Her d.14. August for 77 år siden blev Morten Olsen født i Vordingborg, hvor faderen havde byens farvehandel. Meningen var nok, at den eneste søn, Morten, på et tidspunkt skulle overtage forretningen, for efter sin realeksamen kom han i lære som farvehandler ikke hos faren, men i Næstved. Så dermed var hans fremtidige liv, som skulle være i Vordingborg, lagt fast. Sådan skulle det dog langtfra blive, for i dag kommer han meget sjældent i Vordingborg og bor i Belgien. Moderen bor stadig i Vordingborg og desuden har han en søster.
Faderen interesserede sig for fodbold og var også engageret i Vordingborg I.F’s fodboldafdeling som formand, dog på et senere tidspunkt, så det har nok været meget naturligt for Morten Olsen at gå til fodbold. Dengang i 60’erne var der som en selvfølge kun træning to gange om ugen, og man startede generelt meget senere, end man gør i dag, men det forhindrede jo ikke de fodboldinteresserede børn som Morten i at samle en gruppe venner og spille to hold mod hinanden undertiden på to sammenflikkede mål. Forskellen har nok ikke været så stor fra normal tirsdags- og torsdagstræning, hvor man jo skulle lære at spille på to mål og score mål. Træneren kunne så være dommer midt på banen.
Morten Olsen havde også anlæg for andre idrætsgrene
Til at fortælle historien om Morten Olsen er Jens Peter Ørregaard, som fulgte Morten Olsen hvert år gennem hele børne- og ungdomsårene, mens Kaj Juhlin og John Andersen som henholdsvis et år ældre og et år yngre end Morten spillede sammen med ham hvert andet år. De mindes, at Morten som vist nok 13-årig kom i et dilemma, da han gik til springgymnastik og også der var ret talentfuld på det felt. Om det var gymnastiktræneren, der ud fra de store risici, der var forbundet med at spille fodbold, bad Morten vælge, eller det var Morten selv, vides ikke. Ved en skoleturnering i udspring, som er en helt anden idrætsgren, vandt han konkurrencen for øvrigt foran Jens Peter Ørregård. Ved fodbold viste han enorm hurtighed og stor udholdenhed, Så han har haft nogle medfødte egenskaber, som kunne have været brugt i mange idrætsgrene.
I dag havde Morten ikke fået lov til at blive i Vordingborg så længe
Interessen for at finde unge talenter, som klubber kunne se fordele i at udvikle, fandtes ikke i 60’erne. Man havde ikke scouts og så kun de spillere, som man spillede mod i turneringen. Uddannelse af unge spillere, som kom fra en anden klub, blev betragtet som spild af penge. Den eneste, man kunne få en henvendelse fra, var en træner for et førstehold, så han kunne gøre sit hold stærkere. Skiftede han klub, tog ”hans” spillere med. Morten havde jo også nok at gøre med at passe sin træning, sine kampe og færdiggøre sin uddannelse i Næstved.
Som sidste års ynglingespiller nåede han at få to kampe på Vordingborgs førstehold og fik også kampe på klubbens talenthold, som i finalestævnet mødte AaB, hvor nogle af spillerne senere i deres seniorkarriere blev kendte spillere. Vordingborg tabte, men Mortens præstation på højre fløj blev bemærket af nordjyderne. Men også sydfra var der opmærksomhed på den unge Olsen, for på dette tidspunkt – fra 67 til 76 – var Kurt Nielsen træner i B1901. Storklubben i Nykøbing og jævnligt deltager i højeste række, som dengang hed 1. division fik lokket Morten sydpå.

Rejse fra wing til innerwing (midtbane) til libero
Jens Peter fortæller om Mortens ”rejse” fra plads til plads på de hold, han har spillet på. De fleste husker nok mest Morten for hans plads som sweeper, hvor han rydder op bag de andre forsvarere, til pladsen som libero dvs den frie spiller, der også kan gå med frem. En rolle som blev skabt af Beckenbauer og helt perfekt tilpasset Morten, da han havde hurtigheden til at samle de lange bolde op og teknikken til at gå med fem. Men i sine unge dage, fortæller Jens Peter, startede han som højre wing – ikke som den, der helst vil afslutte sine driblinger med skud på mål, men lige så gerne lægge en præcis aflevering til en fri medspiller. Sine første landskampe spillede han wing og flyttede senere ind på midtbanen, inden han placerede sig bagerst.
Overskuddet blev delt mellem Vordingborg og B1901
Ud over moderen og søsteren har Morten også et hus i Vordingborg. John er i jævnlig telefonkontakt med ham. I forbindelse med en afskedskamp i Nykøbing F. donerede Morten overskuddet til sine 2 klubber, og beløbet blev delt mellem dem. I Vordingborg IF oprettedes ”Alex Olsen Fond” efter faderens navn, hvor beløbet kunne bruges til ungdomsaktiviteter og som afslutning på nye aktivitetsbaner ved klubhuset. Desuden har Morten inviteret klubben til Köln, hvor han var spiller og træner samt til hans afskedskamp i Parken mod Brasilien. Så trods den store afstand er minderne der. En gang om året mødes en flok fra dengang i forbindelse med, at Morten er i Danmark – i 2026 foregår mødet i øvrigt midt i august.
Om ikke andet bliver man mindet om Vordingborgs helt, når man bevæger sig ad Morten Olsen Allé til banerne og klubhuset.











