Som ungdomstræner i Lyngby Boldklub fra 2001 til 2013 havde Søren Fjorting rig mulighed for at sparre med nogle af landets i dag dygtigste og bedste fodboldtrænere. Dansk Træner Union tog forbi Gentofte-Vangede Idrætsforening og hilste på cheftræner Søren Fjorting med en række spørgsmål under armen.

En af de mest anerkendte fodboldspillere i de seneste årtier hollænderen Johan Cruyff fortalte engang, at han som barn lærte mere af at spille gadefodbold derhjemme end ved at gå til træning de to gange om ugen. Herhjemme er det også af og til blevet beklaget, at børn spiller for lidt fodbold efter egne regler i skolegården, på gaden eller i parken. Mange børn spiller fodbold mange timer om ugen på egne vilkår, hvis man tæller fodbold i frikvartererne i skolen med, men er det nu også så lærerigt, som man kunne få indtryk af ud fra Cruyffs udsagn?

– Kan man ikke være med til at uddanne spillere til Superligaen, kan man da være stolt over at have været med til at uddanne en træner til at blive Superligatræner, sagde æresmedlem, tidligere formand og mangeårig træner i Sædding Guldager, Henry ”Ryhne” Mathiesen, da han over telefonen indvilgede i at tage en snak om Glen Riddersholms trænerkarriere i SGI. Med sig til snakken havde han taget Ole Laursen og Bjarne Sørensen, som alle husker tilbage til tiden, hvor Glen gik over fra aktiv spiller til træner. Syv år spillede han selv fodbold til han var 14, og derefter var han træner fra 1986 og ni et halvt år frem til han i 1995 flyttede til Ikast FS og senere F.C. Midtjylland.

I skyggen af FCK og Parken ligger den hyggelige og i dag velfungerende forening, Boldklubben Skjold, der virkelig har forstået at tiltrække, rumme og fastholde københavnerne i alle sociale sammenhænge til fodbold og fællesskab. Dansk Træner Union kiggede forbi Danmarks største fodboldforening og fik en snak med formand Jan Sørensen.

60’erne var B1913’s guldalder. I 62 og 63 vandt klubben DM-sølv, i 63 vandt de pokalfinalen og i årtiet leverede de 11 spillere til landsholdet. Man kom ud i Europa og mødte hold som Olympique Lyon, VFB Stuttgart og Real Madrid. Klubben er med, da der i 1973 indføres betalt fodbold, men går konkurs i 1977. I 1980 flytter klubben til flotte faciliteter ved Universitetet, men ti år senere går klubben for anden gang konkurs, men oprydningen bliver startskuddet til en ungdomsafdeling, som i løbet af 90’erne blev landets største. I 2006 går klubben sammen med B1909 og Dalum ind i F.C. Fyn-samarbejdet for at danne et alternativ til OB, men samarbejdet ophører netop i det år, hvor klubben fylder 100 år, og man må ned i fynsserien og bygge op derfra. I 2019 kan klubben for første gang i lang tid kalde sig gældfri.

40 % af DBU’s medlemmer er under 12 år. Det er de medlemmer, som troligt kommer hver gang, der er træning og glæder sig til at komme i gang, når træneren er der. Børnene kommer for at have det sjovt, for at blive bedre og for at være sammen med kammeraterne fra skolen. Ældre spillere kan godt lide, at der er noget træning, som er genkendeligt fra tidligere, så man kan klare sig på sin rutine. Det vil børn ikke. At gøre det, de plejer at gøre, er kedeligt. Børnene vil videre. De vil kunne noget i dag, de ikke kunne i går. For træneren er det som børnetræner, man kan se resultaterne af træningen med spillerne. Det er ikke så mærkeligt, at man kalder alderen fra 10 år til 12 år for den gyldne læringsalder.

Holdleder for damesenior og klubrevisor Jacob Kristensen tager os med rundt i den lille midtsjællandske fodboldklub, Lynge-Broby IF, der satser på at trække nye aktive til og især har fokus på at fastholde spillerne i klubben. Det kræver hårdt arbejde, at man tænker nyt, men også at man holder fast i traditioner.

Året 2019 var det sidste almindelige fodbold-år, inden Coronaen stoppede mange ting, og det var netop det år, hvor Strib I.F. blev kåret som Årets Fodboldklub på Fyn og modtog de medfølgende 25.000 kr. Begrundelsen for, at det blev Strib, som vandt, var bl.a. at klubben påtager sig en lokal samfundsmæssig opgave, rekrutterer og uddanner frivillige, skaffer nye medlemmer og nye målgrupper, har attraktive faciliteter, samarbejder udadtil og udviser fairplay.

EM i fodbold har givet enorm meget fokus på det danske fodboldlandshold her i sommer og OL i Tokyo har primært sat fokus på nogle idrætsgrene, som vi ikke ser så meget til i hverdagen som for eksempel roning, sejlsport, banecykling og skeetskydning.

Kenneth Skovdam kan se tilbage på en lang karriere som spiller og træner. En karriere, der bragte den nu 68-årige angriber fra Humble på Langeland så langt som til professionel fodbold i Skotland under cheftræner Erik Lykke Sørensen og videre til de store fodbolddage i Nakskov Boldklub i 2. division i slut 70’erne, inden han satte sig til rette i trænerstolen. Dansk Træner Union tog den spændende tur sammen med Kenneth Skovdam i scrapbøgerne – Down Memory Lane. En rejse, der kan afsløre, at 80 mål i selvsamme sæson ikke var nok til at blive topscorer, og at Søværnet var tæt på at sætte en stopper for udlandseventyret.