Din Træningspartner
Nexø Boldklub

Succes er lig med klubatmosfære, siger Nexø Boldklubs formand gennem de sidste to år, Kristian Johannesen. Klubbens succes skal ikke aflæses på placeringerne efter weekendens kampe, men på det liv der er i klubben. Er der mange børn og voksne til at skabe liv i klubben, følger resultaterne automatisk med, forstår man på formanden. Tidligere satsede klubben en masse penge og ressourcer på deres ansigt udadtil dvs. 1. holdet. Til hjemmekampene trak det også mange tilskuere, og tilskuerne var attraktive for sponsorerne. Skulle man yde et stykke arbejde i klubben, var det mere attraktivt at blive koblet på 1. holdet end på at arbejde med børnene. Resultatet blev, at der blev færre og færre børn, som spillede fodbold, og der var begrænsning på 1. holdets succes.

B1913 har de sidste 60 år befundet sig fra Fynsserien til landets bedste række

60’erne var B1913’s guldalder. I 62 og 63 vandt klubben DM-sølv, i 63 vandt de pokalfinalen og i årtiet leverede de 11 spillere til landsholdet. Man kom ud i Europa og mødte hold som Olympique Lyon, VFB Stuttgart og Real Madrid. Klubben er med, da der i 1973 indføres betalt fodbold, men går konkurs i 1977. I 1980 flytter klubben til flotte faciliteter ved Universitetet, men ti år senere går klubben for anden gang konkurs, men oprydningen bliver startskuddet til en ungdomsafdeling, som i løbet af 90’erne blev landets største. I 2006 går klubben sammen med B1909 og Dalum ind i F.C. Fyn-samarbejdet for at danne et alternativ til OB, men samarbejdet ophører netop i det år, hvor klubben fylder 100 år, og man må ned i fynsserien og bygge op derfra. I 2019 kan klubben for første gang i lang tid kalde sig gældfri.

I Danmark dyrker 85 % af de 7 – 12-årige idræt

40 % af DBU’s medlemmer er under 12 år. Det er de medlemmer, som troligt kommer hver gang, der er træning og glæder sig til at komme i gang, når træneren er der. Børnene kommer for at have det sjovt, for at blive bedre og for at være sammen med kammeraterne fra skolen. Ældre spillere kan godt lide, at der er noget træning, som er genkendeligt fra tidligere, så man kan klare sig på sin rutine. Det vil børn ikke. At gøre det, de plejer at gøre, er kedeligt. Børnene vil videre. De vil kunne noget i dag, de ikke kunne i går. For træneren er det som børnetræner, man kan se resultaterne af træningen med spillerne. Det er ikke så mærkeligt, at man kalder alderen fra 10 år til 12 år for den gyldne læringsalder.

Begyndte som træner for 3. lilleput i B1913 og er i dag mester med Brøndby I.F

Niels Frederiksen begyndte sin fodboldkarriere som 5-årig i den lokale klub Tarup/Pårup I.F., men allerede efter kort tid flyttede han til B1913, som lå lidt længere væk på Falen. At hans far, Eskild Frederiksen, som var viceinspektør på Tarup skole, samtidig var leder i B1913 gjorde nok skiftet naturligt. En stående vits dengang, når Eskild skulle inspicere træningen på ”cigaren”, som var navnet på en del af træningsanlægget, var, at der kommer Eskild med cigaren. Dengang i 70’erne var det ikke så unormalt at ryge cigar.

I 1980 flyttede hele klubben fra de trange vilkår på Falen til banerne ved Universitetet, og livet der kom til at betyde meget for Niels Frederiksen, fortæller han. Han mindes vandreturen til det nye anlæg med musik forrest. – Klubben betød rigtig meget for os, og vi tilbragte rigtig megen tid der. Vi tog derud lige fra skole, spillede bordfodbold og hyggede os i cafeteriet, inden vi skulle træne, fortæller han.

Lyngby Boldklub udvikler også trænere

I 2013 flyttede Dan Brimsvik fra Færøerne til København for at læse idræt og samtidig udvikle sig som træner. Her var han i 7 år; den første korte tid i Hvidovre, men derefter 6 år i Lyngby Boldklub, hvor bl.a. Kasper Hjulmand, Niels Frederiksen og Thomas Frank også har været ungdomstrænere, inden de flyttede til større opgaver. I november sidste år flyttede Dan hjem til Færøerne for at blive træner i sin barndomsklub B36 i Torshavn.

Glæde, vilje, sammenhold og udvikling

Formanden for Klaksvikar Itrottarfelag – også kaldet KÍ – vil nok være for beskeden til at sige, at den færøske klub vil skabe verdens bedste børnefodbold. Men formanden, Tummas Lervig, er i gang med et projekt, som de andre klubber på Færøerne og også mange danske klubber må se med misundelse på. Klaksvig er øernes næststørste by med ca. 5.200 indbyggere og sammen med nordøerne bliver det til i alt ca. 7.500 mennesker, hvilket er ca. det halve af, hvad der bor i fx byerne Korsør, Grenaa, Rønne, Nyborg og Aabenraa. Man vil ikke bare være bedst på Færøerne, man vil også ud at vise færøsk fodbold i Europa som vindere. Efter et knebent nederlag i igangværende turnering er man blevet endnu mere overbevist om, at man er på rette vej.

I Lynge-Broby IF tror vi på fremtiden

Holdleder for damesenior og klubrevisor Jacob Kristensen tager os med rundt i den lille midtsjællandske fodboldklub, Lynge-Broby IF, der satser på at trække nye aktive til og især har fokus på at fastholde spillerne i klubben. Det kræver hårdt arbejde, at man tænker nyt, men også at man holder fast i traditioner.

Kæmper også for at levere verdens bedste børnefodbold

Året 2019 var det sidste almindelige fodbold-år, inden Coronaen stoppede mange ting, og det var netop det år, hvor Strib I.F. blev kåret som Årets Fodboldklub på Fyn og modtog de medfølgende 25.000 kr. Begrundelsen for, at det blev Strib, som vandt, var bl.a. at klubben påtager sig en lokal samfundsmæssig opgave, rekrutterer og uddanner frivillige, skaffer nye medlemmer og nye målgrupper, har attraktive faciliteter, samarbejder udadtil og udviser fairplay.

Træner fra U6 til Premier League

Han startede sin trænerkarriere på FB’s nu nedlagte baner for enden af Pilevej. I sin seneste kamp var han træner for sit hold på Wembley.

Han startede med at være træner for et microputhold og er i dag træner for et hold i Premier League

Mens han var børnetræner, spillede han selv offensiv midtbane i serie 3 i FB. I dag har han en væsentlig rolle i spillet om milliarder af kroner og spillere fra højeste hylde.

Personen, som det drejer sig om, er Årets Træner 2020, Thomas Frank valgt af kollegerne i Danmark. Han er ikke den træner, som via egen karriere på banen har fået en status i fodboldverden, som gør vejen til et attraktivt trænerjob let og kort, men som ofte viser sig uholdbar i længden, når hverdagen melder sig.