Som fyld i kunstbanerne har man forsøgt sig med grus, kork, gummigranulat m.m. som infill for at stabilisere kunstgræsset. Korken, som kommer fra barken på korkegen, der vokser i Portugal, kan ikke tåle frost, grus er for ustabilt og gummi forurener, hvorfor nogle baner er spærret af, så man skal passere gennem en sluse og børste sig ren, inden man forlader banen. EU har bestemt, at der ikke må anlægges baner med gummigranulat efter 2031, men de må godt bruges frem til 2041. Det er nu ikke særlig ambitiøst på miljøets vegne.

Heldigvis tænker andre mere ambitiøst. Greenfields i Holland har skabt løsningen. En almindelig græsplæne består af nogle strå, hvor nogle er lige og nogle er buede. Så Greenfields græstæpper består blot af lige og buede kunstgræsfibre, som naturligvis er godkendt af FIFA.

Den første non-infill- bane i Danmark blev præsenteret af Winther Sport og Fritid i januar i år i Aalestrup I.F. i Vesthimmerland. Indvielseskampen var Viborg mod Hobro, og spillere fra begge hold udtalte sig positivt om banen. Jeppe Grønning: Jeg tror i hvert fald, det ligner mere end de kunstgræsbaner, vi spiller på normalt. Fire års forberedelse med at kontakte sponsorer og fonde og frivilliges arbejde gjorde det til en festdag for både klubben og skolen.

Ny bane står snart klar ved Hornslet I.F.Fodbold

Lige nu er Winther Sport og Fritid ved at anlægge en lignende bane for Hornslet I.F. Fodbold, idet første spadestik fandt sted  d. 15. september. Indtil nu har vejret, mens arbejdet har stået på, været fint, så Peter Pedersen lover, at banen hurtigt står klar. Normalt varer byggeriet 12 uger. Den nuværende kunstgræsbane er 13 – 14 år gammel, siger formand Jacob Winther, og den har kun kunnet holde sig i så mange år, fordi klubbens ”onsdagshold” har passet og plejet den. Klubben har nu rundet de 600 medlemmer, og for fire år siden besluttede man sig for at få en kunstgræsbane mere, og det skulle være kampbanen, som ligger lige foran klubhuset, tæt på hallen og skolen. Skolen havde inddraget nogle mindre baner bag kampbanen til udvidelser, så bag det ene mål er man tæt på skolens mur. Men vigtigt er, at kampe spilles der hvor tilskuerne lettest samler sig: Netop ved klubhuset/kantinen.

Lang proces at skaffe penge til kunstgræsbanen

Det har været en lang og slidsom proces fortæller, Jacob Winther. Først stillede Syddjurs Kommune 2 mio. kroner til rådighed, men det rakte kun lidt til den samlede pris på de ca. 6 mio. kr., som anlægget incl. lysanlæg ville koste. Man indgik en aftale med en professionel fundraiser, som kunne vurdere det store marked, som kan være svært gennemskueligt. Endelig betragtes anlæggelse af kunstgræsbaner i dag som en opgave, som kommunerne tager sig af. En kunstgræsbane er ikke som for nogle år siden et prestigeprojekt, som man gerne vil have sit logo forbundet med. Som en tredje mulighed for at skaffe penge delte klubben det store projekt op i mindre projekter, som kunne være mere overkommelige for mindre sponsorer. Det har krævet mange møder med kommunen, fortæller formanden. Tid, som man nok gerne ville have brugt på en anden måde tættere på klubbens medlemmer, kan man forstå. Men endelig fik man den manglende million fra kommunen, og Winther Sport og Fritid måtte bare se at komme i gang.

En non-infill-kunstgræsbane giver glæde og løser en masse problemer

For både klub og kommune er engangsinvesteringen i en kunstgræsbane nok høj, men vedligeholdelsen er lav. Man slipper for den ugentlige opkridtning af banen, græsset skal ikke slås, hvilket ofte er en kommunal opgave, og der er intet arbejde med fx opfyldninger af ujævnheder på banen. Det eneste Peter Pedersen kunne få øje på var, at det måske kunne falde nogle blade ned fra nogle træer på den ene side af banen. Endelig forventer man, at en non-infill bane har en længere levetid end forgængerne. Nogle klubber kan måske tjene nogle penge ved at leje banen ud til andre klubber, men med 600 fodboldspillere har Hornslet selv brug for banen.

For skolebørnene vil det nok være drømmen med en kunstgræsbane lige uden for vinduerne, så man hurtigt kan komme i gang med at spille fodbold, men aftalen er, at i frikvartererne må de kun bruge den gamle bane især på grund af fodtøjet. Det er en nødvendig aftale, for ellers vil områderne foran målene – især målet tættest på skolen – blive udsat for en enorm belastning, for kunstgræsbanerne er et drømmescenarie for børnene. Bolden er børnenes ven, for den vil gerne dribles med, sparkes til og tæmmes af børnene sådan som børnene gerne vil have det. På en kunstgræsbane er der ikke langt græs, vandpytter, ujævnheder, områder uden græs m.m., som forhindrer børnenes leg med bolden. De eneste forhindringer er dem, man spiller imod!!!!