Nordvest for Vejle med en flot udsigt ned over byen og på sikker afstand af frygten for fremtidens mulige oversvømmelser holder Hover I.F. til. Sammen med skolen ligger foreningens to haller – en multihal og en idrætshal, mens fodboldafdelingen har eget klubhus og masser af 5-mands, 8-mands og 11-mandsbaner, hvoraf den ene er en kunstbane lidt længere væk fra Vejle Centrum.

Hover I.F. har de sidste 6 år oplevet en kæmpe vækst i antallet af medlemmer, så man nu har over 2500 medlemmer, hvoraf der er 460 børn og unge, som spiller fodbold. Den store skole med over 700 elever, en nyligt bygget hal som erstatning for den nedbrændte samt fodboldbanerne er lige grundlaget for børns liv.

I sådan en forening er der brug for mange mennesker, som er villige til at bruge en masse af deres fritid, hvis klubben skal ”være for alle med spilleren/barnet i centrum”, og man skal leve op til foreningens mål og visioner. Blandt de 10 opstillede kandidater fra foreningens 10 afdelinger blev Årets træner/leder 2024 Toke Serritslev.

Fra at spille selv til forældretræner til børnetrænerudvikler

Han har selv spillet fodbold i klubben, og da hans søn som 6-årig skulle til at spille fodbold, blev han træner for holdet frem til U11, da han blev børneudviklingstræner, for også i Hover I.F. findes trænerne blandt forældrene. Nu spiller sønnen på U13, og Toke er flyttet fra banen til uden for banen, og det er måske også godt for sønnen at få en anden træner, som Toke siger. Hans hovedopgave i klubben i dag er at være børneudviklingstræner dvs. med ansvaret op til og med U12. Med især fremgang på pigeholdene betyder det, at han skal samarbejde med 80 trænere med forskellige funktioner på det hold, som de er tilknyttet. Tokes ønske er, at der for hver årgang er en hovedtræner, som er hans primære kontaktperson i udviklingen af træningen på årgangen. Men det er også vigtigt, at de øvrige trænere/hjælpere kan påtage sig et ansvar, så der til enhver tid er et godt tilbud til de børn, der møder op til træning, siger han.

Hans mål er også at få nogle unge trænere – hellere 5 gode end 10 tvivlsomme – som får lært at have en plan med deres trænerarbejde og, som tør påtage sig et ansvar. For børnene vil det utvivlsomt også være givende at have et ungt menneske som rollemodel, for det er jo dem de skal kunne agere som om få år.

Hvad kan efterskoleeleverne vende tilbage til?

Det er børneafdelingen, som kræver mange frivillige i Hover I.F., da det er der medlemmerne strømmer til. Der er helt op til 50 medlemmer på nogle årgange, men som i alle klubber tiltrækker efterskolerne mange medlemmer fra 16 – 17-årsalderen. En mulighed, som man vil undersøge, siger Toke, er at oprette et ungsenior-hold, da man jo må spille seniorfodbold fra man er 16 år. Så er der noget at vende tilbage til fra efterskoletiden. Spørgsmålet er blot, om spillerne kan vænne sig til ikke længere at skulle spille mod jævnaldrende men mod 10 år ældre mænd i fx. Serie 4. Seniorfodbold for kvinder har klubben haft i mange år, men pt har man ikke noget hold, men væksten i pigeafdelingen er da et godt grundlag for, at det sker en dag igen.

Med en superligaklub – Vejle Boldklub – liggende lige i baghaven, må man være forbredt på, at de bedste spillere forlader Hover I.F. Børn skal jo have lov til at have drømme. Problemet er de børn, som vælger at fortsætte på de sekundære hold i Vejle Boldklub. Kunne de ikke udvikle sig mere ved at vende tilbage til moderklubben?

Balancegang at udvikle trænere

Da man skulle finde en børneudviklingstræner i Hover I.F., blev stillingen slået op, og der kom flere ansøgninger ind – endog en ansøgning udefra. Der blev indkaldt til ansættelsessamtale, og Toke Serritslev fik stillingen for nu ca. to år siden. Toke har været i klubben både som spiller, leder og træner i mange år, så han kender kulturen, klubbens visioner og folk i klubben, så han må da have de bedste forudsætninger for at kunne udvikle klubben derudfra, hvor den står lige nu. Det er en kunst at kunne gå i dialog med en træner, hvor træneren godt kan være lidt sårbar, når man vil snakke om hans træning, men på den anden side vil træneren også gerne have ideer til, hvordan han kan gøre det bedre. Efter en hård arbejdsdag er der ofte ikke tid nok til at planlægge en træning. Derfor bliver ”rutinetræning” for ofte løsningen.

Toke er en uundværlig person i klubben!!!!

Ud over at have ansvaret med at udvikle klubbens børnetrænere har Toke påtaget sig en masse andre opgaver i Hover I.F. Men det hører med til jobbet, at han arrangerer børnehavebesøgene også kaldet ”Før fodbold” U4, hvor børn og voksne skal få en god start på foreningslivet. Der er mange, som er helt nye i foreningsregi. Nogle få uger senere i april eller maj kan de møde Toke igen til opstartstræning i klubben.

Det er Toke, som sørger for, at Pigeraketten også kommer til Hover, og han er en af arrangørerne blandt 7 personer, der har ansvaret for Hover Cup med deltagelse af 150 hold, hvilket kræver en hel del planlægning. Derudover sidder han med i klubbens Børne- og Ungeudvalg.

En weekend arrangeres der et internt indestævne i den ene hal, som kan bruges til fodbold. Først spiller U6 og U7  deres stævne på 3 baner på tværs i hallen og derefter U8 – U14 på hel bane. Alle hold dvs. fra U7 til U14 deltog i sommer i Hinnerup Cup med i alt 22 hold. U14 var med til Verona Cup i oktober. I 2025 tager U15 til Holland og spiller stævne. Man prøver at finde en dag i løbet af udendørssæsonen, hvor alle hold spiller deres turneringskamp på hjemmebane, så man kan føle sig som en del af noget større. Det kræver plads til 50 kampe. Hovedformålet med Hinnerup Cup og Hover Cup, som begge er åbne stævner, er en del af de sociale tiltag, man har for at bringe børn og unge sammen på tværs af alder og køn. På udvalgte fredage arrangeres der for U9 – U12 træning målrettet de ”næstbedste” med tid til ”fri leg” og afslutning med, at spillerne selv vælger spil. Næste arrangement er en julecamp på kunstbanen.

For trænerne blev der sidste år holdt en afslutningsfest bestående af et foredrag med fodboldfagligt indhold af en times varighed, hvorefter der var tid til det, man ikke når i hverdagen: Mad og drikke samt snakken med kollegerne om sejre, nederlag, dumme dommere, gode træningsøvelser, hjælp fra forældre osv.