Din Træningspartner
Glæder sig til sæson nummer 50

Når Johnny Kristensen om kort tid indkalder til træning for herrerne tirsdag og torsdag og damerne mandag og onsdag i Sydthy Boldklub, går han i gang med sin sæson nr. 50 som fodboldtræner. Siden han startede som træner for Hurups 8–9-årige drenge i 1968, er det kun blevet til tre sabbatår.

Meget passende blev Sydthys 35-års jubilæum sidste år udskudt på grund af Corona. Sydthy er en sammenlægning af de små byer Ydby og Gettrup. Så ved udsættelsen til 2022 har klubben besluttet, at man kan fejre både klubbens og Johnnys jubilæum.
Sådan er klubben, siger Johnny, man benytter enhver lejlighed til at samles, fejre og hygge sig i klubhuset, som man selv byggede og, som alle er fælles om. Køber man en øl, behøver man ikke at betale med det samme. Man krydser sig af på en liste og tæller sammen og betaler ved månedens udgang.

Talentudvikling er mit kald

Den tidligere angriber og topscorer i Superligaen, Morten Nordstrand, gør sig i dag som ungdomsudviklingstræner og individuel angrebstræner for U17 og U19 i FC København. Dansk Træner Union lagde vejen forbi anlægget på Peter Bangs Vej og hørte om Morten Nordstrands ideer, rolle og ansvar.

Både kroppen og hovedet skal bruges i det gode fodboldliv.

Lige inden klaverspilleren skal spille, siger læreren: ” Husk nu at tænke dig godt om, når du kommer til det svære stykke!”. Lige inden kampen siger træneren til angriberen: ” Kommer du alene igennem til målmanden, skal du huske at gøre det rigtige, inden du afslutter!”. Den ene forsvarer får denne besked fra træneren: ”Din modstander er meget hurtig, så husk, hvad vi har aftalt: Rigtig placering, ned i knæene og pres ham udad!”

Noget af det vigtigste for en træner er god sparring

Der er ingen tvivl, hvis du spørger Landsholdets assistenttræner, Morten Wieghorst. En sund sparring i et trænerteam, der hviler på 100 procent loyalitet til hinanden, er nøglestenen til personlig og sportslig succes på fodboldbanen. Dansk Træner Union tager forbi DBU og ser sammen med Morten Wieghorst tilbage på et af de største landskampsår nogensinde, men kigger også lidt frem mod VM i Qatar i 2022. Sidst i artiklen giver assistenttræneren sit eget foreløbige bud en drømmepulje og en skrækpulje til VM-slutrunden.

Født med talent for al sport men blev Superligatræner

I Tønder i det sydvestlige Danmark var man tidligere født ind i enten den tyske eller den danske kultur. Der er stadig en tysk børnehave og skole med fritidsklub og bibliotek, mens der er en dansk skole for de små og en dansk skole for de større børn. Begge kulturer har brug for hinanden for at udnytte sportsfaciliteterne, hvor der i dag både er svømmehal, idrætshaller og fodboldbaner for alle. Den nyvalgte borgmester er fra det tyske mindretals parti, Slesvigsk Parti, ganske vist i samarbejde med flere danske partier.

Verdens bedste børnefodbold

En af de mest anerkendte fodboldspillere i de seneste årtier hollænderen Johan Cruyff fortalte engang, at han som barn lærte mere af at spille gadefodbold derhjemme end ved at gå til træning de to gange om ugen. Herhjemme er det også af og til blevet beklaget, at børn spiller for lidt fodbold efter egne regler i skolegården, på gaden eller i parken. Mange børn spiller fodbold mange timer om ugen på egne vilkår, hvis man tæller fodbold i frikvartererne i skolen med, men er det nu også så lærerigt, som man kunne få indtryk af ud fra Cruyffs udsagn?

Valgte som 14-årig at blive træner i stedet for spiller

– Kan man ikke være med til at uddanne spillere til Superligaen, kan man da være stolt over at have været med til at uddanne en træner til at blive Superligatræner, sagde æresmedlem, tidligere formand og mangeårig træner i Sædding Guldager, Henry ”Ryhne” Mathiesen, da han over telefonen indvilgede i at tage en snak om Glen Riddersholms trænerkarriere i SGI. Med sig til snakken havde han taget Ole Laursen og Bjarne Sørensen, som alle husker tilbage til tiden, hvor Glen gik over fra aktiv spiller til træner. Syv år spillede han selv fodbold til han var 14, og derefter var han træner fra 1986 og ni et halvt år frem til han i 1995 flyttede til Ikast FS og senere F.C. Midtjylland.

B1913 har de sidste 60 år befundet sig fra Fynsserien til landets bedste række

60’erne var B1913’s guldalder. I 62 og 63 vandt klubben DM-sølv, i 63 vandt de pokalfinalen og i årtiet leverede de 11 spillere til landsholdet. Man kom ud i Europa og mødte hold som Olympique Lyon, VFB Stuttgart og Real Madrid. Klubben er med, da der i 1973 indføres betalt fodbold, men går konkurs i 1977. I 1980 flytter klubben til flotte faciliteter ved Universitetet, men ti år senere går klubben for anden gang konkurs, men oprydningen bliver startskuddet til en ungdomsafdeling, som i løbet af 90’erne blev landets største. I 2006 går klubben sammen med B1909 og Dalum ind i F.C. Fyn-samarbejdet for at danne et alternativ til OB, men samarbejdet ophører netop i det år, hvor klubben fylder 100 år, og man må ned i fynsserien og bygge op derfra. I 2019 kan klubben for første gang i lang tid kalde sig gældfri.