• Mycoachfootball
  • Puma
  • Danish sports travel
  • Annoncér i vores e-blad
  • Dansk træner Union

Se alle job opslag

Træningsophold i dejlige ferieomgivelser i Skærbæk v. Rømø

AT Luftfoto Skærbæk Fritidscenter 420x2807 fodboldbaner, feriehusene, hallerne og øvrige centerfaciliteter er samlet inden for kort gå-afstand.

 

Af Jørgen Hansen

 

Optimale forhold for en træningslejr
DBU kommer der, DHF kommer der og det samme gør DGI sammen med en masse forskellige sportsklubber. Det alene er en garanti for, at Skærbæk Kursus- og Fritidscenter kan tilbyde nogle faciliteter med indhold, som er helt optimale for idrætsudøvere på højeste plan. Men det er også faciliteter, som kan bruges af både voksne, børn og unge på et lavere niveau, hvis man fx har brug for en træningslejr nogle dage før turneringsstarten for at ryste holdet sammen.

 

 Her klarer man næsten alt
På sådan en tur er det vigtigt, at maden er tilpasset sportsfolk, som er vant til fysisk udfoldelse. Det er vigtigt, at boligforholdene er tip-top og afslappende, så man får et fodboldfagligt udbytte af turen og, at man ikke støder ind i en masse praktiske problemer.

Alle de ting har man styr på i Skærbæk i det sønderjyske, her er man forberedt på at modtage sine gæster. Når man checker ind i receptionen, bliver man modtaget af en supervisor, som sammen med det øvrige service mindede personale står til rådighed for holdene under hele opholdet. Her bliver tingene løst, faktisk inden de opstår. Programmet er lagt inden opholdet sammen med holdet; og spiselokale, eget omklædningsrum m.m. er booket og klar til gæsterne.

Mange aktiviteter ud over fodbold
Personalet i Skærbæk Kursus- og Fritidscenter hjælper gerne med at finde træningsmodstandere på et niveau, der passer til holdet, samt bestilling af dommere. Man informerer om og hjælper med at lave aftaler om aktiviteter, som kan fylde tiden mellem træningsaktiviteterne. Det kunne f. eks. være en skydekonkurrence, spinning i fitnesscentret, svømning eller afslapning i svømmehallen, bowling osv. Det kunne måske også være en løbetur på den lange sandstrand på Rømø. Om sommeren er der mulighed for team building i den nærliggende aktivitetspark med bueskydning, sejlads i stammebåde m.m. Muligheder er der nok af.

Fine faciliteter
Med hele seks græsbaner samt en ny 3. generationskunststofbane helt tæt på Centeret er der plads til mange hold. I vintermånederne er der pres på kunstbanen, men det løses med god planlægning samt lysanlæg. Med den megen græsplads centeret kan tilbyde, får træneren mange muligheder for at træne det, som man måske ikke når derhjemme i dagligdagen. Derudover er der naturligvis også adskillige mødelokaler med alt i AV-udstyr og øvrige hjælpemidler til træneren.

Efter at have huset 800 deltagere til VM i skolefodbold i 2005, afviklet samlinger for ungdomslandshold osv. er planlægning af måltiderne ikke noget problem i Skærbæk Kursus- og Fritidscenter. Her ved man ved, hvad unge mennesker har behov for at spise - og naturligvis er der også taget hensyn til, at nogle ikke spiser svinekød.

Overnatning i feriehuse med alle faciliteter
Lejrkuller er ikke noget man oplever i Skærbæk, for tæt på centeret er der bygget 82 feriehuse, hvor der er plads til 7 personer i hvert af de moderne feriehuse. Her føler man sig hjemme på en anden måde end, hvis man var på et hotelværelse. Her kan man bare slappe af mellem træningspassene. Alle huse er bl.a. udstyret med internet og 40 digitale tv-programmer.

feriehus 690x463Feriehusene er perfekte til afslapning mellem træning og kamp

 

Klubber fra ind- og udland
Skærbæk Kursus- og Fritidscenter tilbyder glimrende faciliteter, mad og boligforhold, hvilket giver træneren virkelig gode forudsætninger for, at han kan få indfriet sine sportslige ambitioner med opholdet.

Det er ikke så mærkeligt, at man kan tiltrække mange fodboldhold fra Norge til det østlige Danmark til Bremen, Hamborg og Rostock. Der er næsten hele året rundt en klub på træningslejr i Skærbæk. Dog fylder de danske hold mest først på året, hvor de fleste tyske hold kommer i sommermånederne.

Herudover er der også håndboldspillere, svømmere samt ikke at forglemme de lokale idrætsudøvere, som bruger centret i Skærbæk. Så man kan også komme til at møde andre sportsfolk end fodboldspillere.

I sidste uge af juni har DBU igen lejet sig ind, da et hold kommende A-licenstrænere skal på en uges teori- og praktikophold sammen med to hold ungdomsspillere, der fungerer som medier for de kommende A-licenstrænere.

I gamle dage lige før Piontek kom til var det et stort problem, at landsholdsspillerne om natten under landsholdssamlingerne i København sneg sig ud af hotellet for at tage på natklub. Det problem har træneren i hvert fald ikke i Skærbæk!!

Mad 4 690x388

Lækker mad til sportsfolk i store mængder er et must

 

Tilbage til forside

Samarbejdspartnere



  • tranarforeningen Sverige
  • Jalkapallovalmentajat
  • trenerforeningen Norge
  • DBU
  • Aefca
  • Venjarafelag Føroya
  • iKnattspyrnuþjálfarafélags Íslands

Bog Tip!

  • Idrætsledelse - Bogpriser
  • Link til biblioteket - Den spanske måde
  • Protalent.dk
  • Felthetterne - bogpriser
  • Bogpriser.dk - Fra pyramiden til 4-4-2
  • Vind eller forsvind - Bogpriser
  • bedrefodbold.com - Bedre Fodbold

Sidste nye blad

“Fodboldmagasinet Træning” er udkommet

 

De mange regnvejrsdage – også i denne ”sommer” – kan passende bruges på månedens nummer af ”Træning” – sprængfyldt med øvelser til direkte brug på træningsbanen, artikler om trænere, spillere og ildsjæle og gode tilbud til dig, der har ambitioner som træner. Læs løs!


 

 

blad 4 2017