Årets jyske serietræner 2008
 

Henrik Gudmandsen årets jyske serietræner.


Henrik Gudmandsen fra Odder er blevet kåret som årets serietræner af Dansk Træner Union.


Odder-træneren blev hyldet ved seminaret  i Vildbjerg. Henrik Gudmandsen anede intet, da navnet på årets serietræner blev afsløret. Det er første gang i Odder IGF's 109-årige historie, at en af klubbens trænere har fået denne hæder.


Henrik Gudmandsen fik overrakt diplom, pokal og rejsegavekort i forbindelse med Vildbjerg-seminaret, der omfattede indlæg af Randers FC's direktør Jacob Nielsen, Næstveds cheftræner Kim Poulsen og sidste års "Årets serietræner" Axel Lund Petersen fra Skovbakken.


Henrik Gudmandsen har været en vigtig brik i Odder IGF Fodbolds optur de seneste to år. Indstillingen kom fra sportschef Morten Toft, der indstillede Odder-træneren til titlen.


En fuldstændig uanende Henrik Gudmandsen var til julekomsammen i den lokale beboerforening, da Morten Toft kontaktede ham og inviterede ham til foredrag i Silkeborg. At turen så gik til Vildbjerg opdagede Henrik Gudmandsen alt for sent, da turen fortsatte til Vildbjerg i Vestjylland, hvor årets gallafest blev afholdt.

 



Henrik Gudmandsen t.v. blev kåret af den jyske områdeleder Jan Thomsen,

Der er meget mere om Vildbjerg-seminaret i næste udgave af Fodboldmagasinet Træning

 

Se de tidligere trænere tryk her

 

Tekst/Foto: Søren Andersen