Til ungtrænerne og de unge trænere mellem 13 og 20 år er der et godt tilbud fra DBU det næste halve år. Klubberne skal tilmelde senest d. 12 august til DBU-kurset, som blandt andet indeholder de første to C-trænerkurser. Det er en god investering for den unge træner at komme til at opleve trænerverdenen uden for ens egen klub sammen med en masse jævnaldrende. Samtidig er det en billig investering for klubben.

Den fælles oplevelse mellem trænerne kan være starten på en dialog om, hvad man har set og hvad man kan bruge det til. For de fleste trænere er dialog om formålet med træningen for ofte et ukendt begreb. Man får bare ansvaret for et hold alene, og på nettet finder man nogle øvelser, som man kan fylde dagens træning ud med, indtil der afsluttes med spil på to mål. Der er hverken langsigtede eller kortsigtede mål med træningen og ingen sammenhæng mellem de fundne øvelser og spillet på to mål. Er man en voksen træner og en ungtræner eller to unge trænere om et hold, vil det være helt naturligt, at man tager en snak om, hvad holdet skal blive bedre til. Næste fælles opgave bliver så at finde ud af hvilke midler (øvelser), der skal bruges for at nå målet (at spille bedre kampe).

Meget arbejde i Folkeskolen og på ungdomsuddannelserne foregår i et fællesskab. Så blandt de unge vil det være naturligt, at man er fælles om at planlægge og udføre trænerarbejdet.

Der vil altid være et job til en god træner

Har man som ung en drøm om et liv på en fodboldbane, kan man satse på at blive spiller, men her må man allerede, når man er omkring de 30 år begynde at tænke på sin pensionering. Man kan satse på at blive dommer, som man kan være i mange år, men her vil man altid have spillere, tilskuere og trænere som modstander. En god træner vil få henvendelser om job resten af sit liv.

Starter man som børnetræner, vil man få nogle basiserfaringer om trænerrollen, som spillere, der går fra aktiv karriere til trænerkarriere, ikke har oplevet. Som børnetræner oplever man sammen med børnene glæden ved hele tiden at blive bedre og bedre både individuelt og som hold. Denne succes har man så stor lyst til at bygge videre på, når man starter op efter sommerferien eller vinterpausen. Det er den gnist, som driver arbejdet: Dygtigere spillere resulterer i bedre hold. Kan man så oven i købet have en trænerkollega, som man kan planlægge, udføre træning og evaluere med, bliver alle endnu bedre.

På Akademierne udvikler man de allerbedste. Resten spredes for alle vinde

Har man haft nogle ungdomshold fx i et af Akademierne og er nået til U19, kommer der en naturlig lyst til at få lov til at se sine spillere integrere sig i en hel ny verden, men her bliver spillerne ofte spredt for alle vinde. Får man muligheden for at blive cheftræner for fx. et 3. div.-hold, vil det nok være mere attraktivt end at starte forfra på Akademiet. Man kan så håbe på, at Akademichefen værdsætter det arbejde man udførte som træner, når en af deres spillere senere bliver solgt. Næsby Boldklub har i dag Isak Jensen i Alkmaar, Mads Hermansen i Leichester (indtil videre), Alexander Bah i Benfica, Nicolas Madsen i Queens Park Rangers og Jacob Rasmussen i Red Bull Salzburg til at supplere klubkassen, når de sælges videre.

Fra Frederiksværk til Tottenham

Ikke så få danske trænere har oplevet denne vej fra at være træner for børn i mindre klubber langt væk fra de store klubber til den bedste liga i ikke bare Danmark men i flere europæiske lande.

Kenneth Andersen startede som børnetræner i Stenstrup på Midtfyn, blev cheftræner i F.C. Midtjylland og er nu ansat i F.C.M.´s søsterklub Mafra i Portugal.

Jakob Michelsen var som barn børnetræner i Tønder, kom senere til superligaen og er ny landstræner for kvinderne.

Glen Riddersholm erkendte som 14-årig i Sædding Guldager at spillervejen ikke var hans vej frem, så han startede som børnetræner og var sidst i Norwich.

Frank Hjortebjerg var børnetræner i Næsby, kom til F.C. Nordsjælland og nu er han ansat som ass. træner i San Diego, som er søsterklub til FCN.

Thomas Frank begyndte som småbørnetræner i Frederiksværk, fik dog efter et halvt år et hold, som var et par år ældre. Efter stor succes i Brentford er han i dag i Tottenham i Premier League.

Niels Frederiksen begyndte som træner for 3. lilleput i B1913, hvor hans far var ungdomsformand, så det var måske faren, som så trænermuligheder i sønnen. Niels er i dag i topklubben Lech Poznan i Polen.

Brian Riemer var indtil 2018 træner for ”de lidt ældre børn” dvs. ungdomshold, kom til traditionsklubben Anderlecht i Belgien og er jo i dag landstræner.

Cheftræneren samt en masse specialtrænere

Er man træner for et hold i de lokale serier, er man nok cheftræneren, som i bedste fald også kan have sin assistent samt målmandstræneren på banen. Målmandstræneren er ofte ikke integreret i den fælles træning, men har træning med målmanden fx den første halve time, hvorefter målmanden er med i den store gruppe. Målmandstræneren har så fri. Sådan er det også langt op i de landsdækkende rækker, men højere oppe er trænere med hver deres speciale med i den fælles træning – også målmandstræneren.

I FCN er der fx. cheftræneren, to assistenter, målmandstræneren, en individuel træner, to analytikere, en transitionstræner på banen samt sundhedspersonalet m.m., som ikke deltager på træningsbanen.

FCM har cheftræneren, first team coach, assistenttræner, målmandstræner, standardtræner, to specialtrænere og en transitionstræner med på banen.

I toppen af dansk fodbold er træning et samarbejde med mange trænere med forskellige kompetencer, med en klar retning, hvor hver enkelt træner bidrager med sine input. Trænerne er holdet på banen sammen med spillerne og bag dem er et sundhedshold og et ledelseshold. Topfodbold er et kæmpe teamsamarbejde, hvor den enkelte bidrager med sine specialer. Cheftrænere er der ikke så mange af, men der er brug for mange trænerfunktioner.