuelt og som land – har brug for respekt, ligeværd og anerkendelse både internt og fra andre lande. Alle skal have håb og drømme om succes, og landet har brug for, at nogle fx fodboldspillere skaber opmærksomhed i udlandet og jubel og fællesskabsfølelser i hjemlandet. Men lige nu står det grønlandske landshold udenfor. De må, som når børn leger, stå på sidelinjen og blot kigge på.

Landsholdssamling i Skærbæk Centret

Morten Rutkjær er talenttræner i DBU, men derudover har han tabt sit hjerte til Grønland. Naturen har betaget ham og grønlændernes ro og evne til at acceptere naturens luner og bare finde nye løsninger har han taget til sig, kan man forstå på ham, da han har en times pause inden næste træning med  landsholdet på kunstgræsbanen ved Skærbæk Centret. Her har han og hans hjælpere samlet spillerne til en uges træning og træningskampe første uge i juni. Han indgik aftale med Grønlands Boldspil Union i 2019 efter, at han på privat foranledning besøgte Grønland og holdt foredrag. Her oplevede han de store muligheder, der var der for at kunne påvirke en udvikling over flere år ikke bare med landsholdet men hele vejen ned til begynderfodbold. Opfattelsen dengang var, fortæller han, at fodbold også for børn var et 11 mod 11-spil. Hvorfor ikke dele banen i 4 områder, så var der plads til flere børn og det var sjovere for dem?

8 måneder med sne og frost og 4 måneder til fodbold

I dag er der 76 klubber med ca. 5.500 fodboldspillere, hvilket svarer til 10% af befolkningen. Samme procent som i Danmark. Men de klimatiske forhold er vidt forskellige. Lige nu i starten af juni er temperaturen i Nuuk ved at snige sig over 0 grader og sneen er begyndt at smelte. Kun helt nede mod syd, hvor vikingerne gik i land, nås en temperatur, hvor græs kan gro. Ingen andre steder er Grønland et grønt land. I dag har man mange kunstgræsbaner, men udesæsonen varer kun 3 – 4 måneder og sluttes af med et ”Final 8 ”-stævne i Nuuk, hvor de to bedste hold fra hver region spiller 7 kampe om mesterskabet, fortæller Morten. De øvrige måneder, hvor landet er dækket af sne med minusgrader, spilles der futsal i hallerne, men det er et andet spil end udendørs spil, så Mortens opgave som træner er også at ændre nogle vaner.

Det, som Morten drømmer om, er at få en overdækket fuld fodboldbane, som vil kunne sætte højere normer for al fodbold, bygget i Nuuk. En hal, som også kunne bruges til en masse andre arrangementer, som der sikkert er brug for i en by med ca. 20.000 indbyggere. Nuuk er den by, som de unge flytter til for at få uddannelse, og det er nok blandt dem, man kan finde spillere, som kan holde ved i flere år, da grønlænderne ellers har en tilbøjelighed til at stifte familier tidligere end, hvad vi ser i Danmark.

Udvikling af grønlandsk fodbold tager tid, men man har brug for kampe for at se udviklingen

I den landsholdstrup, som Morten Rutkjær havde med til Skærbæk bor 5 – 6 spillere enten i Danmark eller på Færøerne som søn af enten grønlandsk far eller mor. Da nogle af spillerne ikke forstår dansk, blev alle informationer på banen oversat til grønlandsk. Morten var også klar over, at  man ikke var kommet til Danmark for at vinde træningskampene, og for øvrigt kendte man jo ikke, hvem der fx spillede på Silkeborgs 2. hold/U19-hold. Derimod ville man have fokus på, om det, som man trænede, kunne lykkes i kampsituationer. Gode kombinationer gennem fx højre side af banen slutter måske af med skud forbi målet, men så kan man holde fokus på gennemspillet.

Morten var før 2019 træner for B93, Frem, Vanløse og Holbæk, hvor han nok kunne have brugt sin P-licens på en mere produktiv måde, men et liv med fodbold er vigtigere end et fodboldliv. Som træner på et højt niveau er det spild af tid at langtidsplanlægge, for man bliver fyret inden kontrakten udløber. Personlige relationer til spillerne har kun kort tid, da der hvert halve år kommer nye spillere ind og gamle forlader klubben. Der er ikke tid til at udvikle spillere, for klubben køber udviklede spillere. Tiden fra man bliver budt velkommen i klubben som ønsketræneren, til man bliver sparket ud som uduelig er kort.

Morten er ikke bare landets træner. Han er spillernes træner

Tidligere har Jens Tang Olesen og Sepp Piontek været trænere for Grønland. Ellers har det næsten udelukkende været grønlandske trænere,  og nu har Morten Rutkjær været der de sidste 6 år og har integreret sig i den grønlandske kultur. KAK er en fattig forening. De har fx ingen landsholdssponsor, men opfyldes håbet om at komme med i Concacaf, hvor man skal vise den grønlandske spilledragt frem, bliver vejen nok lettere. For Morten er spillerne ikke bare et nummer eller et navn. Det er mennesker, som han har været hjemme at besøge for at komme endnu tættere på deres kultur, hvor de i høj grad er overladt til naturens luner eller måske også andre menneskers påvirkning af kloden, så nogle har svært ved at se en fremtid der, hvor de bor nu fx hvis fiskene svømmer længere væk. Men Morten har håbet om at medvirke til, at Grønland bliver et land, som er ligeværdigt med alle andre lande. Det kræver kampe og tid, men det har han som sit projekt!!

Efter sommerferien kommer ”We are Greenland” i biograferne om naturen og folkene i Grønland, hvor et amerikansk filmhold gennem to år har fulgt landet. Den film skal du se.