Din Træningspartner
Search
Generic filters
Exact matches only
Mads Hansen, Næsby Boldklub, er gået i gang med at tage A-licensen

DBU har i år udvalgt 48 trænere, som er blevet optaget på A-licensuddannelsen. En af dem er Mads Hansen, som lige er begyndt på sin 2. sæson som U15 træner i Næsby Boldklub. Mads har indvilget i, at vi må følge ham igennem årets forløb, så der fire gange kommer en beretning om hans oplevelse af kursusforløbet.

For at komme i betragtning til optagelse skal man have B-licensen, som skal være mindst to år gammel, og man skal have mindst 3 års erfaring som ungdoms- og/eller seniortræner. Man skal i det daglige træne et hold, som har et niveau, hvor man kan praktisere trænerarbejdet, så de to supervisioner kan foregå på et kvalificeret niveau.