Sports pharma Vi hjælper dig med fortsat at være i bevægelse Multibaner til boldspil i alle former Multibanen giver mulighed for mange forskellige boldspil på samme bane VERONA CUP EFTERÅRSFERIEN Kom med til turneringen ved Gardasøen LÆS MERE HER SPORTIGAN I HURUP OG THISTED Vi står altid klar til at give dig den bedste rådgivning. Tlf. 97952233 -Hurup@sportigan.dk Tlf. 97922005 - Thisted@sportigan.dk Hos os lægger vi vægt på, at kunden er i centrum og yder vores bedste for at levere den høje service, der sætter prikken over i’et. Kunden i centrum Altid klar til at hjælpe Vores erfarne buschauffører er altid i godt humør - og er klar til at hjælpe med de små ting, der gør en tur uforglemmelig. Spørgsmål Vi glæder os til at arrangere din næste busrejse – og uanset om opgaven er stor eller lille, så har vi den erfaring, der skal til. Vi sidder altid klar til at hjælpe dig. Ring på 21312131, og få et uforpligtende tilbud. Tønderhallerne Vi er her for at servicere dig, og modtager gerne din henvendelse, hvad end det drejer sig om en oplysning, informationer, tilbud, kritik eller anden form for forespørgsel. Hovednummer: 74 72 28 26 Sports Pharma sportspharma Winther Winther Sport og Fritid. Verona Cup er en international fodboldturnering for drenge og piger i alderen 10-19 år, der elsker at spille fodbold, have det sjovt og skabe fællesskaber rundt om fodbolden. Til Verona Cup er det vigtigt at vinde, men det er allervigtigst at have det sjovt. Sportigan Sportigan Sportigan midtbusjylland

4 klubber er blevet til Bjerre Herred Fodbold

af | 1 juni 2026 | Artikler

Bevæger man sig rundt i området øst for en linje mellem Vejle, Hedensted og Horsens, ser man en masse veldyrkede marker afbrudt af en masse mindre byer med nogle få hundrede beboere med det tilfælles, at indbyggertallet år efter år falder med nogle få procenter. Kun to byer Hornsyld og Juelsminde skiller sig ud som lidt større byer. Hedensted Kommune har reageret på tendensen med færre beboere og dermed færre børn ved at børnene fra de fire byer Rårup, Stenderup, Stouby og Hornsyld efter 6. klasse samles i en udskolingsskole i ”Skolen i Midten” i Hornsyld. For folk, som har boet hele deres liv i en af de tre mindste byer, har det sikkert været en svær overgang fra at kæmpe mod de andre byer på fodboldbanen til at kæmpe sammen med dem. Måske specielt for de ældre i Stouby, som kan huske tilbage til 1980’erne, hvor deres kvindehold i håndbold – eller damehold som det vel hed dengang – spillede i landets bedste rækker. De fine idrætsfaciliteter i dag står som en erindring om tiden dengang.

Via ”Sammenholdet” til Bjerre Herred Fodbold

Hornsyld IF og Stouby GIF var de to klubber, som først indså, at et samarbejde var eneste vej fremad, så det startede allerede i 1990’erne, og i 2017 resulterede det i en formel sammenslutning af ungdomsholdene under navnet ”Sammenholdet”. To klubber mere, Rårup og Stenderup SK, kom med i det formelle samarbejde Bjerre Herred Fodbold med virkning fra 2021. Hvor andre klubber, som indgår samarbejde, søger efter et fancy navn, er de fire klubber søgt flere hundrede år tilbage i historien til dengang, hvor landet var inddelt i herreder styret af kongens herredsfoged.

Formanden for Bjerre Herred Fodbold, Mads Larsen, kom til Hornsyld fra den lille by Rårup og bestyrelsesmedlem Jesper Hylle, er Hornsyld-mand. De er begge enige om, at samarbejdet har været den rigtige løsning. Man har tre seniorhold, – serie 2, 4 og 5 – hvor Mads Larsen er en af trænerne, og han må konstatere, at for at kunne stille tre hold hver weekend skal der i en seniorafdeling være mange spillere. Ting, som man tidligere ikke ville bruge som årsag til afbud, findes der i dag massevis af, siger han. Jesper Hylle havde for nylig tjekket alderen på seniorspillerne og kunne konstatere, at der var meget få spillere i klubben, som var over 25 år.

