I 2001 tegnede Casper Ankergren kontrakt med Brøndby I.F. og måtte køre fra Køge til Brøndby som målmand. I dag bor Casper med kone og to børn i eget hus i Køge og kører til Brøndby som målmandstræner. Nu er ringen ligesom sluttet, og Ankergren har været på en begivenhedsrig rejse, men nu er han på en anden spændende rejse med Brøndbys tre målmænd: Den 40-årige Thomas Mikkelsen, den 22-årige Jonathan Ægidius og 27-årige Patrick Pentz. Sidstnævnte er østriger, som blev lejet i Bayer Leverkusen, da Mads Hermansen blev solgt, og aftalen gælder kun frem til sommerferien. Casper Ankergren tager det helt cool og arbejder videre med at dygtiggøre Pentz, da det jo er kampene i foråret, som er interessante lige nu. Tilskuerne har for nylig efter 1 – 0 sejren over Midtjylland klart meldt ud, at de vil have Pentz ”fire år mere”. Pentz omtaler også både klubben og ”Anker” meget positivt.
Selv om de tre målmænd er på tre forskellige stadier både i deres liv og i klubben, er det vigtigt for Casper, at han har et nært forhold til hver enkelt, så man har tillid til hinanden. Gensidig respekt er en forudsætning for, at en målmand både udvikler sig og kan præstere på højeste niveau.
læs mere…