holdet og også nåede en kamp på landsholdet. Vilkårene dengang var, at der var træning fire aftener efter man havde passet sit civile arbejde, og Erik Nielsen arbejdede som værktøjsmager. Fodbold var en fritidsinteresse og ikke et arbejde! Denne indstilling, at man måtte investere mange timer i døgnet for at blive en dygtig fodboldspiller, har sikkert været bærende for Kent og også hans lidt yngre broder, Tommy.
Kent spillede på årgange med gode spillere
Da Kent begyndte at spille fodbold som puslingespiller i Brønshøj i slutning af 60’erne var børnefodbold en mindre kopi af seniorfodbold. Træneren var Finn Christofte og blandt spillerne var bl.a. sønnen Kim Christofte, som deltog med Kent Nielsen i EM 1992, Jan Juul Jørgensen, mange års førsteholdsspiller i Brønshøj, og Kim Røntved, som senere imponerede i USA. Man startede med lilleput og derefter drenge, junior og ynglinge. Man var to år på hvert hold dvs. som første års og anden års. Kent er født i slutningen af december, så i de år, hvor han var 1. års, kunne han komme til at spille mod spillere, som var næsten to år ældre end ham. En, som fulgte ham hvert andet år gennem børne- og ungdomsårene, var Jan Juul Jørgensen, der udover selv at være aktiv også fra 2014 til 2022 var formand, hvor han afløste den i fodboldverdenen velkendte Finn Ryberg, som havde posten siden 1980.
Fra midtbane til midterforsvaret
Jan Juul Jørgensen fortæller i en kort beskrivelse af Kent Nielsen, at fysikken kæmpede han sig til, mens teknikken lå i generne. Faren var angriber, mens Kent startede som midtbanespiller og senere som yngling rykkede ned i midterforsvaret. Jan betragter det som den perfekte beslutning, da Kents størrelse og lidt større bevægelse bedre kom til sin ret i forsvaret.
Brønshøj blev i starten af sidste århundrede startet i Brønshøj, men senere i begyndelsen af 70’erne fik man et stort areal i Tingbjerg med stadion, masser af træningsarealer og eget klubhus på den anden side af Utterslev Mose, hvor man fusionerede med boldklubben i Tingbjerg, mens man i dag i ungdomsafdelingen samarbejder med Boldklubben Fix i håb om, at man kan tilbyde fodbold for både bredden og eliten.
Trænerne fandt man blandt seniorspillerne
Da Kent spillede i klubben, fandtes Akademier jo ikke og topklubbernes jagt på talenter fra 12-års alderen var ikke begyndt. De fleste trænere i klubberne dengang blev hentet blandt seniorspillerne, som kunne træne et ungdomshold, inden de selv skulle træne. Det at have spillet på et højt niveau var den bedste forudsætning for at lære andre at blive gode fodboldspillere. Sådan var det dengang. Træningens indhold dengang var ikke planlagt centralt i klubledelsen, men var overladt til den enkelte træner og bestod mest af restitutionstræning fra gårsdagens træning/opvarmning og spil til to mål, fortæller Jan.

Jan Juul Jørgensen husker Kent Nielsen som en meget seriøs spiller, der altid ydede sit bedste. Han var meget sympatisk og afholdt. Han spillede helt op til ynglingetiden på midtbanen, hvor han allerede dengang var ret høj med lidt store bevægelser, men var meget dygtig til at læse spillet. Allerede som 18-årig rykkede han op på førsteholdet.
I sin plads i midterforsvaret lærte Kent måske allerede ubevidst at læse spillet, som jo for en midterforsvarer samt en målmand hele tiden foregår foran dem, mens de andre spillere ofte er midt i ”kaosset” på banen. Her gør man sig sikkert nogle iagttagelser, som man godt kunne få lyst til at arbejde med senere som træner.
Først som 25-årig fik Kent fuldtidskontrakt
Efter 230 kampe og 34 mål – broren Tommy Nielsen spillede 286 kampe – for Brønshøj samt 3 år kåret til Årets spiller og oprykning fra 3. division til 1.division, som nu kaldes Superligaen, fik Kent som 25 – årig i 1986 et tilbud fra Brøndby om at blive fuldtids professionel. I 1992 toppede den aktive karriere med Europamesterskabet. Trænerkarrieren begyndte i Grenaa og han er i dag den træner, som flest gange har stået i spidsen for et hold til en Superligakamp. Specielt for Kent Nielsen er også, at han blev i sin barndomsklub de første 25 år af sit liv og alligevel blev landsholdsspiller. Som træner var han i Horsens 2001 – 2009, i AaB 2010 – 2015 og i Silkeborg 2019 – 2026 dvs. kun tre klubber har haft gavn af Kent Nielsen i 20 år!!!! Derudover har han været træner i AGF, Brøndby og OB.
Nu er Kent Nielsen vendt hjem fra et Superligaliv i Jylland
Kent Nielsen og Thomas Nørgaard kommer fra to nabobyer, Brønshøj og Herlev. Begge spillede børnefodbold hjemme, men begge flyttede til Brøndby. Thomas Nørgaard spillede U17 og U 19 i Brøndby, mens Kent skiftede meget senere til fuldtidskontrakt. Thomas fik ikke kontrakt i Brøndby og vendte hjem til Herlev som spiller og som træner. Begge fik deres debut som Superligatræner i Jylland. Kent Nielsen i AGF og Thomas Nørgaard i Sønderjyske. Med Thomas Nørgaards kontrakt med Brøndby har de begge været trænere der. Nu er de vendt hjem til Vestegnen, hvor Brøndby I.F og DBU hører hjemme – ikke langt væk fra Herlev og Brønshøj.