Hjemmebanen i Hornsyld
Hjemmebanen i Hornsyld

Unge og ungsenior styrer klubben

Når ungdomsspillerne i Bjerre Herred Fodbold bliver 16 år, kan klubben som i så mange andre klubber ikke tilbyde et ungdomshold at spille på. Når de starter på gymnasiet i Horsens, får de nye venner der, som får dem til at skifte fodboldklub, men man har held med primært at lade de 16-årige træne med i seniorafdelingen, hvor der er forskellige niveauer, som man kan afprøve sig på. Nogle kan få chancen for at afprøve sig selv på serie 2 niveau, hvor 1 har fået debut, mens andre finder serie 5 som niveauet, der passer dem bedst. En fordel er det nok også for de unge spillere, at gennemsnitsalderen i seniorafdelingen er så lav. Man har fælles fest-interesser og er ikke bundet af en kæreste eller kone, der sidder hjemme og venter på en.

En samlende ting for spillerne er også, at de i stedet for at mødes i et idrætscenter efter kamp og træning mødes i deres eget klublokale, som de selv indretter med tv naturligvis og ikke lige de sarteste møbler. De kan bogstaveligt selv bruge lokalet, blot der bliver ryddet op næste morgen. Vil man hellere det, kan man bare overnatte og rydde op inden man går hjem om morgenen, fortæller formanden. Fællesskabet i klublokalet har også resulteret i at nogle af spillerne er taget på tur til udlandet sammen. Træningen er vigtig, vil en træner nok altid sige, men samværet efter træningen kan betyde mere. Det var måske det, der var årsagen til, at der pludselig kom en hel del seniorspillere fra Løsning. For nylig har man oprettet et kvinde-seniorhold, som træner samme dag som herre-senior, hvilket måske kan være med til at gøre mødestedet i klublokalet endnu mere interessant.

Trods de fine bane- og indendørsfaciliteter er der stadig plads til forbedringer, siger formanden, så han holder øje med om der er fonde, hvor man kan søge om tilskud.

Afstandene er intet problem

Med i de fire klubbers aftale er også, at der spilles fodbold i alle fire byer. Når Stouby snart holder sin traditionelle sportsfest, så kommer fodboldafdelingen og spiller opvisningskampe. Endelig er der en ret stor bestyrelse med repræsentanter fra alle fire byer, så man er tæt på der, hvor beslutningerne tages.

Byen Hornsyld ligger i midten, mens de tre andre byer ligger 6 – 7 km mod nord, øst og syd. Smalle veje fører ind til Hornsyld, hvor trods alt den meste træning og de fleste kampe finder sted, men i et område som det gamle Bjerre herred er det ikke noget problem, siger formanden, som kommer fra Hornsyld: Har man sat sig ind i bilen evt. sammen med sit barn, der skal til træning, er forskellen på 2 km. og 7 km. intet problem. Havde man boet tættere på en af storbyerne, havde der nok været etableret dobbeltsporede cykelstier med belysning fra Stouby, Stenderup og Rårup til Hornsyld.

I Bjerre Herred har man erkendt, at hver for sig kan man ikke nå noget, der minder om det, man kan nå i fællesskab, så ulemperne tager man, som de kommer. Mange af de unge spillere i klubben er blevet i området, hvor de har kunnet tage en uddannelse fx en erhvervsuddannelse, som hurtigt har resulteret i et job. De har nok ikke planer om at flytte til Aarhus.

Busture og sportsrejser i Danmark & resten af Europa
SportConcept International
Boldtour og Event
Verona Cup
teamsports.com
Læs mere om Formthotics på
Winther Sport og Fritid.
dbu
SPORTIGAN I HURUP OG THISTED
Skaerbaekcentret

Loading...