| |
| Ståle Solbakken var mandag aften for en kort stund tilbage i København for at modtage titlen som 'Årets træner' ved Dansk Fodbold Award i Cirkusbygningen i København - og sendt direkte på TV2.
Den nuværende FC Köln-træner, der sidste sæson stod i spidsen for et historisk suverænt FCK-mandskab, vandt titlen som 'Årets Træner' foran AGF-træner Peter Sørensen, Troels Bech fra Silkeborg og Lyngby-træner Niels Frederiksen. Det var de fire, der fik flest stemmer i konkurrencen, som Dansk Træner Union stod for. Alle divisions- og landstrænere kan deltage i afstemningen. Frank Arnesen, sportsdirektør i Hamburger SV, var manden, der kunne overrække hæderen til en glad Ståle Solbakken. - Jeg vil gerne takke for fem et halvt fantastiske år i København. Og så vil jeg specielt gerne takke holdet fra sidste sæson. Vi spillede lige op med Barcelona i tre af fire halvlege. Det er godt gået, lød det fra Ståle Solbakken.
|
|
| Læs meget mere fra Gallafesten i det næste nummer af Fodboldmagasinet Træning. | |
Bog Tip! | Sidste nye blad
|