Sports pharma Vi hjælper dig med fortsat at være i bevægelse Multibaner til boldspil i alle former Multibanen giver mulighed for mange forskellige boldspil på samme bane VERONA CUP EFTERÅRSFERIEN Kom med til turneringen ved Gardasøen LÆS MERE HER SPORTIGAN I HURUP OG THISTED Vi står altid klar til at give dig den bedste rådgivning. Tlf. 97952233 -Hurup@sportigan.dk Tlf. 97922005 - Thisted@sportigan.dk Hos os lægger vi vægt på, at kunden er i centrum og yder vores bedste for at levere den høje service, der sætter prikken over i’et. Kunden i centrum Altid klar til at hjælpe Vores erfarne buschauffører er altid i godt humør - og er klar til at hjælpe med de små ting, der gør en tur uforglemmelig. Spørgsmål Vi glæder os til at arrangere din næste busrejse – og uanset om opgaven er stor eller lille, så har vi den erfaring, der skal til. Vi sidder altid klar til at hjælpe dig. Ring på 21312131, og få et uforpligtende tilbud. Tønderhallerne Vi er her for at servicere dig, og modtager gerne din henvendelse, hvad end det drejer sig om en oplysning, informationer, tilbud, kritik eller anden form for forespørgsel. Hovednummer: 74 72 28 26 Sports Pharma sportspharma Winther Winther Sport og Fritid. Verona Cup er en international fodboldturnering for drenge og piger i alderen 10-19 år, der elsker at spille fodbold, have det sjovt og skabe fællesskaber rundt om fodbolden. Til Verona Cup er det vigtigt at vinde, men det er allervigtigst at have det sjovt. Sportigan Sportigan Sportigan midtbusjylland

Med Midtbus til Bundesligafodbold

af | 28 november 2025 | Artikler

Med Hamburg SV’s nedrykning til 2. Bundesliga har vi i det nordlige Tyskland manglet en fodboldmagnet, som kunne være af interesse for danske fodboldinteresserede, men efter flere år med ligeved og næsten, er HSV tilbage, hvor vi danskere gerne vil se dem. At se HSV som en seriøs kandidat til at få en af de højeste pladser i 1. Bundesliga ser dog ud til at være illusorisk lige nu. HSV har en historie og en befolkning, der antyder, at klubben bør høre til i toppen af 1. Bundesliga. Konkurrenten i byer er kultklubben F.C. St. Pauli, som med en tilskuerkapacitet på 30.000 tilskuere, kun ligger på niveau med gennemsnittet i 2. Bundesliga. HSV har plads til det dobbelte.

For danske Hamburg SV-fans er det naturligvis mest attraktivt at se HSV i 1. Bundesliga. Efter tidligere at have været med sit hold i Dortmund og Berlin valgte Michael Brandt og hans klub Sydthy Bk i år i samarbejde med Midtbus at tage til Hamburg, hvor HSV lørdag d. 8. november skulle møde Dortmund. Mange danskere – blandt andre tv-kommentatorerne Stig Tøfting og Lars Jacobsen – har spillet i HSV.

Afgang hjemmefra lørdag morgen og hjemme igen søndag aften

Da Michael Brandt fik en henvendelse fra Sydthy Bk om at blive træner, var der ingen spillere, hverken børn eller voksne. Kun en formand var der i klubben!! Men fra februar i år til nu er antallet af seniorspillere vokset fra 14 til 41, så til næste år er der to hold, siger Michael Brandt. I sæsonens løb er der afholdt kano- og bowlingture samt grillpølse-aftener og 24 af spillerne tog med på turen til Hamburg. I efteråret var der træning tirsdag og torsdag med 20 spillere hver gang, mens der nu er indendørs træning fredag. Fire af de aktive spillere er trådt ind i bestyrelsen for at hjælpe formanden med at få liv i hans hjertebarn.

