Med Vejle Boldklubs afsked med Adolfo Sormani har halvdelen af klubberne i superligaen meldt ud om en ny træner ved roret i den igangværende sæson.

Erstatningen bliver Constantin Galca, som tager assistent og målmandstræner med sig, så der ikke mere er plads til Morten Bisgaard på bænken. Han har nu fået titlen analytiker, hvorved han ganske givet skal bidrage med sit kendskab til de kommende modstandere, hvilket der kan blive god brug for, når tre rumænske trænere samt et par rumænske spillere skal redde Vejle fra nedrykning.

Nedrykningsfare og trænerfyring

Det er typisk, at det er i klubberne, der kæmper for at undgå nedrykning, trænerfyringerne sker. Klublederne begynder at bliver paniske eller nervøse: Spillerne og træneren ser ud til at være kørt fast, så når de ikke kan mande sig op, må ledelsen vise handlekraft over for tilskuerne og sponsorerne. Redder man sig, bliver ledelsen helten, og rykker de ned, kan de sige, at de gjorde, hvad der var muligt for dem. Vejle Boldklub valgt at skifte en italiener ud med en rumæner. Man må have ment, at en fremmed kultur afløst af en anden fremmed kultur på trænerbænken ville være den bedste medicin for Vejle Boldklub.

De to andre nedrykningstruede klubber Hobro og SønderjyskE valgte gode kendinge fra den danske superliga, Peter Sørensen og Glen Riddersholm. For dem ville en træner fx fra Rumænien sikkert være et for usikkert kort. Man ville hellere satse på det sikre, man kender trænernes kompetencer, og man tror oprigtigt på, at de med deres erfaring vil kunne tage de rigtige beslutninger og redde klubberne for derefter at bygge holdet op til endnu en sæson i den bedste række. Man har sikkert et kortsigtet mål, og når det er nået arbejder man langsigtet om et nyt mål.

Topklubber vælger trænere fra egne rækker

Om det er tilfældigt er ikke til at vide, men de fire klubber, som ligger langt væk fra nedrykningsfaren: F.C. Nordsjælland, Brøndby, AaB og F.C. Midtjylland har ladet eller lader en træner fra egne rækker overtage jobbet efter at træneren er blevet fyret eller har fået andet job.

I F.C. Nordsjælland var det en selvfølge, at en af klubbens egne trænere skal overtage jobbet, når Hjulmand stopper til sommer. Klubbens kultur, set up og værdigrundlag er så stærkt, at klubbens trænere er en integreret del af klubben. Flemming Pedersen skal bygge på og videreudvikle noget arbejde, som han længe har været en del af. Her tages udtrykket ”Ingen over klubben” bogstaveligt.

Lidt af det samme har man set i F.C. Midtjylland, hvor Kenneth Andersen fra Stenstrup på Midtfyn, gennem flere år har været med til at bidrage til det F.C. Midtjylland, vi har i dag. Ledelsen har sikkert kunnet se, at Kenneth ikke bare har kunnet videreføre men og så videreudvikle Thorups måde at spille på. Resultaterne har jo også vist, at klubben følger kursen, men med aftryk fra Kenneth Andersens hånd.

Trænerkollektiv eller træneren over klubben

Fælles for begge klubber er nok også, at man har en flad trænerstruktur. Cheftræneren er ikke den alvidende og promoverende type eller ”Jeg alene-vide-type”. Det gælder derimod om, at alle træneres kompetencer kommer i spil, og dermed bliver en stor gruppe trænere en del af helheden.

I AaB overtog assistenten, Jacob Friis, cheftræner jobbet. Sikkert til stor glæde for mange fans og spillere, da han er en af deres egne og har været med til at udvikle en stor del af de aktuelle spillere på superligaholdet. Da han vandt sin første kamp som træner for holdet, virkede nogle spillere helt overstadige næsten som om de donerede målene til Jacob.

Man kan godt have ledelsen mistænkt for at vente med at se, hvordan det går i foråret, inden man beslutter sig til, om Jacob Friis bliver fast cheftræner eller man skal finde et ”navn”. Så her er en plads blandt de seks bedste eller ikke måske afgørende.

Skal Brøndby mon ikke have en træner udefra?

I Brøndby var det ud med Zorniger. Nu kunne man ikke holde ham ud længere. Hans ego overskyggede klubben Brøndby I.F. Det er nok under Brøndbys selvforståelse at lade en assistent blive chef, men mulighederne var nok for få, så Retov får tjansen frem til sommer, da guld og sølv jo umuligt kan nås og pladsen blandt de 6 bedste er sikker, troede man nok. En plads uden for de 6 bedste vil være en eklatant fiasko. Ligegyldigt om Brøndby bliver nr. 3 eller nr. 8 finder klubben en ny træner til senest efter sommerferien.

Men det er trods alt meget glædeligt, at fire klubber har villet satse på trænere, som de selv har været med til at udvikle og som til gengæld har været med til at udvikle klubben. Lad os få flere af dem.