I anledning af at journalist, fodboldekspert og tidligere landsholdsspiller Morten Bruun har skrevet sin nye bog og rejseguide ”Matchday”, der er en stor hyldest til engelsk fodbold, har Dansk Træner Union bedt den kendte fodboldkommentator fra TV om at udnævne de fem største trænerpersonligheder i engelsk og dansk fodbold igennem tiderne. Det blev endvidere til en lille snak om hans erfaringer som ungdomstræner for U-16 i den lille forstadsklub IF Lyseng ved Aarhus.