Fredag morgen kl. 6.00 holdt bussen fra Midtbus klar ved klubhuset. Efter et ophold ved Fleggaard, et indkøbscenter ved grænsen, hvor chaufførerne kunne få deres hvil og spillerne kunne forsyne sig med billige varer, fortsatte bussen til hovedbanegården i Hamburg, hvor hotellet lå og ankom kl. ca. 13.00. Bussen så de først igen den følgende dag kl. 9.00, da den kom for at bringe dem hjem. Efter en times tid tog man taxier til Volksparkstadion, så man var klar til kampstart kl. 15.30.

Med Midtbus til Bundesligafodbold
Med Midtbus til Bundesligafodbold

Alle var klar til kamp bag det ene mål tæt på Dortmunds fans, som på hjemmebane er vant til at vise, hvordan 80.000 tilskuere kan bære deres hold frem. De så ud til at have heldet med sig, da Dortmund førte med 1 – 0, da man tog hul på tillægstiden. En del af de danske tilskuere havde forladt stadion, da de i kampens 97-ende minut hørte en jubel. HSV havde udlignet til slutresultatet 1 – 1. Det var ikke Yussuf Poulsen, som scorede, kunne Michael Brandt fortælle. Nogle af Sydthys spillere havde spillet på sejr til Dortmund, så de jublede ikke!!

Se en fodboldkamp og nyde Hamborgs natteliv

Efter kampen tog Michael Brandt samt de tre andre i ”ledergruppen” ud for at få noget at spise efterfulgt af en god nats søvn. Om spillerne gjorde det samme, kan Michael ikke udtale sig om, men alle var klar, da Midtbus-bussen holdt foran hotellet for at bringe dem hjem kl. 9.00 søndag morgen. Selv om en stor del af spillerne er unge mennesker i starten af tyverne, var de meget stille i bussen hele turen fra Hamborg til Sydthy.

At få plads til 30 tilskuere fra Danmark til kampene i både 1. og 2. Bundesliga er ikke noget man kan aftale lang tid i forvejen, da kamptidspunkterne bliver meldt ud ret sent. Og ønsker man at få en weekendtur til fx Hamburg, hvor man skal på arbejde mandag morgen, er kamp lørdag eftermiddag fint, mens en kamp søndag eftermiddag eller aften ikke er af interesse. Nogle gange kan rejseselskaberne hjælpe hinanden til gavn for fodboldturisterne. Desuden vil de tyske klubber nok hellere have deres egne tilskuere, som kæmper sammen med holdet end danskere, der kommer som neutrale iagttagere.

Med Midtbus til Bundesligafodbold
Med Midtbus til Bundesligafodbold

Lige efter nytår er det skiture med efterskoler, som fylder i turene til udlandet, fortæller Jacob Brix Mouritsen. Først og fremmest er det Norge og Sverige, der trækker, da de har en ”hyttekultur”, som tiltrækker danskere. Bag på bussen er der en trailer med mad til hele turen. Skiturene til Østrig og evt. Schweiz, som er noget dyrere, har en ”hotelkultur”, som ikke lige er det en efterskole ønsker.

Skal superligaholdene på træningslejr om vinteren har det typisk været Tyrkiet og Spanien, som man har valgt, men en anden mulighed, som kan kombineres med bustransport er Poznan i Polen kun ca. 200 km. øst for Berlin, hvor bl.a. Viborg og Midtjylland har været med deres Akademihold.

Om sommeren har man fint dansk sommervejr og til vinterbrug har man store overdækkede baner. Busturen fra Viborg til Berlin kan klares på 8 timer, og efter et par timer mere en man i Poznan. 

Midtbus kan kontaktes på tlf. 21312131 og mail@midtbusjylland.dk

Verona Cup
SPORTIGAN I HURUP OG THISTED
dbu
Winther Sport og Fritid.
Busture og sportsrejser i Danmark & resten af Europa
teamsports.com
Læs mere om Formthotics på
Boldtour og Event
SportConcept International
Skaerbaekcentret

Loading...