Fodboldmagasinet Træning - Dansk
Træner Unions medlemsblad - er nu
udkommet med årets udgave nummer
tre. Her kan man virkelig komme på
langfart, fordi bladet indeholder en
reportage om, hvordan der trænes med
ungdomsfodbold i Phoenix i den
amerikanske stat Arizona. Det er
noget helt andet, end i Danmark - i
det vilde vesten.
Vi spørger også i en kommentar om
Kent Nielsen fik fair play af
medierne i forbindelse med fyringen
i Brøndby IF. Og der er gode bud fra
en professionel coach til, hvordan
man kan bruge mental træning i en
serieklub. Der er også yderligere
omtale af generalforsamlingen i
Dansk Træner Union - og udnævnelsen
af Carl Nicolajsen som æresmedlem.
Endelig varmes der op til både Store
Trænerdag og til træffet på Fyn med
OB-træner Henrik Clausen. Og der er
masser af gode træningsøvelser til
inspiration.
Tekst: Søren Andersen