Straks efter, at AGF havde vundet mesterskabet 2025/26, blev der meldt ud fra Aarhus, at man også havde måttet vente i hele 40 år, siden det sidste mesterskab kom i hus. Så man kan godt forstå, at det ikke bare var i AGF, der blev jublet, men det var hele byen, der deltog i fejringen. Kong Frederik var også med, så det kan næsten ikke blive finere.
Kort tid efter at sæsonen 25/26 var afsluttet, udsendte DBU et spørgeskema til trænerne i de øverste rækker for mænd og kvinder samt trænerne for de ældste ungdomslandshold for at finde vinderen af titlen som Årets Træner 25/26. Fredag d. 19. juni kom beskeden fra DBU: Årets Træner 2025-26 er Jakob Poulsen. For 40 år siden – i 1986 – kunne AGF også fejre både mesterskabet og Årets Træner, som dengang var Jens Harmsen. Mesterskabet måtte jo for en århusianer vente i alt for mange år, mens man én gang – i 1996 – kunne fejre, at Peter Rudbæk blev valgt til Årets Træner.
Vandt mesterskabet uden den rigtige hjemmebane
De fine præstationer i sidste sæson falder ellers sammen med, at AGF ikke har kunnet spille på hjemmebane – i hvert fald ikke den rigtige hjemmebane med en masse historik om AGF i gamle dage, hvor klubben nåede at vinde 5 mesterskaber inden 1986.
Med et nyt stadion, som skulle stå klar i foråret 2027 med plads til 27.000 tilskuere efter planen og et flot træningsanlæg med både indendørs og udendørs faciliteter også til dem, der er langvejs væk hjemmefra og derfor bor der, kan endnu flere århusianere komme på stadion og bakke byens spillere op under fine faciliteter.

Jakobs vej fra jysk mester i miniput til dansk mester som spiller og som træner
Mens Jakob Poulsen selv har spillet fodbold, har han haft mange beviser for, at han har tilhørt den bedste gruppe af fodboldspillere. Allerede mens han spillede fodbold i sin barndomsby Næsbjerg blev han to gange jysk mester med klubbens 8-mands miniput, fortæller to af ”veteranerne” i klubben i dag, Kenneth og Ingvard Ladefoged, som også havde fornøjelsen af at være træner for Jakob og tre af hans klassekammerater, som alle fire senere nåede langt med deres fodboldkarriere. Først som 17-årige forlod de fire fodboldvenner Næsbjerg og tog til storklubben Esbjerg. Man kan i dag undre sig over, at de fik lov til at spille så længe i så lille en klub. I dag skal man jo helst skifte til en Akademiklub, inden man bliver 12 år. Mens Jakob var i EfB kom han på U19, U20 og U21 landsholdet, hvilket nok også var hans mål med skiftet. Da han så kom hjem efter et ophold i Holland og flyttede til AGF og senere Midtjylland var det landsholdet, som havde brug ham.

Succes giver nye udfordringer mod nye mål
Med FC Midtjylland vandt Jakob Poulsen to mesterskaber, så det var måske ikke så vildt for ham som reaktionen i Aarhus var efter mesterskabet. Men i AGF oplevede han jo også fra, at det så helt håbløst ud til, at det ville være en katastrofe, hvis de ikke vandt mesterskabet
Jakob Poulsen var anfører i FCM, hvilket måske gav ham noget træneransvar på banen, i AGF spillede han to år, så klub og spiller kendte lidt til hinanden, i Viborg var han først assistent og derefter chef og så var vejen åben til AGF.
Jakob Poulsens konkurrenter om titlen som Årets Træner?? Tættest på var Niels Frederiksen, Lech Poznan., der vandt det polske mesterskab. Netop disse to trænere mødes d. 21. juli om at komme videre mod Champions League. De øvrige tre var Thomas Nørgaard tidligere Sønderjyske nu Brøndby, Jesper Sørensen Vancouver Whitecaps, som i december spillede finale i MLS-ligaen (Canada og USA) mod Inter Miami men tabte til blandt andre Messi samt endelig Mike Tullberg F.C. Midtjylland. Et særdeles kvalificeret felt af toptrænere må man sige.











