| |

Medlemsbladet er udkommet
Dansk Træner Unions medlemsblad, Fodboldmagasinet Træning, er nu sendt ud til de mange læsere. De kan denne gang glæde sig over en reportage fra en tysk trænerkongres - med 1100 deltagere - hvor DTU endnu engang var repræsenteret.
En stor del af bladet handler om kåringen af årets træner og der er portrætter af de fire stærke kandidater, som i afstemningen fik flest stemmer. Årets Træner kåres i november i Cirkusbygningen i København ved den store fodboldgalla.
Bladet har også været til fodboldforedrag med håndboldens mest vindende træner, Ulrik Wilbek, som allerede nu mener at kunne spotte, hvem der rykker ud af superligaen - og han fortæller, hvordan man får et hold til at arbejde som et hold.
Traditionen tro er der også en stribe velvalgte træningsøvelser - lige til at bruge i din klub.
Bog Tip! | Sidste nye blad
|