Langeland har ca. 12.000 indbyggere, og nogle mener, at det er lige få nok mennesker til at kunne drive en selvstændig kommune, så nogle har luftet tanken om, at en sammenlægning med Svendborg Kommune bør være fremtiden. Øen er domineret af en 52 km. lang vej, som forbinder den nordlige spids, Lohals, med den sydlige spids, Bagenkop. Langs denne vej er der opstået en masse mindre byer med hver deres idrætsforening: Ud over Lohals og Bagenkop ligger Lindelse, Snøde, Tullebølle, Tranekær, Humble og Longelse, mens storbyen Rudkøbing ligger midtvejs, hvor der er forbindelse til Fyn.
Fodboldbanerne og klubhusene ligger der stadigvæk. Idrætshaller er der også rigeligt af til at dække behovet. Så kommer et par drenge med en bold til banerne, er der altid plads til at spille fodbold, men der er bare ikke nok børn til, at man kan spille på to mål. Den store afstand mellem de trods alt mange byer, har nok gjort, at hver by vil have sin egen græsbane. De andre klubber var modstandere!!
De sidste årtier har man indset, at betingelsen for at overleve er at samarbejde. Fx blev Tranekær – Tullebølle til én klub, mens ”sydklubberne” Humble, Lindelse og Bagenkop blev til Bk. Sydlangeland. En klub, som tog kampen op mod Rudkøbing Boldklub og vist nok hentede 4 – 5 spillere fra Rudkøbing. Det var en god kombination af egne 20 – 22 årige spillere og mere erfarne Rudkøbing-spillere, men kort tid efter, i 2017, blev klubben opløst, da egne unge spillere flyttede fra øen og Rudkøbing-spillerne vendte hjem.
Kommunen samlede øens børn
Ud over idrætsforeningen i de små byer var der også en skole, men i 2010 stod en ny skole, Ørstedskolen, klar med plads til 1000 elever i Rudkøbing. I dag er der ca. 600 elever. Udover denne skole er der Nordskolen og skolen i Humble, hvorfra børnene senest efter 6. klasse skal flytte til Rudkøbing. Desuden er der en friskole tæt på Rudkøbing. Ordningen har nok sparet kommunen for en masse penge, men den har gjort det sværere for de små klubber, da børnene skal forholde sig til to hold venner: Deres klassekammerater i Rudkøbing og deres venner hjemme. Desuden tager mange unge – også på Langeland – på efterskole, og efter folkeskolen må de til Svendborg for at tage en ungdomsuddannelse og nogle vender så ikke tilbage. De store afstande på Langeland er ikke en hindring, siger man på øen, når børn skal transporteres til idræt. Mange arbejder jo i Svendborg, så de lange ture vænner man sig til som i Vestjylland. Nogle seniorspillere fra de mindre klubber siger også, at skal de spille fodbold, så hellere tage til Svendborg eller til Tåsinge end til Rudkøbing. Ingen andre klubber på øen har lige nu et seniorhold. Gammel rivalisering forsvinder aldrig.
Tranekær – Tullebølle vil selv
Ikke langt ud ad vejen mod Nordlangeland ligger Tranekær – Tullebølle Idrætsforening med hal, klubhus og fodboldbaner i Tullebølle lige ved siden af skolen, som har kunnet nyde godt af halfaciliteterne. Man har et U15-hold, som består af spillere, som er U13, U14 og U15. Holdet har haft samme træner i flere år, hvilket har været holdets redning, da det giver tryghed. Generelt er det i klubben et enormt problem at skaffe trænere og ledere. En forkert træner kan pludselig få et hold til at smuldre. På U15-holdet kommer der spillere også langt fra Tullebølle, så forældrene viser ved deres kørsel til træning og kampe stor respekt for arbejdet.
De tre underliggende årgange U10, U11 og U12 træner sammen og startede med at være 7, men nu er der i alt 28, hvoraf også en stor del også må køre langt til træning. Klubber på Langeland vil ofte have meget langt til udekampene, men også her er forældre meget villige til at hjælpe – måske som en tak til trænerne for deres arbejde.
U6 til U9 træner sammen og derunder er der bold og bevægelse, hvor der ofte er brug for hjælp fra voksne/forældre.
Børnetrænere gør et kæmpe arbejde for børnefamilierne
Der er – bliver der sagt mange gange – stor brug for trænere og ledere i de nuværende klubber. Vil det problem så blive løst, hvis al fodbold så blev samlet i Rudkøbing, kan man så spørge? Svaret er klart ”Nej”, for Rudkøbing mangler også trænere, og de trænere og ledere, som er i de små klubber, flytter ikke med!!!!! Folk, som har brugt en masse år i deres by fx Tullebølle på at være træner, sidde i bestyrelsen, passe baner, være kontaktperson til DBUFyn og så videre for de børn og deres forældre, som man møder i hverdagen, flytter ikke bare til en anden klub. Bor man i samme by som børnene og deres forældre, bliver man en af byens helte og møder altid positive mennesker, som værdsætter ens arbejde. Man kan godt skifte bolig, men man kan ikke skifte klub!!
For fem år siden havde Rudkøbing Boldklub besøg af os – Dansk Træner Union – og kunne godt se, hvor det bar hen. ”Vi må stå sammen” var deres svar. Det er lettere sagt end gjort. Men er der mon nogen, som tager initiativet? Folk udefra kan godt tro, at de har løsningen, men de kender ikke kulturen, historien, traditionerne og menneskerne i klubberne. Det er lettere at finde løsninger mellem klubber i en by end et sted ude på landet med store afstande mellem parterne – også selv om det efterhånden er mere end 60 år siden Langelandsbroen blev bygget.
